Apolitisk pop-poesi

Russisk youtuber klipper patosen ud af floskloerne og klistrer poesi ind i hverdagen

06.06.2016 En af det russiske internets største stjerner lige nu er kunstneren Ejoykin, hvis indtil videre 34 videoer, tilsammen er blevet set over 100 mio gange. Højdespringeren med 20 mio afspilninger er videoen om statsanklager på Krim, Natalja Poklonskaja.

I et interview i 2014 sagde hun, at der under hende ikke ville blive noget njash mjash — dvs ingen dillerdaller eller slinger i valsen. Dette udtryk miksede Enjoykin med Daft Punks sang Instant crush og tilsatte klip fra Poklonskajas taler og fra de anime-film, som hendes japanske beundrere har lavet om hende.

Enjoykins sammenklip af Vitalij Klitjkos taler er blevet set 10 mio gange. Kievs borgmester er tidligere sværvægtsbokser og berømt for sine totalt usammehængende udtalelser. I videoen Morgendagen  tager Enjoykin en af den kendteste under kærlig behandling:

I dag kan ikke alle se ind i morgendagen. Eller rettere, se kan ikke kun blot alle, det er de færreste, der kan gøre det.

Og på tredjepladsen ligger videoen Kære unge venner. Et kærligt sammenklip af Leonid Bresjnevs taler, der er blevet set over 8 mio gange.

Apolitisk poppoesi
Selvom Enjoykins tre mest sete klip har politikere - og en politisk udpeget anklager - i hovedrollerne, kan Enjoykins værker dårligt kaldes politiske. Hvad der egentligt driver kunstneren vides ikke, eftersom Enjoykin hæger om sit privatliv. Faktisk ved man ikke engang, om det er en kvinde, en mand eller måske en gruppe, der gemmer sig bag navnet. Måske er den primære driver bag Enjoykins anonymitet et ønske om at bruge sine formentligt betragtelige indtægter fra visninger på Youtube i al ubemærkethed.

Enjoykins videoer har imidlertid det tilfælles, at ord og passager er klippet ud af deres sammenhæng, sådan at budskabet — hvis der altså er et sådant - bliver til noget helt andet, end de var i de originale videoer. Poklonskaja bliver næsten en rigtig helt, Klitjkos vrøvl bliver næsten poetisk og Brezhnevs floskelfyldte taler er blevet til et poetisk værk fra fra den falmede fortid om den lyse fremtid, der aldrig kom.

Det samme gælder de engelsksprogede videoer, Enjoykin har haft gennem fingrene. I «All about the rain» løfter han vejrværten Teresa Mannions ligegyldige rapport fra orkanen Desmond ud af sin ligegyldighed. Og i videon Just do it formår han at få Shia LaBeoufs 30 minutter lange avantgardiske performance til at ligne tv-shop.

Mat og magi
Sjovest er dog Enjoykins russisksprogede videoer. Kunstneren har et fantastisk talent for at finde Youtube og Rutubes mest obskure og absurde videoer og sample dem ind i nye sammenhænge.
Det gælder fx. videoen «På vej til floden», som er baseret på en video, der for 80 procents vedkommende består af mat — det russiske bandeordssprog, som basalt set består af fire ord — de russiske ekvivalenter af pik, fisse, kneppe og luder tilsat præfixer samt verbal- og substantivendelser. I Enjoykin udgave er bandeordene imidlertid fordampet i aftensolen, og kunstneren har samplet de 20 procent neutrale ord ind i en smuk video om meningen med livet.

Et andet eksempel er en video, hvor en måske 14-årig russisk hormonplaget pige, latterliggør de åndede drenge, der forsøger at komme i kontakt med hende på det sociale medie, VKontakte. Det gør hun med russiske bandeord i rigelige mængder, men i Enjoykins computerspilificerede udgave er hun en bly og genert pige, der gerne vil have en kæreste.

Drengestreger og drømmen om rummet
I det hele taget har Enjoykin tilsyneladende en forkærlighed for teenagere. For deres sprog og for de skøre ting, de finder på. Rummet vil blive vores er baseret på en video lavet af en ung knøs, der gør sig klar til et bungy jump fra taget af en almindelig beboelsesejendom. Han har monteret et kamera eller en telefon på sin hjelm og i fire minutter kan vi se og høre ham tale sig selv op til at springe. Igen under anvendelsen af uanede mængder af russiske ukvemsord.

Men Enjoykin spiller i stedet på den unge mands lighed med den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin. Resultatet er en absurd-poetisk fortælling om menneskets største drøm — at flyve og at komme ud i rummet. Knægten i motorcykelhjelmen bliver krydsklippet med Gagarin og drengen synger:

Sejtjás prýgnu na garázh (Nu springer jeg ned på garagen)

og en smuk tegnet kvindelig kosmonaut istemmer:

skóro kósmos búdet násh (snart vil rummet være vort)