Udsatte boligområder

En krønike om byfornyelsesplanen, der bragte moskovitterne på kant med hinanden. Og den russiske stat på kant med grundloven.

Artiklen er stort set identisk med indslaget af samme navn 31 minutter inde i 53. episode af podcasten Intet nyt fra vestfronten)

03.07.2017 Hvordan kan jeg købe lejlighed i Moskva, spørger Semjon Slepakov i sin vise «Lejlighed i Moskva». Dét er et spørgsmål som mange millioner stiller sig hver dag. Moskva har officielt 12 mio indbyggere. Med forstæder 17, hvilket gør den til Europas største byområde. Moskva er Ruslands økonomiske lokomotiv. Lægger man alle Ruslands 85 regioners budgetter sammen udgør Moskvas budget 18 procent.
Mange pendler til og fra arbejde fra Moskva-regionen udenfor bygrænsen, men har man råd til det, vælger de fleste at købe en lejlighed i Moskva. Det sparer én for megen transporttid, og så er en lejlighed i Moskva en fribillet til den sagnomspundne propiska — den permanente opholdstilladelse i Moskva. Uden den kommer man bagest i køen til skoler og daginstitutioner og man kan fx ikke stifte egen virksomhed.

Det store lotteri
Den store tilflytning til Moskva har i de seneste 25 år presset ejendomspriserne op. Før da var alt i fælleseje, men i 1992 satte Ruslands første præsident, Boris Jeltsin, sin underskrift på lov om ejendom, der gjorde de boliger, som russerne på det tidspunkt boede i til deres egne. Mange moskovitter, der dengang overtog centralt beliggende lejligheder, kan i dag leve af at udleje dem. Mange har solgt og måske måske købt to-tre mindre lejligheder længere væk fra centrum.
Og så var der de moskovitter, der overtog de knapt så fede boliger, værelser i fælleslejligheder eller små lejligheder i de såkaldte khrusjtjovkaer — de billige boligblokker, der i hundrede tusindvis blev opført i halvtredserne og tresserne. De midlertidige barakker skulle skaffe boliger til den sovjetiske familie, der flyttede ind fra provinsen eller hidtil havde levet spartansk i fælleslejligheder. Og når Sovjetunionen fik opbygget det perfekte samfund og nåede socialismens mål — kommunismen - skulle de rives ned og erstattes med større og endnu bedre lejligheder.
Men khrusjtjovkaerne står endnu. I dag bor 1,6 mio moskovitter klemt sammen på 25 mio kvadratmeter i byens mindst attraktive boligmasse.

«Lad os gøre det»
Mange blev derfor glade, da de den 21. februar hørte Ruslands præsident Vladimir Putin stille Moskvas borgmester Sergej Sobjanin følgende spørgsmål:
- Jeg kender moskovitternes forventninger - forventninger gående ud på at disse huse bliver revet ned og at der bliver bygget nye boliger, spørgsmålet er bare om Moskva har råd til det?
Sobjanin forsikrede, at det ikke er pengene der er problemet, men derimod juraen. Den nuværende lovgivning gør det nemligt ikke muligt at rive disse huse ned, medmindre det kan bevises at det er decideret farligt at bo i dem. Sobjanin forklarede, at bystyret vil ændre lovgivningen på det punkt.
- Lad os gøre det, siger Putin, men det skal gøres sådan, at det, vi gør, bliver til gavn for folk, forbedrer deres liv. Herunder, hvor folk bliver genhuset, så folk er tilfredse.
- Det skal vi nok, svarede Sobjanin og forsikrede, at han har fået utallige henvendelser, og at det var intet mindre end et folkeligt projekt.

 

 

Moskvas byfornyelsesplaner har splittet moskovitterne.

