Arktisk ultimatum

 

 

Investeringsklimaet på det russiske offshore-marked er fortsat for koldt til russiske og vestlige selskaber. Ill. Sakhalin Energy.

20.11.11 Den russiske gas er begyndt at flyde på bunden af Østersøen. Også Danmark er blevet koblet til det tysk-russiske prestigeprojekt Nord Stream. Men hvilken gas vil flyde gennem ledningen fra 2017? Og hvad vil den koste?

Det bliver vi måske klogere på i løbet af december, når norske Statoil og franske Total træffer endelig afgørelse om deres fortsatte deltagelse udbygningen af Sjtokman-feltet 600 km nordøst for Murmansk. Gasfeltet menes at rumme 3,8 billioner kubikmeter gas svarende til næsten 10 procent af de kendte russiske gasreserver. Feltet er udset til at fylde Europas rørledninger med gas og forsyne Nordamerika med komprimeret flydende naturgas, såkaldt LNG - liquified natural gas.

Projektet er foreløbigt blevet forsinket tre år. Under forhandlingerne med Total og Statoil var der på russisk side en intern strid mellem tilhængere af en satsning på det gigantiske off-shorefelt Sjtokman og det noget mindre, men lettere tilgængelige Bovanenkovskoe-felt på Yamal-halvøen, hvor gasinfrastrukturen har været under udbygning siden 1970'erne.

Omkostningstungt projekt
Resultatet blev en satsning på begge projekter til stor frustration for Shtokman Developments mindretalsaktionærer, Total og Statoil, der har hhv. 25 og 24 procent af aktierne. Ansatte i det norske energiselskab skal efter sigende have været flittige gæster i det russiske handelsministerium de sidste to år, hvor de har lobbyet for skattefritagelser for det omkostningstunge projekt. Verden over satses massivt på skifergas og hvis projektet forsinkes igen, forsvinder det økonomiske incitament til LNG-produktion i Barentshavet måske. Rusland kan gå glip af indtægter for 120 mia dollars, hvis Sjtokman-projektet ikke bliver til noget. Gassen skal formodentlig udvindes fra installationer på havbunden. Nordmændene har erfaringer med denne slags installationer og med LNG-produktion på Snøvit-feltet ud for Hammerfest i Nordnorge. Feltet ligger på omtrent samme havdybde som Sjtokman, men kun 140 km fra land og Statoil har sammen med Total gjort det klart, at deres fortsatte deltagelse i projektet er betinget af klækkelige skatte- og afgiftssænkninger.

Senest har også direktøren i Shtokman Development Aleksej Zagorovskij advaret om, at Rusland kan gå glip af indtægter for 120 mia dollars, hvis Sjtokman-projektet ikke bliver til noget.

Internationale tilstande
Hidtil har den russiske stat kun gjort småindrømmelser form af afgiftsfriholdelse for enkelte projekter. Iagttagere påpeger imidlertid, at der skal tænkes nyt, hvis russiske og internationale energiselskaber skal lokkes ud på den russiske kontinentalsokkel. Først og fremmest skal der gøres op med den hidtidige praksis, hvor firmaer beskattes af deres bruttoindtægter.

Og budskabet er tilsyneladende trængt ind. Sidst i oktober fik avisen Kommersant adgang til et udkast til "statsligt program for udnyttelse af den russiske kontinentalsokkel frem til 2030". Dokumentet anbefaler, at Rusland frem mod 2030 skal investere over en billion danske kroner i udbygning af olie- og gasfelter på kontinentalsoklen og opererer med forskellige muligheder for skatte- og afgiftssænkninger og -omlægninger.
I sidste uge fik erhvervsportalen RBK kendskab til mere konkrete planer, blandt andet skal olie og gas udvundet fra kontinentalsoklen friholdes for eksporttolk. Importeret specialudstyr og serviceydelser i forbindelse med geologiske undersøgelser skal ikke pålægges moms. Men vigtigst af alt: den russiske regering er tilsyneladende parat til at indføre internationale tilstande på den russiske kontinentalsokkel - firmaerne skal kun betale royalties af deres overskud og ikke som nu af bruttoindtægten.

Se også: 
Det russiske energieventyr skal kickstartes
Fast arktisk rutefart