политика
freelancejournalist, tolk
Emotionel, men adækvat
Præsident Putins støtte til loven har vakt harme.
29.12.12 Det var et nytårspyntet russisk overhus, der åbnede dørene den 26. december. Ekstra stole var stillet frem til journalister, festklædte dansere og korpiger stod klar i kulissen. Der var blot nogle formaliteter, der skulle ordnes. Blandt andet godkendelsen af en lov, der forbyder amerikanere at adoptere russiske børn.
18.000 familier til 200.000 børn
Loven har vakt harme i Rusland, hvor der ifølge medlem af overhuset Zenaida Dragunkina per 1. december 2012 bor 700.000 børn og unge på børnehjem. Af disse skønnes 200.000 at have brug for adoption, men kun 18.471 russiske familier har ansøgt om at måtte adoptere et barn - og vel at mærke et raskt barn. Siden halvfemserne har amerikanske adopteret 60.000 russiske børn - også handicappede børn med fx. rygmarvsbrok eller. Downs syndrom.
En revisors død
Loven er reaktion på den amerikanske Sergei Magnitsky Rule of Law Accountability Act, som blev vedtaget 6. december 2012. Sergej Magnitskij var revisor i advokatfirmaet Firestone Duncan. I november 2008 blev Magnitskij fængslet anklaget for skatteunddragelse på vegne af fonden Hermitage Capital Foundation. Magnitskij vedholdt imidlertid, at Moskvas skattemyndigheder havde omregistreret fonden, og at de nye ejere uretmæssigt have fået tilbagebetalt skat for én milliard kroner. I sommeren 2009 nægtede ledelsen i fængslet Matrosskaja Tisjina Magnitskij behandling for galdesten, og to dage senere døde han. De pårørendes krav om en uafhængig undersøgelse blev afvist.
Vestligt pres
Henover 2009 og 2010 steg presset på den russiske regering for at få undersøgt Magtnitskijs død til bunds. Nitten personer i fængelsvæsnet og i anklagemyndigheden blev afskediget uden, at det dog formildede udlandet. I december af 2010 vedtog Europa-parlamentet en resolution, der opfordrer de enkelte medlemslande til at indføre sanktioner mod de 60 embedsmænd, som formodes at være indvolveret i eller have sløret opklaringen af Magnitskijs død. I sommeren fulgte det engelske parlament opfordringen og i december 2012 fulgte den amerikanske overhus trop.
Assymetrisk svar
Det rejste et ramaskrig i det russiske parlament. "Utidig indblanding i interne anliggender" og "det største tilbageskridt siden ophøret af den kolde krig" er blot nogle af de mærkater, russiske politiker har hæftet på den amerikanske lov. En tilsvarende lov, som skulle ramme amerikanere, der har krænket russiske statsborgeres rettigheder, blev hastet gennem statsdumaen. Eftersom det formentlig er de færreste amerikanske topembedsmænd, der vil føle et indrejseforbud i Rusland som nogen væsentlig indgriben i deres bevægelsesfrihed, kom det det russiske svar derfor til at indeholde flere punkter end dens amerikanske modpart. Blandt andet strammer den yderligere grebet om NGO’er, som modtager støtte fra USA eller bestyres af personer med amerikansk statsborgerskab.
En af de tusindvis af russiske børn, som siden halvfemserne er blevet adopteret af amerikanske forældre: firedobbelt paraolympisk guldvinder Jessica Long.
Og – sidst men ikke mindst - fandt Dumamedlemmerne anlededning til at få afløb for gammel harme over, at Rusland bortadopterer børn til udlandet, navnlig til USA. I tidens løb har 19 russiske børn mistet livet i deres amerikanske adoptivfamiliers varetægt. Loven blev døbt Jakovlev-loven - opkaldt efter Dmitrij Jakovlev, som blev efterladt i en steghed bil i ni timer af sin adoptivfar og døde halvandet år gammel.
“Emotionel men adækvat”
Allerede den 28. december underskrev præsident Vladimir Putin loven, som han betegner som en ”emotionel, men adækvat” reaktion på det amerikanske skridt.