Gave eller overgreb?
Og således var 1,6 mio moskovitters lykke gjort. Eller 1,6 mio moskovitters skæbne besejlet, alt efter, hvordan man ser på det. Reaktionerne var i hvert fald blandede, da der allerede syv dage1dage senere dukkede en liste op med de godt 8000 boligblokke, der skulle rives ned.
Mange blev glade. Ejendomsmæglerne satte priserne op på lejligheder i khrusjtjovkaerne i håb om, at de nu ville blive mere værd, når de indenfor en årerække ville kunne «byttes ud» med nye lejligheder.
Andre fik sig en slem overraskelse over at se deres adresse på listen over huse, der skulle rives ned allerede i 2017 og 2018. For det var ikke kun de berygtede femetages panel-khrusjtjovkaer, der skulle rives ned, men også dem af mursten, nogle blokke på 9 etager og enkelte bevaringsværdige bygninger. Omvendt var der ruiner, der ikke var kommet med på listen.
Nedrivningerne krævede ændringer i national lovgivning og mindre end to måneder efter Sobjanins møde med Putin den 19 april blev et lovforslag førstebehandlet i det russiske underhus, Dumaen.

Moralsk forældelse
Lovforslaget drev en kile ind mellem dem, der var lykkelige, fordi de tilfældigvis bor i en khrusjtjjovka og aldrig vil få råd til at købe noget bedre og dem, som det havde kostet blod sved og tårer at købe sig en af de små gamle lejligheder. Ja og så dem, der bare synes, at byfornyelsesplanen krænkede deres rettigheder og truede deres et og alt, pensionsopsparingen — lejligheden.

Det 45 sider lange lovforslag talte om «moralsk og fysisk forældet» boligmasse uden at definere, hvad det konkret betød. Det talte om, at beboerne ville blive tilbudt «tilsvarende» boliger samme område. «Tilsvarende» blev i lovforslaget defineret som «større end den gamle bolig» - men om den nye lejlighed nødvendigt ville være ligeså meget værd som den gamle nævnte forslaget ikke noget om. Beboerne i de berørte boliger kunne kun afværge en nedrivning, hvis 2/3 af beboerne ved et beboermøde stemte imod. Hvis et flertal i ejendommen ønskede en nedrivning, kunne mindretallet ifølge lovforslaget ikke få prøvet sagen ved en domstol. Beboere skulle derimod flytte med et varsel på to måneder. Forslaget gik igennem førstebehandlingen. 400 stemte for, 4 imod, 1 stemte blankt.

 

 

Politisk kommentator Jekaterina Sjulman i sin vlog optaget i hendes køkken. Skærmbillede fra Youtube

Ingen forbindelse med virkeligheden
Der rejste sig en storm af kritik i Ruslands få kreml-kritiske medier, der anklagede lovforslaget for at torpedere den private ejendomsret og for at være blevet presset igennem af byggelobbyen. Onde tunger ville vide, at man simpelthen frygtede, at boligmarkedet ville nedsmelte totalt, hvis man ikke tvang moskovitter ud af de gamle khrusjtjovkaer og ind i de nye tomme boligkomplekser i byens udkant.

-Fast ejendom er for os det, som jord var for russerne for 100 år siden. Det som man dør for, det som man slår ihjel for, det som man arver fra sine forældre og giver videre til sine børn, tordnede den politiske kommentater Jekaterina Sjulman i sin videoblog optaget i hendes køkken.
- Fast ejendom er vores eneste ejendom og samtidigt hellig ejendom. Det burde man ikke have pillet ved, hvis det russiske politiske maskineri havde den mindste forbindelse med virkeligheden. Det har det ikke, fordi detselv har smadret kommunikationskanalerne, forklarede Sjulman, der mener, at byfornyelsen er en text book case – altså et eksempel fra en lærerbog på, hvordan man IKKE skal gøre.

Den der tier samtykker
Myndighederne slog nu bak. Bystyret forsøgte at formilde gemytterne ved at sende byfornyelsen til afstemning på portalen «aktivnyj grazhdanin» («aktiv borger») fra 15. maj til 15. juni. Det formildede imidlertid ikke mange, at bystyret ville købe sig legitimitet ved at sætte spørgsmålet til afstemning lige netop her. Aktivnyj grazhdanin er tænkt som et platform for mindre sociologiske undersøgelser. I februar 2017 havde kun 1,5 mio af de 12 mio moskovitter en konto på portalen. Dertil kom afstemningsreglerne. Ifølge dem ville ikke-afgivne stemmer tælle som stemmer FOR en nedrivning.

