politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Fast arktisk rutefart

 
 
En af de foreløbigt to isbrydertankere, der er blevet sat ind på nordvestpassagen.


09.11.09 Det russiske statsejede rederi Sovkomflot har indledt rutesejlads med olietankere langs den russiske nordkyst. Den nordlige havvej, som russerne kalder den, strækker sig 5600 km fra Barentshavet i vest til Beringsstrædet i øst og næsten halverer afstanden mellem Sankt Petersborg og Vladivostok. Gennem Suezkanalen er der 23.000 km sejlads mellem de to russiske byer. Sejler man nord om Rusland er afstanden kun 14.000 km.

Til at begynde med vil Sovkomflot betjene ruten med to nye tankskibe af isklassen R-70046, der oprindeligt var tiltænkt Prirazlomnoe oliefeltet i Pechora-havet nord for europæisk Rusland. Infrastrukturen omkring de issiskre boreplatforme er imidlertid blevet forsinket med omkring to år. Tankerne er 260 m lange, er dobbeltskrogede og kan i isfrit farvand skyde 16,0 knob. I isfyldt farvand kan tankeren, der har en dødvægt på 70.000 ton, kværne sig gennem is af en tykkelse på 1,2 meter med en fart på 3 knob.

Siden firserne er transporten langs den nordlige rute faldet fra 6-8 millioner ton til kun godt en million tons årligt. I dag er det primært Gazprom, Lukoil, Rosneft og Norilsk Nikel samt delstaterne Krasnojarsk, Sakha og Tjukotka, der benytter ruten, men nu åbner russiske lovgivere for fri sejlads for andre operatører. Dog mod opkrævning af en en særlig afgift, der skal finansiere infrastrukturen i ishavet - meteorologiske stationer, assistance fra den russiske atomisbryderflåde, samt evt. oprydning i tilfælde af forurening. Transporten langs den nordlige havvej vil dog formentlig forblive begrænset i forhold til de mængder, der efter planen skal sejles nord om Norge. Norske iagttagere forventer, at der i 2015 vil blive transporteret omkring 100 mio tons gennem Barentshavet. Hovedsagligt råolie, men fra 2014 også LNG-gas.

De russiske fastlandssokkel og de tilstødende polarområder menes at rumme omkring 35 procent af verdens olie og gasreserver.

Kilder:
Admiralitejskie verfy, Rossijskaja Gazeta, Barents Watch,
 
Tilføj kommentar