Det synspunkt står præsidenten imidlertid ret alene med. Loven rejste en storm af protester. Inden dens endelige vedtagelse nåede den kreml-kritiske Novaja Gazeta at indsamle over 100.000 underskrifter mod loven, 50.000 opfordrede i en underskriftindsamling på nettet de amerikanske politikere til at inkludere de 420 dumamedlemmer og 143 medlemmer af føderationsrådet, der har stemt for adoptionsforbudet, i Magnitskij-listen.
Kritik fra egne rækker
Loven har ikke kun vakt harme i liberale kredse. Kritikken lyder langt ind i traditionelt Putin-tro rækker. Den ortodokse kirke, ja selv den russiske udenrigsminister, høgen Sergej Lavrov, har udtrykt betænkelighed ved loven. Også traditionelt kreml-loyale medier, som fx. Rossijskaja Gazeta og Pervyj Kanal har kritiseret, at man tager børnehjemsbørn som gidsler i en diplomatisk strid.
Af Ruslands 143 mio indbyggere er 700.000 børnehjemsbørnSåledes karakteriserede vært på Pervyj Kanal Vladimir Pozner i sin ugentlige politiske kommentar den amerikanske magnitsky-lov som meningsløs og dobbeltmoralsk, men tilføjede at: “sammenlignet med vores Statsdumas svar, så er det, som amerikanerne vedtog, et mønstereksempel på visdom og fremsynethed.”
Manglende proportionssans
Hvad der især forarger er de russiske politikeres tilsyneladende totale fravær af proportionssans. Af Ruslands 140 mio indbyggere lever 700.000 på børnehjem – det er flere end der boede på børnehjem efter Anden Verdenskrig.
De fleste er kun forældreløse i juridiske forstand. Nogle er blevet fjernet fra hjemmet af de sociale myndigheder, men de fleste er blevet efterladt på fødegangene – nogle gange på opfordring af personalet, som bedyrer, at det er svært at opdrage et handicappet barn i dagens Rusland, og at barnet vil være bedre hjulpet på et børnehjem, hvor det måske endda vil få chancen for at blive bortadopteret af udenlandske forældre.
Dødeligheden i russiske børnhjem er høj og korruption og misbrug af statsmidler skønnes at være udbredt i socialforsorgen. Dertil kommer, at det stadig er besværligt at adoptere russiske børn – problemer, der bestemt ikke løses med Jakovlev-loven – eller anti-Magnitskij-loven eller anti-børnloven, som den også kaldes. Loven har formået, hvad den splittede oppositionen ikke længere kan, nemlig samle russerne mod politikere, der tilsyneladende går mere op i æresbegreber, der hører den kolde krig til, end i løsning af sociale udfordringer.
KILDER
Совет федерации единогласно одобрил "антимагнитский закон"
Все лучшие — детям
"Единая Россия" поддержит так называемый анти-Магнитский законопроект, а соответственно, и положение о запрете усыновления российских детей американцами
Владимир Познер: "Я с президентом не согласен
The Russian Duma’s ill-considered adoption bill
Sergej Magnitsskij
Magnitskij-sagen
Som revisor i advokatfirmaet Firestone Duncan varetog Sergej Magnitskij regnskabet for fonden Hermitage Capital Management. I 2007 blev fonden sagsøgt for skatteunddragelse og Firestone Duncan fik inddraget de stempler og dokumenter, som fonden havde brug for for at fungere i Rusland. I oktober 2008 vidnede Magnitskij i retten og anklagede skattemyndighederne i Moskva for at have omregistreret fonden og opnået en uretmæssig skattetilbagebetaling på omkring én milliard kroner. En måned senere blev Magnitskij varetægtsfængslet anklaget for delagtighed i Hermitage-fondens skatteunddragelse.
Under retssagen vedholdt Magnitskij sine beskyldninger. I sommeren 2009 nægtede ledelsen i fængslet Matrosskaja Tisjina Magnitskij behandling for galdesten og to dage senere døde han.
Først meddelte fængselsvæsnet at dødsårsagen var betændelse i bugspytkirtlen. De pårørendes krav om en uafhængig undersøgelse blev afvist. Af dødscertificatet fremgik det, at Magnitskij døde af tamponsyge og hjerteinsuficiens. Under “diagnose” anførte fængselslægerne imidlertid akut betændelse i bugspytkirtlen og lukket kraniebrud. Ved et senere retsmøde lød der imidlertid intet om et kraniebrud.
Tilføj kommentar
