mit cv
мое резюме
ubuntu
- om linux
artikler
статьи
fra kristeligt dagblad
om tro, værdier og historie
artikler i ingeniøren
videnskab og erkendelse
fra weekendavisen
essays og analyser
fra maskinbladet
om landbrug
diverse medier
brancheblade mv.
enercurity.org
en blog om energisikkerhed
 

Kærlighed og kildekode

 
 
Skrivebordet på et af de mest udbredte gratis styresystemer lige nu, Ubuntu.


Opdateret 16.03.17 Jeg var virkelig på spanden. Jeg var arbejdsløs og havde lige fået et skattesmæk på 60.000, så da min gamle computer i 2009 opgav ævred, var det mine absolut sidste sparepenge, jeg
 satte i Elgigantens billigste bærbare computer.
Ydmygelsen var derfor dobbelt, da det viste sig, at min lille Compaq var flere minutter om at starte op, og at alt bare gik ulideligt langsomt. Det var lidt som at gnide salt i såret, træde i det faktum, at jeg ikke havde haft råd til at købe en computer, der rent faktisk kunne trække det uanstændigt tunge præinstallerede styresystem Windows Vista.
Til sidst blev jeg så vred, at jeg installerede et gratis styresystem et voilá: pludselig var min billige Compaq en ganske hæderlig pc. Et gratis styresystem havde givet mig det, som verdens på det tidspunkt fjerdestørste firma, Microsoft, åbenbart ikke syntes jeg skulle have, nemlig en brugbar computer.

Næstekærlighed på sydafrikansk
Det gratis linuxstyresystem hed Ubuntu, og for mig dufter navnet stadig lidt af anarki, oprør og af den frihed, styresystemet gav mig i 2009.
Ubuntu er opkaldt efter den sydafrikanske filosofi af samme navn. På zulu og xhosa betyder ubuntu noget i retning af «medmenneskelighed mod andre» og ifølge den sydafrikanske biskop Desmond Tutu er ubuntu individualismens diametrale modsætning:
«Vi tænker alt for ofte på os selv som individer, der er adskilt fra hinanden, men du er forbundet til andre, og hvad du gør påvirker hele verden. Når du gør noget godt, så spreder det sig; det er for hele menneskeheden.» 

 
 
Når copy-paste er godt. Det står enhver frit for at klippe og klistre i open-source software. Her er et kort over knopskydningen fra Ubuntu.


Når copy-paste er godt
Ligesom filosofien ubuntu er styresystemet Ubuntu baseret på tillid og åbenhed. I modsætning til de styresystemer, som vi køber præinstalleret på vores computere og visse gadgets, så spiller Ubuntu med åbne kort. Hvis noget ikke virker, står det derimod enhver frit for at rapportere fejlen til Ubuntu-fællesskabet eller selv finde fejlen i kildekoden, udbedre den og dele løsningen med alverden.
Ligeledes står det enhver frit for at klippe og klistre i styresystemet og udgive det under andet navn, så længe man henviser til Ubuntu. Faktisk e
r Ubuntu selv er strikket sammen af elementer af fra to andre styresystemer og verdens mest udbredte linux-styresystem lige nu en ompakket udgave af Ubuntu, som man kan downloade under navnet LinuxMint.

Konkurrenter er kolleger
Langhåret? Ligegyldigt? Langt fra. Over halvdelen af de servere, der holder informationssamfundet kørende, kører software baseret på åben kildekode. Det mest udbredte styresystem på smartphones, Android, er delvist baseret på åben kildekode og det samme er en lang række programmer, fx hjemmesideprogrammet WordPress. Dvs at programmører og webdesignere på en og samme tid er konkurrenter og kolleger, der samarbejder om at skabe bedre arbejdsværktøjer. Også det gratis alternativ til Office-pakken, LibreOffice, er resultatet af individers uselviske indsats «for hele menneskeheden».
Flere danske folkeskoler kører Ubuntu-klonen Edubuntu, det franske Gendarmerie nationale kører GendBuntu, og i Googles hovedkvarter arbejder halvdelen af medarbejderne til dagligt i en modereret version af Ubuntu kaldet Goobuntu.
det franske Gendarmerie nationale kører GendBuntu og i Googles hovedkvarter arbejder halvdelen af medarbejderne til dagligt i en modereret version af Ubuntu kaldet Goobuntu
Kun for nørder?
Man behøver bestemt ikke være nørd for at køre Ubuntu. Blandt linux-fans anses Ubuntu faktisk for at være "poppet" og for at være blevet for grafisk - med andre ord - de synes, at det er blevet for let at bruge ubuntu og sværger til andre styresystemer.
Selv kan jeg i bedste fald beskrives som en idealistisk bruger af Ubuntu. Mit bidrag til Ubuntu-miljøet består primært i at levere crash-rapporter til blandt andet Canonical, så firmaet kan blive ved med at levere gratis velfungerende software. I begyndelsen crashede det nogle gange om ugen og hver opdatering rådede bod på en masse børnesygdomme. I dag er det et styresystem som alle andre, og det er programmerne jeg har PÅ styresystemet, jeg opdaterer, browseren Firefox. tekstbehandlingsprogrammet LibreOffice, lydredigeringsprogrammet Audacity osv.

