politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

HIV-dissidenter

 
 
Vær ikke en idiot - HIV findes! Sådan slutter en russisk oplysningsvideo. Til højre ses en række videoer, som hævder det modsatte.


Opdateret 07.03.14 Slaget om Ukraines fremtid har sat sig på tungt på forsider og sendeflader i russiske medier og skubbet alt andet langt ned på den politiske dagsorden. Det gælder fx. den skrantende økonomi og den ligeså skrantende produktivitet. Og det gælder det faktum, at antallet af hiv-smittede i landet fortsat stiger.

Eksperter mener, at omkring halvanden million russere er smittede. Ikke desto mindre tvivler stadigt flere på, at sygdommen overhovedet findes. Googler man «hiv findes ikke» på russisk får man over 14.000 henvisninger til videoer, artikler og grupper, hvor der bliver sat spørgsmålstegn ved diagnoserne. Nogle teorier går på, at aids ikke skyldes hiv, andre, at hiv slet ikke findes, men er en fiktiv diagnose, som medicinalindustrien udnytter til at prakke raske mennesker farlig medicin på.


Smittede tvivler også
- Det kunne endda gå, hvis den opfattelse var udbredt blandt ikke-smittede. De kan stadig nås ved argumenter om, at syfilis og gonorre trods alt findes og at man derfor skal beskytte sig alligevel. Men tragedien består i, at forestillingerne om at HIV er en fiktiv sygdom, også er udbredt blandt smittede og dét har anderledes triste konsekvenser, fortæller Tatjana Jevlampieva, som er vicedirektør i Fokusmedia, en ngo, der arbejder med at udbrede kendskabet til AIDS blandt unge.
Konsekvensen er, at folk ikke passer på sig selv og nægter at tage medicin.
- Når de kommer til en læge, er de stærkt svækkede og en anden konsekvens er, at der fødes børn med hiv. Børn som dør af sygdommen fordi deres mødre ikke vil have at de bliver behandlet, tilføjer Tatjana Jevlampieva.

når en person har bare ét uafklaret spørgsmål, en gråszone, så giver han sig til at lede efter svaret på internettet. Det er en losseplads og hiv-dissidenterne har sat sig på hele informationsfladenPresset sundhedsvæsen
Omkring 125.000 russere får i dag udskrevet hiv-medicin. Der er ikke tale om de allernyeste præparater, og nogle har store bivirkninger. Ifølge «advocacy manager» med AIDS Healthcare Foundation i Sankt Petersborg, Denis Godlevskij, er det dog ikke så meget bivirkningerne, men et presset sundhedsvæsen, der gør folk til HIV-dissidenter. Lægerne har simpelthen ikke tid.

- Det er ikke lægernes skyld, at de ikke har tid — de har lange ventelister og der er simpelthen ikke tid til at forklare den enkelte patient, hvad der er i vente, hvor vigtigt det er med behandling, hvilke bivirkninger, der kan optræde, hvordan man håndterer dem, hvor hurtigt de går over osv.

Det hænder dog også, at lægerne ikke ved det selv eller, at de — hvis de har en stærkt paternalistisk tilgang eller blot er «brændt ud» - simpelthen siger til patienterne — ta' du og vær taknemmelig over, at der overhovedet bliver brugt penge på dig og tag de piller du får!

- Patienter skal have forklaret og tygget alle spørgsmål igennem. For når en person har bare ét uafklaret spørgsmål, én gråszone, så giver han sig til at lede efter svaret på internettet. Det er en losseplads og hiv-dissidenterne har sat sig på hele informationsfladen, fortæller
Denis Godlevskij, der færdes meget på dissidentfora og ser, at mange opsøger sidernefor at finde ud af dette eller hint om hiv, men bliver fanget ind af dissidenternes sammensværgelsesteorier ogholder op med at tage deres medicin.

Generel epidemi

Antallet af hiv-smittede stiger støt. Ifølge de officielle statistikker er der i dag over 700.000 hiv-smittede i Rusland, men eksperter skønner, at det reelle tal er 1,5 mio, altså over én procent af de 144 mio russere.
- Dvs. at vi har en generel epidemi, som ikke længere kun rammer sårbare grupper, siger Tatjana Jevlampieva.
Typisk bliver russere testet for hiv, når de er i forbindelse med sundhedsvæsnet af andre årsager. Dvs at primært børn og gamle bliver testet, mens folk i den reproduktive — og erhvervsaktive — alder sjældnere bliver testet. Det samme gælder de traditionelle risikogrupper — stiknarkomaner og homoseksuelle mænd. Ifølge Tatjana Jevlampieva er der derfor en fare for, at det reelle antal smittede kan være højere end 1,5 million.


Lukker øjnene
En af årsagerne til at HIV-epidemien har kunnet udvikle sig over de sidste 30 år er ifølge Tatjana Jevlampieva først og fremmest, at det russiske Sundhedsministerium og højtplacerede embedsmænd ikke opfatter HIV som et reelt problem, til trods for, at det i stadigt stigende omfang er seksuel overførsel mellem heteroseksuelle, som står for ny tilfælde af hiv.

Et andet problem er, at de tiltag, der bliver gjort, ikke altid hvilker på et videnskabeligt grundlag. Globalt ser er erfaringen, at hvis man skal standse seksuel overførsel, skal man fortælle folk, hvor vigtigt det er at blive testet, at hiv er en reel trussel for alle, og hvordan man kan beskytte sig. Og den forklaring skal ikke kun rumme oplysninger om, at seksuel afholdenhed beskytter, men også at kondomer nedsætter risikoen.
Dét ligger det lidt tungt med i Rusland, hvor konservative politikere og kirkefolk har gjort spørgsmål som sex. seksualitet og udfordingerne forbundet med seksualitet stærkt tabuiserede. Som følge heraf har teenagere ikke adgang til ordentlig seksualundervisning og det er ikke noget man taler med vennerne om i skolen.

Fordom forbudt

Der arbejdes i øjeblikket på en samlet strategi for området. Tatjana Jevlampieva håber, at den vil munde ud i, at man forlader de store massetest og i stedet går over til hurtige eksprestest og i højere grad fokusere på risikogrupper. Man skal lade være med at vedtage diskriminerende lovgivning, som gør det sværere at nå risikogrupperne. Alle love, som straffer narkomaner eller fordømmer homoseksuelle, besværliggør debat om seksuel adfærd i samfundet. Det fører til en isolering af risikogruppen og forværrer blot epidemien, advarer Tatjana Jevlampieva.

Rusland skal også til at overveje, hvordan man vil skaffe medicin til de borgere, der allerede er smittede.
- Vi har ikke råd til at købe licenserede præparater til alle dem, der lever med sydommen. De summer, der sættes af til formålet er ikke store nok. Vi må bygge egne fabrikker og og producere medicin for at behandle hiv-smittede, mener Tatjana Jevlampieva.

 
Tilføj kommentar