Hvad det nøjagtigt var, man skulle stemme ja og nej til var imidlertid uklart, for det russiske underhus valgte først i maj at udsatte andenbehandling til i begyndelsen af juli — altså til efter afslutningen af afstemningen.
Bystyret valgte også at hyre et meningsmålingsinstitut til at lodde stemningen blandt moskovitterne og offentliggjorde 2. maj en ny mindre omfattende liste på 4566 boligblokke, så nu kun 900.000 moskovitter skulle flytte.

Heller ikke dét gydede dog olie på vandene. Den 14. maj gik et sted mellem 5000 og 30.000 moskovitter på gaden i protest mod byfornyelsesplanerne.
Sidst i maj — altså midt i afstemningsperioden - valgte bystyret at ændre afstemningsreglerne,så der trods alt skulle være flere, der var fór en nedrivning end imod. Ifølge aviserne Vedomosti og Kommersant pressede præsident Putin og regeringen nu på for at få anden- og tredjebehandlingen fremskyndet. Og den 14. juni vedtog det russiske underhus med 399 stemmer fór den endelige lov, der på papiret rummer en del indrømmelser.

Det er kun huse, hvor beboerne støtter en sanering, der vil blive saneret. De berørte boligejere kan nu vælge, om de vil have en lejlighed, der er ligeså stor, som den de har, eller en, der er ligeså meget værd. Folk der bor i værelser i fælleslejligheder i de nedrivningstruede bygninger vil blive tilbudt lejligheder som erstatninger for deres værelser. Og sidst men ikke mindst vil ingen boligblok ikke rives ned, så længe der verserer en klagesag ved domstolene.

Strategisk tilbagetog
Dagen efter tredjebehandlingen sluttede bystyrets afstemning. I 460 ejendomme havde to tredjedele af lejlighederne stemt mod en nedrivning. I 4079 - eller 90 procent af boligblokkene — var der et flertal for sanering.

90 procent lyder som et larmende ja-tak til nye, lyse lejligheder og et nej-tak til paragrafrytteri og ligegyldige frihedsrettigheder, men det er ikke helt korrekt.



For det første har bystyret kun valgt at skride til nedrivninger i dele af Moskva. Ifølge et interaktivt kort, som Internetmediet Republic har lavet, ligger der stort set ingen huse i de områder, hvor oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj stod stærkest ved borgmestervalget i 2013, og hvor valgdeltagelsen ved det sidste parlamentsvalg var lavest. Her står bystyret og regimet måske endnu svagere end før. De 4566 huse, der skal saneres, ligger i områder af Moskva, hvor magtpartiet Forenet Rusland og borgmester Sobjanin har fået flest stemmer - og hvor de formentligt satser på at få mange stemmer igen.

For det andet er det uklart, hvor stor støtten til byfornyelsesprojektet egentlig var i disse områder. Huse kunne i princippet blive revet ned, hvis der blev stemt for nedrivning i én lejlighed. Det har ifølge internetmediet Meduza været tilfældet i tre ejendomme. Som hovedregel har bystyret imidlertid hemmeligholdt stemmeprocenten. Det er således svært at sige, hvor mange der aktivt støtter planerne og hvor mange, der ikke synes det giver mening at stemme hverken for eller imod.
Hvad der end har været hensigten med byfornyelsesplanen, så ventes de mange nye kvadratmeter, at at få boligpriserne til at falde med 30 procent over de næste år, så måske vil det blive billigere at købe lejlighed i Moskva. Hvis man da tør.




KILDER:
- http://year2018.net/snos-pyatietazhek-v-moskve-v-2018/
- https://republic.ru/posts/82651
- https://meduza.io/news/2017/04/13/meriya-moskvy
- https://www.vedomosti.ru/realty/articles/2017/05/02/688341-spisok-pyatietazhek
- https://meduza.io/cards/meriya-moskvy-na-hodu-menyaet-pravila-golosovaniya-za-snos-domov-chto-proishodit
- https://republic.ru/posts/82610?utm_source=slon.ru&amp%3Butm_medium=email&amp%3Butm_campaign=saturday
- https://meduza.io/feature/2017/06/17/odna-kvartira-reshaet-za-ves-dom-chto-my-uznali-iz-itogov-golosovaniya-o-snose-domov-v-moskve