Kærlighed og kildekode

Skrivebordet på et af de mest udbredte gratis styresystemer lige nu, Ubuntu.

Opdateret 14.04.20 Jeg var arbejdsløs og havde lige fået et skattesmæk på 60.000, så da min gamle computer i 2009 opgav ævred, var det mine absolut sidste sparepenge, jeg satte i Elgigantens billigste bærbare computer. Det var et elendigt køb. Den lille Compaq var flere minutter om at starte op, og alt gik bare ulideligt langsomt. Det var lidt som at gnide salt i såret, træde i det faktum, at jeg ikke havde haft råd til at købe en computer, der rent faktisk kunne trække det uanstændigt tunge præinstallerede styresystem Windows Vista.
Efter et par uger blev jeg så vred, at jeg installerede et gratis styresystem et voilá: pludselig var min billige Compaq en ganske hæderlig pc. Et gratis styresystem havde givet mig det, som verdens på det tidspunkt fjerdestørste firma, Microsoft, åbenbart ikke syntes jeg skulle have, nemlig en brugbar computer.

Næstekærlighed på sydafrikansk
Det gratis linuxstyresystem hed Ubuntu, og for mig dufter navnet stadig lidt af anarki, oprør og af den frihed, styresystemet gav mig i 2009.
Ubuntu er opkaldt efter den sydafrikanske filosofi af samme navn. På zulu og xhosa betyder ubuntu noget i retning af «medmenneskelighed mod andre» og ifølge den sydafrikanske biskop Desmond Tutu er ubuntu individualismens diametrale modsætning:
«Vi tænker alt for ofte på os selv som individer, der er adskilt fra hinanden, men du er forbundet til andre, og hvad du gør påvirker hele verden. Når du gør noget godt, så spreder det sig; det er for hele menneskeheden.»

Når copy-paste er godt. Det står enhver frit for at klippe og klistre i open-source software. Her er et kort over knopskydningen fra Ubuntu.

Når copy-paste er godt
Ligesom filosofien ubuntu er styresystemet Ubuntu baseret på tillid og åbenhed. I modsætning til de styresystemer, som vi køber præinstalleret på vores computere og visse gadgets, så spiller Ubuntu med åbne kort. Hvis noget ikke virker, står det derimod enhver frit for at rapportere fejlen til Ubuntu-fællesskabet eller selv finde fejlen i kildekoden, udbedre den og dele løsningen med alverden.
Ligeledes står det enhver frit for at klippe og klistre i styresystemet og udgive det under andet navn, så længe man henviser til Ubuntu. Faktisk er verdens mest udbredte linux-styresystem lige nu en ompakket udgave af Ubuntu, som man kan downloade under navnet LinuxMint. Og Ubuntu selv er igen er strikket sammen af elementer af fra to andre styresystemer og

Konkurrenter er kolleger
Langhåret? Ligegyldigt? Langt fra. Over halvdelen af de servere, der holder informationssamfundet kørende, kører software baseret på åben kildekode. Det mest udbredte styresystem på smartphones, Android, er delvist baseret på åben kildekode og det samme er en lang række programmer, fx hjemmesideprogrammet WordPress. Dvs at programmører og webdesignere på en og samme tid er konkurrenter og kolleger, der samarbejder om at skabe bedre arbejdsværktøjer. Også det gratis alternativ til Office-pakken, LibreOffice, er resultatet af individers uselviske indsats «for hele menneskeheden».

Kun for nørder?
Man behøver bestemt ikke være nørd for at køre Ubuntu. Blandt linux-fans anses Ubuntu faktisk for at være "poppet" og for at være blevet for grafisk - med andre ord - de synes, at det er blevet for let at bruge Ubuntu og sværger til andre styresystemer.
Selv kan jeg i bedste fald beskrives som en idealistisk bruger af Ubuntu. I begyndelsen crashede det nogle gange om ugen, og hver opdatering rådede bod på en masse børnesygdomme. I dag er det et styresystem som alle andre, og det er programmerne på styresystemet, jeg opdaterer, browseren Firefox, tekstbehandlingsprogrammet LibreOffice, lydredigeringsprogrammet Audacity osv.

Al magt til dimserne!

Ifølge hjemmesiden netmarketshare.com er det under to procent af alle pc'er, der kører Linux. Det står i skærende kontrast til, at linux er markedsførende på server-området og stort set alle supercomputere kører Linux, for faktisk har Ubuntu og andre linux-styresystemer en række fordele i forhold til Windows og IOS. En er, at styrestystemet ikke er knyttet til én maskine, men kan installeres på et uendeligt antal maskiner, dvs. at gamle harddiske med Ubuntu kan sættes i nye maskiner og omvendt. En anden fordel er, at Ubuntu aldrig giver sig til at opdatere eller genstarte uden at have fået specifik ordre til at gøre det. Sidst og ikke mindst er gratisprogrammer til linux typisk udviklet af frivillige, og at man kan downloade dem uden frygt for at få alle mulige mærkelige reklamer med i købet.

Skal man?
Selvom inkarnerede fans af fx. Apple eller Windows hårdnakket vil hævde det modsatte - så er dét, vi anser som «intuitivt» dybest set det, vi er vant til. Vi er vanemennesker, og det er bare svært at skifte styrestem. Jeg vil påstå, at hvis er vant til Windows, burde man hurtigt kunne vænne sig til LinuxMint, Kubuntu eller letvægtsudgaverne Lubuntu og Xubuntu. Og hvis man er vant til Apple, vil man sandsynligvis også kunne falde for styresystemerne "elementary", "Pop! OS" eller kinesiske "Linux Deepin", som med deres stringente design ligner Mac OS meget.

Hvis man ikke har behov for stærkt specialiseret software, men kun har brug for at surfe, se film, høre musik og skrive kortere tekster, så er Ubuntu fuldt ud konkurrencedygtig med både Windows og Mac OS. Og hvis man er bare nogenlunde tryg ved at tilføje og fjerne programmer i Windows eller Mac OS, er det relativt let at installere Ubuntu side om side med eller i stedet for sit eksisterende styresystem. Et godt råd er dog først at prøvekøre Ubuntu fra usb for at tjekke, om Ubuntu nu også kan det, du forventer af et styresystem.

NB: Ubuntu udkommer to gange årligt, i april og oktober. Versionerne navngives efter det år og den måned, de udgives, fx. 19.10 og 20.04. I lige år i april udsender Canonical en version med langtidssupport, en såkaldt LTS-version. De bliver supporteret i fem år, og typiske fungerer tredjepartssoftware bedre på disse versioner, end de tre mellemliggende. Andre Linux-distributioner har andre udgivelsescykler og nogle løbende opdateringer.

PS: Denne hjemmeside er blevet til via open source-platformene Ubuntu, LibreOffice og Firefox.