Først kommer soldaterne, siden
købmændene
Ombudsmanden fik ordet omkring halvanden time
inde i høringen. Efter først høfligt at have konstateret, at han
aldrig havde mødt så mange kloge mennesker på samme tid og sted, slog Marinitjev fast, at samtlige tilstedeværende havde misforstået én ting, nemlig at
Rusland skulle befinde sig på verdensmarkedet. Det gør Rusland
ifølge ombudsmanden ikke, og de lande, der gør, befinder sig i virkeligheden i et "vassalagtigt forhold" til USA.
- I dag har USA
monopolret på teknologier på hele markedet. (…) USA giver
forskellige lande teknologier som var det samlesæt for børn. (Kan I
huske de samlesæt af metal vi havde som børn?) Og så begynder alle
andre lande at konkurrere om, hvem der er bedst til at samle en lille bil,
et fly. De grundlæggende nøgleelementer i en hvilken som helst
kinesisk vare kontrolleres af USA.
-
Der er ingen, der har aflyst denne helt simple kendsgerning: først
kommer hæren, så kommer handelsmændene og så kommer markedet. Dvs
at dér, hvor der er styrke, der er I, fastslog ombudsmanden.
Landsskadeligt at uddanne
it-specialister
- (...) jeg siger Dem helt ærligt og åbent: hvis De vil
ønsker at skade landet, så skal De investere i uddannelsen af
IT-specialister på russisk territorium, fastslog Marinitjev og
uddybede:
- Hvis Intel laver en processor så vil de først og
fremmest overdrage alle grundstenene og alle deres muligheder til
deres egne firmaer. (…)Vi har ingen chancer for at opnå succes i
softwarebranchen. (..) Vi har ingen chancer for at opnå succes i softwarebranchen. At udvikle noget, eller at erstatte importen
indenfor rammerne af vores land alene, er umuligt. Vi har et meget
lille marked, en sandkasse, - et akvarium i forhold til
verdenshavet. Vi vil aldrig kunne samle en stor mængde penge til
serieproduktion for at kunne lægge det over i forskning og udvikling
indenfor mikro-chip. Kun hvis vi giver dette samlesæt, denne
mikro-chip, til hele verden. Men det kan vi først, og nu
gentager jeg mig selv, når vi har militær tilstedeværelse, når
der ikke er andet alternativ end at købe hos os, forklarede
Marinitjev, der sidder i ekspertpanelet i ASI — den russiske
pendent til det amerikanske forsvars forskningsagentur DARPA.
Under Ruslands værdighed
I
internetombudsmandens optik står Rusland overfor et valg:
-
Enten befinder vi os i den katalysator som et militær modsætningsforhold
med USA, og siger, at vi er en ny magtkilde og vi kan levere samlesæt
til andre lande, som de vil lege med, og at vi kan konkurrere med
dem, at vi kan modstå dem og springe et socio-økonomisk strukturelt
trin over, eller hvad det nu end hedder. De fleste lande har
affundet sig med, at de står i et et vassallignende forholdMen man skal forstå, at det
(betyder, jg) passiv eller aktiv militær aktivitet og tilstedeværelse på
(deres, jg) territorier og indflydelsesfærer. Eller gøre som de
fleste lande gør eller har gjort. (…) De fleste lande har
affundet sig med, at de står i et et vassallignende forhold på det
globale marked for arbejde, information og teknologi. Det kan vi ikke
affinde os med kraft af vores historiske ambitioner, i kraft
simpelthen af den viden, det vidensniveau, de muligheder, som vi har,
fastslog Marinitjev.
Meningen med galskaben
Ombudsmandens
udtalelser om,
at det er landsskadelig virksomhed at uddanne it-specialister og at Rusland kun kan afsætte sine produkter, hvis det står
i et militært modsætningsforhold til USA, har
sendt chokbølger gennem de
liberale medier og den russiske it-branche. For
umiddelbart lyder
det som noget fra tegneserieforlaget DCs univers, Bizzaro World.
