politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Caligulas heste

 
 
En aktivist fra det liberale parti Jabloka holder en plakat forestillende tre af russisk politiks grand old men med teksten:

24.06.14 Indtil marts i år havde det russiske overhus, Føderationsrådet, 166 medlemmer, 2 fra hver af de 83 russiske delstater. Efter annekteringen af Krim fik Rusland to nye delstater — flådebyen Sevastopol og selve halvøen Krim — og antallet af sæder steg til 170. Og nu stiger senatorer til 187. Det sker efter en grundlovsændring, der giver den russiske præsident ret til at udpege yderligere 17 medlemmer af overhuset.

Skal skabe balance

Da grundlovsændringen blev præsenteret, understregede formanden for i Føderationsrådets udvalg for grundlovslovgivning Andrej Klisjas, at den ingenlunde er i strid med magtens tredeling:
- Præsidenten er ikke overhoved for den udøvende magt, men for staten.
Tværtimod mente Klisjas, at loven vil skabe balance mellem «den russiske føderation og dens subjekters beføjelser og interesser».

Pladsmangel

Lovændringen er vedtaget i både underhuset Dumaen og Føderationsrådet, hvor der kun lød få kritiske spørgsmål. De fleste bekymringer gik på, om de præsidentudpegede senatorer automatisk ville blive tildelt formandsposter i Føderationsrådets 23 stående udvalg. Og om der vil være plads nok i overhusets plenumsal til endnu 17 «føderale senatorer». Formanden for Føderationsrådet, Valentina Matvienko, gjorde opmærksom på, at inden årets udgang vil stå klart om, der skal bygges et ny føderationsrådscenter et sted i Moskva.
Ved den endelige afstemning afholdt kun seks senatorer sig fra at stemme.

Beføjelser som en kejser
I delstaterne, hvoraf to tredjedele skal ratificere grundlovsændringer, har begejstringen været knap så stor. Otte delstater har afvist ændringen, men også i lokalparlamenter, hvor ændringen gik igennem, havde man betænkeligheder ved lovændringen. Det gjaldt blandt andet Sankt Petersborgs regionale parlament, hvor Lev Sjlosberg fra partiet Jabloko rettede en voldsom kritik mod lovændringen, som han mener truer Ruslands føderative indretning og øger præsidentens i forvejen store magt.

det egentlige formål med grundlovsændringen [er] «at sikre pladser i Føderationsrådet til dem, som ikke kan komme ind via de regionale lovgivende forsamlinger på anden vis og efterlade dem dér i æresforvisning for statens regning til sindssyge lønninger" "[Der] er koncentreret en enorm magt i hænderne på den siddende præsident og kommende præsidenter. Præsidentens beføjelser er både de-jure og de-facto rent faktisk sammenlignelige med en kejsers beføjelser, sagde Sjlosberg og henviste til den romerske kejser Caligula, der i år 41 udnævnte sin yndlingshest til medlem af senatet. Forskellen er blot, at Caligula indsatte én hest i embedet, mens præsident Putin vil kunne udpege 17 såkaldte «føderale senatorer».

Aftægt på første klasse

Ifølge Sjljusberg er det egentlige formål med grundlovsændringen «at sikre pladser i Føderationsrådet til dem, «som ikke kan komme ind via de regionale lovgivende forsamlinger på anden vis og efterlade dem dér i æresforvisning for statens regning til sindssyge lønninger», sagde Sjlosberg — en hentydning til idémanden bag grundlovsændringen, lederen af det liberaldemokratiske parti LDPR, Vladimir Zjirinovskij og de øvrige aldrende politikere, som spås pladser i "præsidentkvoten".

Udover den 68-årige Vladimir Zjirinovskij er der tale om den 69-årige leder af kommunistpartiet Gennadij Zuganov, den 61-årige tidligere formand for overhuset Sergej Mironov samt den tidligere leder af partiet Forenet Rusland og ligeledes tidligere formand for det russiske underhus, 64-årige Boris Gryzlov.

Kolleger og kunstnere
I en rundspørge avisen Kommersant har foretaget, udtrykker flere nuværende senatorer håb om, at der ud over gamle dumamedlemmer også vil være kolleger, kunstnere og videnskabsmænd at finde blandt de 17 «føderale senatorer». Blandt dem, de folkevalgte mener vil berige det russiske demokrati, nævntes bla den 38-årige skuespillerinde Tjulpan Khamatova*, den 74-årige hjertekirurg Leo Bokerija, den 81-årige poet Jevgenij Jevtusjenko, den 84-årige nobelprismodtager Zjorez Alferov** samt den nuværende senator, 85-årige Nikolaj Ryzjkov.

* I Danmark nok bedste kendt for sine roller i filmene Luna papa fra 1999 og Goodbye Lenin fra 2003.

** Fik i 2000 nobelprisen i fysik for sin indsats i udviklingen af "halvleder-heterostrukturer for højhastigheds- og optoelektronik".


KILDER:

Лев Шлосберг: «Путину осталось последовать императору Калигуле и ввести в Совет Федерации коня»

Сенаторы готовы потесниться
В Санкт-Петербурге вспомнили императора Калигулу
Зюганова, Жириновского и Кожина сделают сенаторами

Artikel skrevet om emnet senere:
Владимир Путин получил право на президентскую квоту
 
Tilføj kommentar