politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Det går ad Vova til

 
 
Hvis man vil gøre sig i russisk politik, kræver det total loyalitet overfor landets ledelse.


28.09.11 I lørdags fik jeg et ægteskabstilbud. Ikke af den romantiske slags, men en kortfattet sms: "Putin stiller op, ikke Medvedev. Hvornår skal vi giftes? Jeg bliver nødt til at udvandre."

Det er en joke, selvfølgelig, men en trist en af slagsen. Da Vladimir Putin for fire år siden nægtede at ændre den russiske grundlov for at kunne tage en tredje præsidentperiode i træk, blev det af nogle udlagt som et tegn på demokratisk modenhed i Rusland: en ekstremt populær præsident afskrev sig retten til tronen.

Andre tvivlede imidlertid på Putins ædle hensigter, da han indtog posten som præmierminister under den stort set ukendte Dmitrij Medvedev. Putin måtte midlertidigt have tildelt sig selv et kurophold som præmierminister, indtil han kunne vende tilbage til præsidentposten i endnu to perioder.

Pessimisterne fik ekstra skyts, da det russiske parlament kort tid herefter ændrede grundloven, så underhusets medlemmer fremover skulle vælges ikke for fire, men fem år og præsidenten ikke for fire, men seks år ad gangen. Der ventede endnu tolv år med Putin.

Grammy-uddeling
Alligevel har mange næret et håb. Et spinkelt håb om, at Putin og Medvedev ikke bare legede good cop og bad cop, men at der var tale om reelle uoverensstemmelser i "tandemet" Medvedev og Putin. Et håb om, at Medvedev med tiden kunne finde sin egen magtbase, ligesom Putin i løbet af sin første præsidentperiode langsomt frigjorde sig fra kredsen omkring Jeltsin, der oprindeligt havde kørt ham i stilling som præmierminister og siden præsident.

Min veninde havde også håbet. Det håb splintredes på partiet Forenet Ruslands kongres i weekenden. Her anbefalede præsident Medvedev partiet at indstille Vladimir Putin som kandidat til præsidentembedet og tilbød selv at overtage præmierministerstolen. Da Medvedev leverede sin tale, og da Putin modtog nomineringen, var det med med nogle drengede, smørrede grin som ved en grammy- eller oscarudeling, hvor venner og kolleger udveksler statuetter. Som om de fandt alle disse formalia en smule latterlige.

Stramme standarder
Nyheden var ventet og fyldte ikke meget i de russiske medier. Kun i nichemedier, blogs og tweets kan man finde kritiske udlægninger af Putins kandidatur. Det kremlkritiske satiriske tweet KermlinRussia skrev lakonisk: "V Rossii fsjo tjerez Vovu". Udtrykket spiller på den kærlige kortform af drengenavnet Vladimir og udtrykket fsjo tjeres zhopu, som betyder alt gennem røven eller alt går ad helvede til. Så betydningen er dobbelt: I Rusland går det ad Vova til og I Rusland går alting gennem Vova.

Det sidste er et ubestrideligt faktum. I Rusland skal alt og alle godkendes af Vladimir (Vova) Putin og kredsen omkring ham, og tilsyneladende bliver der sat stadigt strengere standarder for loyalitet i den russiske magtstruktur.hvordan kan man diversificere den russiske økonomi, hvis man "afdiversificerer" den politiske elite?For to uger siden blev det nye parti Den rette sag sat ud af spillet før vinterens parlamentsvalg, da dets egenrådige (og derfor per definition illoyale) leder blev kuppet på sin første partikongres. I går blev finansminister Kudrin bedt træde tilbage efter at have udtrykt kritik af bebudede sociale og militære udgiftsstigninger. For fem dage siden blev den dybt loyale og gennemkorrumperede borgmester i Sankt Petersborg, Valentina Matvienko, uden modkandidater valgt til formand for det russiske overhus. Det har sådan set været afgjort siden den tidligere formand faldt i unåde. For at kunne tage imod tilbuddet skulle en enkelt formalitet imidlertid overstås - Matvienko skulle vælges ind i byrådet. I al hast arrangerede man et ekstra-valg uden repræsentanter fra andre partier. Matvienko stillede op i to kredse mod lutter ukendte ansigter. Valgdeltagelsen lå på hhv 29 og 36 procent og Matvienko fik 94 procent af stemmerne - måske takket være de til lejligheden udkommanderede studerende fra det lokale militær-kosmiske akademi. 

Lammende loyalitet
Studerende og værnepligtige er del af den såkaldte administrative ressource - et instrument, Kreml efter sigende gør brug af regelmæssigt. Soldater bliver beordret til at stemme på bestemte kandidater, og statsansatte som fx lærere bliver bedt om at samle venner og bekendte, der vil stemme på den ønskede kandidat eller det ønskede parti. På den måde kan Kreml og Forenet Rusland angiveligt hjælpe loyale politikere i parlamentet og loyale partier over spærregrænsen. Hvis det er udbredt praksis, kan man tænke sig til, hvilken rolle evnen til at kontrollere "den administrative ressource" spiller, når Moskva udpeger regionale ledere. Især republikker i Kaukasus leverer næsten nordkoreanske stemmetal til Forenet Rusland.

Og det er her at den anden betydning af fsjo tjerez Vovu kommer ind i billedet. Hvis loyalitet på alle politiske niveauer bliver vigtigere end kvalifikationer, så begynder det for alvor at gå ad Vova til i Rusland. For hvordan kan man diversificere den stærkt råvareafhængige russiske økonomi og geare Rusland til fremtiden, hvis man afdiversificerer den politiske elite og i realiteten afskaffer den politiske konkurrence?
 
Tilføj kommentar
 
 
1 Kommentarer: