Hurtigere, højere, dyrere

 

 

Åbningsceremonien ved OL i Sotji som den vil tage sig ud ifølge eventbureauet Populous.

19.01.14 Da Vladimir Putin i 2007 præsenterede Sotji som værtsby for vinterlegene 2014, havde han en plan: med en storslået og veltilrettelagt olympiade én gang for alle at ændre omverdenens syn på Rusland. I halvfemserne havde Rusland befundet sig frit fald både økonomisk, demografisk, moralsk og politisk. Først i begyndelsen af nullerne lykkedes det ham, Ruslands anden præsident, at konsolidere Kremls magt og begynde en langsom opbygning af det enorme land. Når den olympiske ild den syvende februar tændes på det olympiske stadion i Sotji, er det således kulminationen på ti års forberedelser. Alle sejl er sat til for at vise, at Rusland er tilbage. Tilbage som politisk, økonomisk og kulturel stormagt.

Jeux olympiques à la russe
Der er imidlertid én ting ved de olympiske lege i Sotji, som på forhånd bekræfter ens fordomme om Rusland: prisen. Traditionelt har vinterlege med deres kun 2500 atleter fordelt på 86 konkurrencer været billigere at afholde end sommerlege, der har 11.000 atleter fordelt på 300 konkurrencer.  Legene i Sotji bryder med den lovmæssighed. De bliver ikke bare dyrere end de seneste vinterlege i Vancouver i 2010 — med en samlet pris på 279 mia kroner bliver de de dyreste olympiske lege nogensinde. Ved den hidtil dyreste olympiade i Beijing 2008 havde hver afholdt konkurrence kostet den kinesiske stat 732 mio kroner. Ved disse Jeux olympiques à la russe vil hver sportsgren i Sotji have kostet de russiske skatteydere 2,856 mia danske kroner.*

Ingen overraskelse

At OL i Sotji ville blive dyrt, stod klart allerede i 2007, da Putin lovede at spendere 66 mia kroner (12 mia dollars) på vinterlegene 2014, hvis Den internationale olympiske Komite valgte at henlægge dem til Sotji. Den endelige pris endte med at blive godt fire gange højere.

I Sotji vil afholdelsen af hver konkurrence have kostet de russiske skatteydere 2,856 mia danske kroner.Det er ikke første gang, at udgifterne til en olympiade løber løbsk. Ifølge Bent Flybjerg, der er ekspert i megaprojekter ved Saïd Business School på Oxford Universitet, bliver olympiske lege som regel tre gange dyrere end planlagt. Og i modsætning til fx. Vancouver, der i Whistler havde en veludbygget skisportsby, har Rusland måttet bygge alt op fra bunden. Sotji var og er med sit subtropiske klima et af Ruslands foretrukne sommerferiemål, mens skisportsstederne oppe i bjernene, har traditionelt ført en relativ anonym tilværelse. Dertil kommer, at det bjergrige Kaukasus ikke just vrimler med store flade byggegrunde. Da man skulle finde et egnet sted til den olympiske by, faldt valget på den vandlidende Imereti-dal i Sotji-bydelen Adler. Her har oversvømmelser og storme under byggeriet ødelagt byggematerialer for millioner. Og sidst men ikke mindst fik Rusland først i 2012 en lov om offenlige udbud. Ingen af de olympiske anlægsprojekter har været sendt i licitation.

2-10 gange dyrere

Det har formentligt været medvirkende årsag til, at alle olympiske objekter er blevet langt dyrere end ved tidligere lege. Ifølge den liberale oppositionspolitiker Boris Nemtsov har det olympiske stadion Fisjt, der kun skal benyttes ved åbnings- og afslutningsceremonien, kostet 4,285 mia kroner. Det svarer til 107.000 kroner for hver af de 40.000 tilskuere, der kan sidde på stadionet, og det er dobbelt så meget som den gennemsnitlige pris ved de sidste tre olympiader. Det samme gør sig gældende for hockeystadionet Bolshoj og kunstskøjtestadionet Ajsberg, der har kostet hhv 1,664 og 1,525 mia svarende 139.000 og 127.000 kroner per tilskuerplads.

Ifølge russisk Esquire kunne man have smurt et seks centimeters lag trøffel eller en centimeter ægte kavar på 48 km motorvej for de samme penge.

Skihopanlægget Russkie Gorki slår alt og alle med 197.000 kroner per tilskuerplads, hvilket ifølge Nemtsov gør anlægget ti gange dyrere end anlæggene ved tidligere olympiader.

Brolagt med kaviar

Det blegner dog i forhold til de penge, der er skudt i infrastrukturen op til OL. Der er blevet trukket en 177 km lang gasledning i Sortehavet fra gasknudepunktet Dsjugba til Sotji til en pris af 5,348 mia kroner. Det svarer til 30 mio per km - 10 mio mere end den tysk-russiske gasledning NordStream i Østersøen, som i forvejen går for at have været suspekt dyr.