Al magt til dimserne!
Canonical var det første softwareselskab, der offentligt satte sig det mål at skabe et forenet styresystem, der kan køre på både computer, tablet og telefon. Det lød forjættende. Software, der kører godt på telefoner og tablets, burde alt andet lige også kræve mindre regnekraft og dermed mindre energi på en pc. Det burde også give mere konkurrence - ikke bare mellem teknologiproducenter, men også mellem producenternes nye og gamle produkter. Jo lettere styresystemer, desto længere går der, før gamle telefoner, tablets og computere skal sendes på pension. Al magt til dimserne! Og til os!

I dag er de drømme opgivet. Ubuntu nåede kun at blive leveret som (et ufuldstændigt) styresystem på to telefonmodeller - men måske har Canonical en del af æren for, at Microsoft er gået så langt i forsøget på at skabe et fælles styresystem til forskellige platforme.

Ubuntu er imidlertid markedsførende på server-området og på pc stadigvæk et vigtigt alternativ til branchens tunge drenge, Windows og macOS. Har har Ubuntu og andre linux-styresystemer den fordel, at det ikke er
knyttet til én maskine, men kan installeres på et uendeligt antal maskiner, dvs. at gamle harddiske med Ubuntu kan sættes i nye maskiner og omvendt. En anden klar fordel er, at Ubuntu aldrig giver sig til at opdatere eller genstarte uden at have fået specifik ordre hertil. En tredje fordel er, at gratisprogrammer til linux typisk er udviklet af frivillige, og at man kan downloade dem uden frygt for at få alle mulige værkelige reklamer med i købet.

Skal man?

Selvom inkarnerede fans af fx. Apple eller Windows hårdnakket vil hævde det modsatte - så er dét, vi anser som «intuitivt» dybest set det, vi er vant til.
Vi er vanemennesker, og det er bare svært at skifte styrestem. Jeg vil imidlertid påstå, at hvis man savner Windows 7, så burde man hurtigt kunne vænne sig til LinuxMint, Kubuntu eller letvægtsudgaverne Lubuntu og Xubuntu. Og hvis man er vant til Apple, vil man sandsynligvis også kunne falde for styresystemerne Ubuntu, Ubuntu Gnome eller kinesiske Linux Deepin, som med deres stringente design ligner Mac OS meget.

Hvis man ikke har behov for stærkt specialiseret software, men kun har brug for at surfe, se film, høre musik og skrive, så er Ubuntu fuldt ud konkurrencedygtig med både Windows og Mac OS. Og hvis man er bare nogenlunde tryg ved at tilføje og fjerne programmer i Windows eller Mac OS, er det relativt let at installere Ubuntu det side om side med eller i stedet for sit eksisterende styresystem. Et godt råd er dog først at prøvekøre Ubuntu fra cd eller usb, for at tjekke, om Ubuntu nu også kan det, man forventer af et styresystem.


Se også:
Windows XP User? Here’s 4 Reasons to Switch to Lubuntu This April
www.ubuntu.com
http://one.laptop.org/
Better Than the Real Thing?
http://www.infoworld.com/article/3018496/linux/details-revealed-about-north-koreas-version-of-linux-red-star-os.html

NB: Ubuntu udkommer to gange årligt, i april og oktober. Versionerne navngives efter det år og den måned, de udgives, fx. 16.10 og 17.04. I lige år i april udsender Canonical en version med langtidssupport, en såkaldt LTS-version. Nye brugere anbefales at downloade netop disse udgaver, da tredjepartssoftware - fx Skype - typisk fungerer bedre på disse.

PS: Denne hjemmeside er blevet til via open source-platformene Ubuntu, LibreOffice og  Firefox.