politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Jeg rejser ingen steder


Indtil der opstår et civilsamfund og en ansvarsfuld tilgang til det, der foregår, så vil politisk kamp eller et eller andet demokratisk system næppe være mulig i Rusland, mener valgobservatør


2016.10.07
Jeg var nået ret langt med et indslag om det russiske parlamentsvalg til www.intetnytfravestfronten.dk, havde fundet lydklip med kendte politikere og eksperter, da jeg pludselig så, at en venindes veninde havde været valgobservatør på et lille valgsted i Moskva. Jeg spurgte om jeg måtte ringe op på Skype. Det blev til et 30 minutter langt interview med den 29-årige Polina Kuzavljova om politik og penge, fusk og fædrelandskærlighed. Et interview som jeg har fået lov til at lægge her i dansk oversættelse i sin helhed. Tre gange under interviewet røg forbindelsen kortvarigt, hvilket jeg har markeret med (…)

JG: Kunne du fortælle lidt om, hvorfor du valgte at blive valgobservatør, og om, hvilket indtryk du har af valget?

PK: Nu var det ikke første gang, jeg var valgobservatør, men tredje gang. Første gang jeg var valgobservatør var i 2013 til borgmestervalget. Dengang var min motivation de ting, der havde udspillet sig i de foregående år, som jeg havde tilbragt i udlandet, hvor jeg ikke havde mulighed for aktiv at deltage i protester eller i observation.
Under demonstrationerne på Bolotnaja-pladsen boede jeg i Tyskland og jeg stemte på ambassaden i Tyskland.

Da jeg hørte om de mange tilfælde af ballotstuffing og stemmeafgivelse under falsk navn, tjekkede jeg efter på den centrale valgkommissions TsIKs hjemmeside valgresultaterne på mit valgsted i Moskva, der hvor jeg var registereret, fordi alle data er offentlige og man kan se, hvordan der blev stemt på de forskellige valgsteder. Og hvad ser jeg så? På mit valgsted viste det sig at 100 procent havde stemt, dvs. valgdeltagelsen havde været på 100 procent, at alle de her 2000 og et eller andet mennesker havde stemt, inklusive mig, der jo var i Tyskland og min bror, der heller ikke havde stemt der og alle de andre …

(…)

forarget over, at der var en eller anden der ud for mit efternavn havde sat et flueben, at der var blevet stemt i mit navn og at denne stemme var blevet talt med, selvom jeg havde afgivet min stemme et andet sted.

Dengang tænkte jeg, at så måtte jeg jo selv sørge for at min stemme gik til den rette og ingen andre gjorde brug af den. Derfor var jeg valgobservatør til borgmestervalget og til valget i Moskva-regionen og nu. Og min motivation er den, at hvis vi ikke selv søger for at vores stemmer ikke bliver stjålet og tilskrives andre, så bliver det ikke gjort.

Ved dette valg var det helt fra start klart at der ikke ville være nogle tilfælde af ballotstuffing eller valgkaruseller i Moskva, Sankt Petersborg og andre store byer, fordi regimet er bange for de her billeder, som for øvrigt dukkede op i andre byer, hvor man smider stakke af stemmesedler i urnerne, hvor soldater eller jord- og betonarbejdere står i kø for at stemme og hvem ved jeg. I Moskva, Sankt Petersborg og andre store byer er der mange valgobservatører, der alle har kameraer, telefoner, optager det hele og skriver på deres blogge. Derfor turde de ikke her, derfor var det klart at alting burde være i henhold til reglerne. Derfor faldt engagementet i observatørbevægelsen også lidt og der var ikke så mange observatører som de sidste gange. Men vi observatører kan ikke tillade os at slappe af, for hvis alle siger – ok, jammen så gider vi ikke, så kan alting blive præcist som det var. Nu bestræber regimet sig for at finde andre måder at manipulere med valgresultatet på, fx har de specielt til dette valg indført et nyt valgsystem, så (jg: det russiske underhus) dumaen vælges i blandet valgsystem, med flertalsvalg i enkeltkanddatskredse og på partilister. Og det har de virkeligt haft gavn af, for som vi ser nu så har de fået rigtigt ud af de 225 enkeltkandidatkredse har kandidater fra Forenet Rusland vundet i 203. De er alle gået direkte ind i Dumaen, det har de virkelig fået noget ud af. Dét er min motivation. Hvordan jeg tilbragte dagen … altså jeg kan snakke længe, sig til, hvis du har andre spørgsmål.

JG: Dit valgsted, hvad er det for et sted?

PK: Valgstedet, det var i Moskva i mit kvarter – ikke mit valgsted, men nabovalgstedet. Der skete ikke noget særligt. Jeg var den eneste valgobservatør fra – lad os sige den uafhængige observatørbevægelse. Helt specifikt var jeg valgobservatør for PARNAS, men observatørbevægelserne og dem er der tre af, de koordinerer deres arbejde, så det er ikke så væsentligt hvilket parti, man er tilknyttet, de samarbejder og sender observatører ud. På valgstedet så jeg sådan set ingen grove overtrædelse som ballotstuffing (jg: hvor én person smider flere stemmesedler eller hele stakke af forudfyldte stemmesedler i valgurnen), karuseller (jg: hvor busser kører rundt med vælgere, der stemmer på flere valgsteder), omend jeg jo var alene og der var mange ting jeg kan have overset. En lille karusel eller folk, der ikke burde have stemt dér - det er svært at spore, når man er alene.Men alligevel var det ikke nogen behagelig oplevelse, fordi selve valgkommissionen var på det menneskelige plan ... vel meget typisk for vores magtstrukturer. Det var medlemmer af Forenet Rusland, de har arbejdet på mange valg herunder også de interne Primaries i Forenet Rusland. Det er godt nok ikke noget statsligt valg, men forenet Rusland benytter sig af de selv samme kommissioner som ved de føderale valg, de selv samme folkeskoler, de selv samme …
(…)…
men det er der ikke noget nyt i.

