Opdateret 07.03.14 Slaget om Ukraines fremtid har sat sig på tungt på forsider og
sendeflader i russiske medier og skubbet alt andet langt ned på den
politiske dagsorden. Det gælder fx. den skrantende økonomi og den
ligeså skrantende produktivitet. Og det gælder det faktum, at
antallet af hiv-smittede i landet fortsat stiger.
Eksperter mener, at
omkring halvanden million russere er smittede. Ikke desto mindre
tvivler stadigt flere på, at sygdommen overhovedet findes. Googler
man «hiv findes ikke» på russisk får man over 14.000 henvisninger
til videoer, artikler og grupper, hvor der bliver sat spørgsmålstegn
ved diagnoserne. Nogle teorier går på, at aids ikke skyldes hiv,
andre, at hiv slet ikke findes, men er en fiktiv diagnose, som
medicinalindustrien udnytter til at prakke raske mennesker farlig
medicin på.
Smittede tvivler også
- Det kunne
endda gå, hvis den opfattelse var udbredt blandt ikke-smittede. De
kan stadig nås ved argumenter om, at syfilis og gonorre trods alt
findes og at man derfor skal beskytte sig alligevel. Men tragedien
består i, at forestillingerne om at HIV er en fiktiv sygdom, også
er udbredt blandt smittede og dét har anderledes triste
konsekvenser, fortæller Tatjana Jevlampieva, som er vicedirektør i
Fokusmedia, en ngo, der arbejder med at udbrede kendskabet til AIDS
blandt unge.
Konsekvensen er, at folk ikke passer på sig selv og
nægter at tage medicin.
- Når de kommer til en læge, er de
stærkt svækkede og en anden konsekvens er, at der fødes børn med
hiv. Børn som dør af sygdommen fordi deres mødre ikke vil have at
de bliver behandlet, tilføjer Tatjana Jevlampieva.
når en person har bare ét uafklaret spørgsmål, en
gråszone, så giver han sig til at lede efter svaret på
internettet. Det er en losseplads og hiv-dissidenterne har sat sig på
hele informationsfladenPresset sundhedsvæsen
Omkring
125.000 russere får i dag udskrevet hiv-medicin. Der er ikke tale om
de allernyeste præparater, og nogle har store bivirkninger. Ifølge
«advocacy manager» med
AIDS Healthcare Foundation i Sankt Petersborg, Denis Godlevskij, er det dog ikke så meget bivirkningerne, men
et presset sundhedsvæsen,
der gør folk til HIV-dissidenter. Lægerne har simpelthen ikke
tid.
- Det er ikke lægernes skyld, at de ikke har tid — de har lange ventelister og der er simpelthen ikke tid til at forklare den enkelte patient, hvad der er i vente, hvor vigtigt det er med behandling, hvilke bivirkninger, der kan optræde, hvordan man håndterer dem, hvor hurtigt de går over osv.
Det
hænder dog også, at lægerne ikke ved det selv eller, at de —
hvis de har en stærkt paternalistisk tilgang eller blot er «brændt
ud» - simpelthen siger til patienterne — ta' du og vær taknemmelig
over, at der overhovedet bliver brugt penge på dig og tag de piller
du får!
- Patienter skal have forklaret og tygget alle spørgsmål
igennem. For når en person har bare ét uafklaret spørgsmål, én
gråszone, så giver han sig til at lede efter svaret på
internettet. Det er en losseplads og hiv-dissidenterne har sat sig på
hele informationsfladen, fortæller Denis
Godlevskij, der færdes
meget på dissidentfora og ser, at mange opsøger sidernefor at finde ud af dette eller hint om hiv, men
bliver fanget ind af dissidenternes sammensværgelsesteorier ogholder op med at tage deres medicin.
Generel
epidemi
Antallet af hiv-smittede stiger støt. Ifølge de officielle
statistikker er der i dag over 700.000 hiv-smittede i Rusland, men
eksperter skønner, at det reelle tal er 1,5 mio, altså over én
procent af de 144 mio russere.
- Dvs. at vi har en generel
epidemi, som ikke længere kun rammer sårbare grupper, siger Tatjana
Jevlampieva.
Typisk bliver russere testet for hiv, når de er i
forbindelse med sundhedsvæsnet af andre årsager. Dvs at primært
børn og gamle bliver testet, mens folk i den reproduktive — og
erhvervsaktive — alder sjældnere bliver testet. Det samme gælder
de traditionelle risikogrupper — stiknarkomaner og homoseksuelle
mænd. Ifølge Tatjana Jevlampieva er der derfor en fare for, at det
reelle antal smittede kan være højere end 1,5 million.
Lukker øjnene
En af
årsagerne til at HIV-epidemien har kunnet udvikle sig over de sidste
30 år er ifølge Tatjana Jevlampieva først og fremmest, at det
russiske Sundhedsministerium og højtplacerede embedsmænd ikke
opfatter HIV som et reelt problem, til trods for, at det i stadigt
stigende omfang er seksuel overførsel mellem heteroseksuelle, som
står for ny tilfælde af hiv.
Et andet problem er, at de tiltag, der
bliver gjort, ikke altid hvilker på et videnskabeligt grundlag.
Globalt ser er erfaringen, at hvis man skal standse seksuel
overførsel, skal man fortælle folk, hvor vigtigt det er at blive
testet, at hiv er en reel trussel for alle, og hvordan man kan
beskytte sig. Og den forklaring skal ikke kun rumme oplysninger om,
at seksuel afholdenhed beskytter, men også at kondomer nedsætter
risikoen.
Dét ligger det lidt tungt med i Rusland, hvor
konservative politikere og kirkefolk har gjort spørgsmål som sex.
seksualitet og udfordingerne forbundet med seksualitet stærkt
tabuiserede. Som følge heraf har teenagere ikke adgang til ordentlig
seksualundervisning og det er ikke noget man taler med vennerne om i
skolen.
Fordom forbudt
Der arbejdes i øjeblikket på en samlet strategi for området. Tatjana Jevlampieva håber, at den vil munde ud i, at man forlader de store massetest og i stedet går over til hurtige eksprestest og i højere grad fokusere på risikogrupper. Man skal lade være med at vedtage diskriminerende lovgivning, som gør det sværere at nå risikogrupperne. Alle love, som straffer narkomaner eller fordømmer homoseksuelle, besværliggør debat om seksuel adfærd i samfundet. Det fører til en isolering af risikogruppen og forværrer blot epidemien, advarer Tatjana Jevlampieva.
Rusland skal også til at overveje,
hvordan man vil skaffe medicin til de borgere, der allerede er
smittede.
- Vi har ikke råd til at købe licenserede præparater
til alle dem, der lever med sydommen. De summer, der sættes af til
formålet er ikke store nok. Vi må bygge egne fabrikker og og
producere medicin for at behandle hiv-smittede, mener Tatjana
Jevlampieva.