Marinitjev selv påstår da også, at hans udtalelser er taget ud af en sammenhæng. Men lytter man til hele hans tale, virker citaterne på ingen måde løsrevne. De passer fint ind i det russiske regimes militaristiske og revanchistiske diskurs om et Rusland, der er kringsat af fjender og kæmper en ensom kamp mod det anglosaksiske hegemoni. Et Rusland, der har reddet Østukraine fra vestukrainske nazister, og nu er gået i krig mod international terrorisme i Syrien.
Fra taber til tychoon
Og
ombudsmandens udtalelser passer også ganske
glimrende ind
i hans eget kram. Marinitjev er nemlig generaldirektør for
holdingselskabet Radius-gruppa,
som sjovt
nok beskæftiger sig med anlæg
og drift af datacentre. Firmaet var indtil sidste år et af de mindre
på det russiske marked, men
så vedtog det
russiske underhus Dumaen den 4.
juli 2014 en
tilføjelse til loven «Om personoplysninger», som forpligter alle virksomheder
og offentlige institutioner til at opbevare alle personoplysninger om
russiske statsborgere på
servere i Den
russiske Føderation. Og
fem dage senere blev Marinitjev it-ansvarlig
i den russiske erhvervslivsombudsmandinstitution,
der har ansvar
for «forsvaret
af erhvervsdrivendes rettigheder» ved præsidentadministrationen».
Perlerække af pudsige
sammentræf
I
sin nye egenskab af beskytter
af it-branchens
interesser begyndte den mere eller mindre ukendte 39-årige forretningsmand at plædere for statsstøtte
til etablering af datacentre. Marinitjev har ganske vist også
argumenteret for en
afskaffelse af
persondataloven—
eller i det mindste en udskydelse af dens
ikrafttræden fra
september 2015 til januar 2016, men
det mener
bloggeren og oppositionspolitikeren Aleksej Navalny kan forklares
med, at Maritjinevs firmaer er ved at anlægge et stort datacenter på
den nu nedlagte Moskvitj bilfabrik med
plads til 3000 server-racks — et
byggeri, som først kan stå færdigt i januar 2016. den russiske internetombudsmand har eksemplificeret, hvorfor Ruslands rangerer mellem Nigeria og Comoros i Transparancy Internationals årlige opgørelse over «oplevet korruption». Byggeriet, som
ingen andre nåede at byde på, kommer til at koste 3,5 mia rubler. Heraf stammer 450 mio fra Moskvas
bystyre, mens Marinitjev hævder selv at have rejst de resterende 3
mia. Det
er imidlertid en sandhed med modifikationer, fordi et
andet af ombudsmandens firmaer er blevet bevilliget 2 mia rubler fra statsbudgettet til anlægsarbejder
andetsteds på området. Omfanget
af byggeriet fremgår ikke af udbudsmaterialet.
Sin
egen ombudsmand
Det gigantiske datacenter bygges på et tidspunkt, hvor den russiske økonomi er i recession, og de eneste mulige kunder kan tænkes at være it-giganter som Facebook og Twitter, som russisk lovgivning vil tvinge ind på Marinitjevs servere.
Set i dét lys er Marinitjevs udtalelser i virkeligheden ikke så underlige. Det ligner en tanke, at Marinitjev i sin tid skrev speciale om «Drift af store virksomheder under usikre markedsvilkår», for den russiske internetombudsmand må siges at have skabt meget stabile markedsvilkår. For sig selv. Og eksemplificeret, hvorfor Ruslands rangerer mellem Nigeria og Comoros i Transparancy Internationals årlige opgørelse over «oplevet korruption».
Kilder:
«Если вы хотите навредить стране»
Интернет-омбудсмен: сколько налипло на кончиках пальцев
Минкомсвязь не исключает возможности
создания льготных условий для строительства
ЦОДов
В Госдуме приняли поправки к закону «О персональных данных», запрещающие онлайн-бронирование гостиниц
Код доступа 24ого октября 2015
Перспективы интернета и IT-отрасли в России
Об уполномоченном
Закупка №31401287184
Corruption Perceptions Index 2014