»Jeg blev født under Putin, jeg har levet mit liv under Putin, og det er, som om jeg vil dø under Putin«

16.03.2018 Ruslands liberale opposition kunne næsten ikke få armene ned i dagene efter 26. marts 2017. Oppositionslederen Aleksej Navalnij havde lokket næsten 150.000 russere på gaden i 82 russiske byer over hele landet, og det var ikke kun de sædvanlige intellektuelle og studerende, der mødte op. Der var også 16-17-årige russere, der råbte slagord som:

»En præsident er garant for forfatningen, Putin er garant for korruptionen.«

Knap tre måneder senere var billedet det samme, da op mod 100.000 den 12. juni gik på gaden i 150 russiske byer.

Omsider var ungdommen gået ind i russisk politik, lød det i kremlkritiske medier, unge, der i modsætning til deres forældre og bedsteforældre ikke sammenlignede alting med de kaotiske 1990’ere, men var født under Putin, vokset op under Putin og holdt regimets officielle retorik op mod den virkelighed, de levede i.

Alene mellem demonstrationerne i marts og juni 2017 skete der ifølge sociolog Ljubov Borusjak et skred i de unges politiske holdninger. Umiddelbart efter martsdemonstrationerne var der en generel følelse af uretfærdighed, af at noget ikke var, som det burde være.

Ruslands liberale opposition kunne næsten ikke få armene ned i dagene efter 26. marts 2017. Oppositionslederen Aleksej Navalnij havde lokket næsten 150.000 russere på gaden i 82 russiske byer over hele landet, og det var ikke kun de sædvanlige intellektuelle og studerende, der mødte op. Der var også 16-17-årige russere, der råbte slagord som:

»En præsident er garant for forfatningen, Putin er garant for korruptionen.«

Knap tre måneder senere var billedet det samme, da op mod 100.000 den 12. juni gik på gaden i 150 russiske byer.

Omsider var ungdommen gået ind i russisk politik, lød det i kremlkritiske medier, unge, der i modsætning til deres forældre og bedsteforældre ikke sammenlignede alting med de kaotiske 1990’ere, men var født under Putin, vokset op under Putin og holdt regimets officielle retorik op mod den virkelighed, de levede i.

Alene mellem demonstrationerne i marts og juni 2017 skete der ifølge sociolog Ljubov Borusjak et skred i de unges politiske holdninger. Umiddelbart efter martsdemonstrationerne var der en generel følelse af uretfærdighed, af at noget ikke var, som (...)

Artiklen kan læses i sin helhed på Informations hjemmeside.