politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Året fortalt i jokes

 
 
Da argentinsk politi afslørede, at den russiske ambassade i landet havde forsøgt at udføre en stor mængde kokain, dukkede dette forslag til nyt logo for Ruslands altdominerende parti, Forenet Rusland, op. Twitterprofilen Rogozin-na-orbite.


Hvad russerne grinte af i 2018

2018 01.04 Det russiske filmår 2018, det russiske bilår 2018, det russiske sportsår 2018. Præcist som i Danmark er det forgangne år blevet gennemanalyseret på alle tænkelige parametre i nytårsklummerne. Og 2018s bedste vittigheder var selvfølgelig ingen undtagelse. 30. december bragte det russiske netmedie Republic en kronik, der gennemgår de ti jokes, som russerne delte flittigst og længst sidste år. Det er både jokes møntet på helt specifikke begivenheder og mere generelle vittigheder som denne, der har floreret siden 2014.

En mand kommer ind på et apotek og beder om antidepressiv medicin. Apotekeren spørger:
- Hvor er Deres recept?
- Jeg har et russisk pas, er det ikke nok?

En anden flittigt delt joke stammer fra umiddelbart efter de vinterolympiske lege i februar, og den leverer både stikpiller til den massivt subsidierede russiske bilindustri, den altid forsinkede russiske præsident Putin og den måde, det officielle Rusland hylder idrætsfolk på:

Prøv at forestille dig, at Angela Merkel inviterer de sportsfolk, der har vundet medaljer ved olympiaden. Hun er selvfølgelig tre timer forsinket timer. Men det vigtigste er: hun forærer alle en snehvid ”Lada Kalina”!



Med lov skal land …
Et andet yndet emne er love, som det russiske parlament Dumaen nogle gange er i stand til at vedtage i rekordtempo. Andre gange ændrer lovforslagene sig radikalt på vej gennem lovmaskineriet – dog ikke altid til det bedre:

1.Russere bør leve godt. 2. Russerne bør leve. 3.Russerne bør.
Loven er vedtaget efter tredje lovbehandling.


Andre gør grin med mere specifik lovgivning:

Alle trolder og griner over, at magthaverne har tilladt at sanke brænde. De skulle ikke grine. Hvis det fortsætter (ned ad bakke) i det tempo, så finder vi ud af, at det smager godt.



Og selvfølgelig går pensionsreformen, der hæver pensionsalderen fem år for både mænd og kvinder, heller ikke ram forbi:

De der dør, inden de når pensionsalderen, bliver kremeret og fortsætte med at arbejde i timeglas!


Nogle vittigheder kræver så godt kendskab til russiske samfundsforhold, at de er næsten umulige at gengive. Det kan imidlertid altid betale sig at gøre forsøget. Twitterbrugeren Novogodnyj Jegjor tager i en post udgangspunkt i russiske fængselstatoveringer, der udgør et sindrigt symbolsprog for indsatte i Ruslands hårdeste fængsler. Nogle tatoveringer er forkortelser for begreber, fx KOT (kat), der står for ”permanent indvåner i fængslet”. Novogodnyj Jegjor foreslår at skifte de traditionelle fængselsforkortelser ud med nye ”hædersbetegnelser” for overtrædelser af en lov, der forbyder at dele og like ekstremistisk indhold på de sociale medier som Vkontakte og Odnoklassniki:

ZLO (ondskab) - dømt for et like
ZhUK (bille) – VKontakte tog hans liv
PAUK (edderkop) vellykkede kommentarers fængslede forfatter
VOR (tyv) repostede i Odnoklassniki
ZEK (straffefange) forhærdet ekstremist på Vkontakte


Teknologi vs. tilbageståenhed
Et andet stort vitsetema har været stifteren af Tesla og SpaceX, Elon Musk. I disse vitser stiller man millardærens futuristiske bedrifter overfor den isolation og tilbageståenhed, som mange synes, at russiske embedsmænd trækker Rusland ned i. Især kredser vitserne om det uheldsramte russiske rumagentur Roskosmos, og dets chef Dmitrij Rogozin.

Elon Musk har sendt den supertunge raket Falcon Heavy ud i rummet med en Tesla om bord, lander de to hjælpemotorer, som før har bragt Falcon 9-raketter ud i rummet og transmitterer det hele på internettet. Hvad er Rusland svar? Man fængsler alle, der deler nyheden.

Tænk, hvilken kæmpe ***** Elon Musk stiller Roskosmos’ medarbejdere i: han hælder ikke helligt vand på sine raketter, slår ikke korsets tegn, drukner ikke gravhunde*
og alligevel flyver alting!

Det bedste symmetriske svar på Musk ville være at sende Rogozin op i en tank. Han har længe villet til Mars.

* I det forgangne år demonstrerede Roskomos en nyudviklet iltmættet væske overfor Rogozin. Det gjorde udviklerne ved at stoppe en panisk gravhund ned i væsken. 

Baseret på: Депрессивный анекдот. Как шутили россияне в 2018 году



 
Tilføj kommentar