Og så er der højdespringeren over de alle, den kombinerede jernbane og motorvej fra Adler ved kysten til skisportsstederne i Krasnaja Poljana. De 48 km vej og jernbane har kostet 48 mia kroner — mere end OL i Vancouver for fire år siden. Bygherren - de russiske jernbaner RZjD - afviser alle beskyldninger om spild og understreger, at linieføringen gennem Kaukasus har krævet anlægningen af 26 km tunnel, 9 km serviceskakter samt 35 km bro. Ifølge russisk Esquire kunne man have smurt et seks centimeters lag trøffel eller en centimeter ægte kavar på 48 motorvej for de samme penge.

48 mia til Bellinge?

Vicepræmierminister og chef for det statslige selskab Olimpstroj, der har haft det øverste ansvar for legene i Sotji, Dmitrij Kozak, har forsøgt at nedtone budgetoverskridelserne. Blandt andet har han udtalt, at de rent sportslige udgifter til OL "kun" udgør 33 mia kroner, mens de øvrige udgifter er investeringer i infrastruktur, som man ville have foretaget alligevel.

det russiske embedsværk har overgået sig selv Det er i imidlertid de færreste, der tror, at man ville have ofret 5,3 mia kroner på en gasledning til Sotji, der er en anelse større end Århus, og 48 mia på en ny forbindelse mellem Adler og Krasnaja Poljana, der er på størrelse med henholdsvis Aalborg og Bellinge, hvis det ikke havde været for OL. Tværtimod er den generelle opfattelse, at det russiske embedsværk har overgået sig selv i inkompetence og nepotisme. De massive budgetoverskridelser har fået deres eget udsagnsord: solimpizditj. So- fra Sotji, -olim- fra olympisk og pizditj, som er et meget stærkt ord for at stjæle. 

Selektiv nemesis
Der er allerede rullet hoveder. Under massiv pressedækning aflagde præsident Putin i februar 2013 visit på en række centrale idrætsanlæg, hvis budgetter havde sprængt alle rammer. Efterfølgende blev der rejst sager i forbindelsen med blandt andet skihopanlægget Russkie Gorki. Efter sigende vil der rulle flere hoveder, når OL er overstået, men spørgsmålet er, hvor højt op i embedsværket man vil se reelle undersøgelser. Der er ellers flere oplagte sager. Blandt andet dumaens besynderlige beslutning i 2009 om ikke at indføre parlamentarisk kontrol med økonomien i Olimpstroj. Og så er der de 21 olympiske kontrakter, der er gået til to af Putins barndomsvenner, brødrene Rotenberg, som tilsammen har fået ordrer for 38 mia kroner. Det er 14 procent af det samlede OL-budget - også mere end de samlede udgifter til OL i Vancouver i 2010.

Ikke en god forretning for alle
Det astronomiske budget taget i betragtning skulle man tro, at alle involverede har tjent styrtende med penge, men det er paradoksalt nok ikke sikkert. Det gælder blandt andet Interros og Basic Element, der har stået for hhv. skisportsstedet Rosa Khutor og den olympiske landsby. Mod selv at stille omkring 20 procent af den nødvendige kapital har selskaberne kunnet låne resten i den statslige udviklingsbank Vnesjekonombank. I årene 2008-2012, da de fleste lån blev givet, var Vladimir Putin i sin egenskab af præmierminister sekretær for bankens tilsynsudvalg.

"Hvis det en dag kun bliver muligt at afholde legene i autoritære stater, så ville det være den største skade man kan tilføje den olympiske bevægelse" Det er imidlertid uvist, om ejerne af de to selskaber, oligarkerne Vladimir Potanin og Oleg Deripaska, er gået ind i projekterne af økonomisk interesse eller fordi det er blevet gjort dem forståeligt, at det burde de gøre. Under alle omstændigheder har både Potanin og Deripaska efterfølgende offentligt kritiseret staten for at ændre betingelserne for de gigantiske anlægsarbejder efter udstedelsen af lånet.

Citius, altius, carius
Det olympiske motto "hurtigere, højere, stærkere" synes i Sotji at være blevet forvansket til "hurtigere, højere, dyrere". De ekstremt dyre vinterlege er del af en global trend, som bekymrer flere i den olympiske bevægelse. Ifølge det tyske medlem af det international atletikforbund IAAF Helmut Digel, er de olympiske lege er blevet for dyre, og det olympiske program blevet for omfattende.
- Faren for at stadigt færre lande er i stand til at afholde en olympiade vokser. Hvis det en dag kun blive muligt at afholde legene i autoritære stater, så ville det være den største skade man kan tilføje den olympiske bevægelse, udtalte Digel i december 2013 til Spiegel.
Det er nok de færreste russere, der går op i den olympiske ånd. Til gengæld er der en del, der undrer sig over, om deres politikere og embedsmænd overhovedet har nogen skam i livet.

* Ved OL i Sotji er antallet at discipliner steget fra 86 til 98.

KILDER:

The Waste and Corruption of Vladimir Putin's 2014 Winter Olympics
Туда и дорога  
Сколько украли на Олимпиаде в Сочи?
Олимпийские рекорды российской коррупции
Olympische Winterspiele: Digel bezeichnet Sotschi als Mahnmal