Valgobservatører anses som valgkommissionens fjender og man forsøger at begrænse observatørernes bevægelsesfrihed mest muligt, fortolker loven på deres helt egen måde, så det er ulovligt at kigge derhen eller herhen, ”sæt Dem på den stol henne i hjørnet!”.

Og det mest behagelige var, hvordan de opførte sig under optællingen af stemmesedler. Jeg kan ikke sige, at de forsøgte at fuske, det gjorde de nok ikke, det gjorde de nok med 100 procents sikkerhed ikke, men de ville ikke følge proceduren, som er langsommelig og kompliceret, hvilket jo er forståeligt, fordi alt skal foregå på en gennemskuelig måde.

Og de forholdt sig meget fjendtligt til mig, da jeg krævede at de fulgte proceduren og gennemgik stemmerne en ad gangen og ikke ti ad gangen. Så blev der talt meget grimt til mig, hvilket ikke var så behageligt og bagefter, for at vise at de var dem, der var de gode og ikke mig, igangsatte de en italiensk strejke, dvs. at de begyndte at tømme den er kæmpe bunke med 700 stemmer én for en. Og det var kun én person, der gjorde det og viste mig hver eneste stemmeseddel og de tog nok omkring tre timer indtil klokken tre eller fire om natten. Og så sad jeg og ventede på min kopi af valgprotokollen indtil klokken syv om morgenen. Det er der ikke noget særligt i. Jeg var måske også lidt … hvordan kan man forklare det?

Det vigtigste er at opbygge et godt forhold til kommissionen, så de opfatter dig som et menneske og ikke som en fjende. Det er mennesker, som har nogle helt anderledes værdier, som ikke har det her job fordi de ønsker at valgene bør forløbe på ærlig vis, ikke fordi de går op i, hvem der kommer i dumaen, fordi de har et eller anden civil holdning. De gør det fordi, administrationen har stillet dem den opgave. De er i hovedreglen ansat på skoler eller i lokaladministrationen eller medlemmer af Forenet Rusland, altså på en eller anden måde del af Forenet Rusland eller de statslige strukturer og de får en opgave. Gør det her!

Jeg ved ikke hvilke former for belønning eller tværtimod hvilke former for straf de kan få. Jeg tror dog gladelig at ude i regionerne – der er en video i omløb fra Rostov-regionen, hvor man efterforsker ballotstuffing – der kan jeg tro at valgkommitemedlemmenern ikke har gjort det af egen fri vilje, men fordi at de fra nogen oppefra har fået at vide at hør det er meget vigtigt at Forenet Rusland får 60 procent, gør sådan og sådan og så for du … måske 10.000 rubler. Jeg tror ikke at der skal så meget til.Hvad angår, hvilken type mennesker det er, så sagde næstformanden for kommissionen på et tidspunkt under stemmeoptællingen, da vi diskuterede kandidaternes indtægter:- jeg forstår ikke al den snak om korruption …

(…)

PK: Undskyld – der var nogen, der ringede.

JG: Pyt med det. Hvad var det hun sagde?

PK: Hun sagde at:- Jeg forstår altså ikke al den snak om korruption. Hvis nogen tilbød mig en million, så ville jeg pakke kufferten med det samme og flyve til de kanariske øer og leve lykkeligt uden at tænke mere over jeg skulle tage dem eller ej.Så jeg er sikker på, at det i det virkelige liv også gør det.

JG: Hvad ville hun sige med det?

PK: At bestikkelse ikke er dårligt, hvad er problemet? Hvis du lever en dag ad gangen og nogen tilbyder dig penge, så tag dem dog og bryd ikke dit hoved med moral og alt sådan noget. Et spørgsmål som alle valgobservatører får og som jeg også har fået, det er:
- Unge dame, hvor meget har man betalt dig for at være observatør for fx Jabloko eller Parnas?
Og når du svarer at du faktisk ikke får penge for det, men gør det helt frivilligt, fordi det er din borgerlige holdning og du synes det er vigtigt, så ser de på dig med stor forundring og tror ikke på det. De tror ikke på det. Det er dem helt umuligt at forstå. Jeg har ført mange sådanne diskussioner og støder hver gang på denne mangel på forståelse.
- Hvad får du ud af dét?
- Er der rigtigt, at I ikke får penge for det?
- Hvorfor i alverden gør I det så?

Ruslands problem er, at folk med en borgerlig holdning, med en forståelse af, at der rent faktisk er noget i dette land, som afhænger af os, at vi kan ændre noget, at det at vi går til valg, det påvirker vores liv og at det er vigtigt – sådanne mennesker er det ikke mange af.

De fleste har den holdning at de lever en dag ad gangen og er parat til at tjene penge på hvad som helst, parat til at gå ned at stemme på det parti de får besked på for 500 rubler, for 1000 rubler ikke udskrive en bøde, som politiet gør. Sådan er det og indtil der opstår et civilsamfund og en ansvarfuld tilgang til det, der foregår i vores stat, så vil en politisk kamp eller et eller andet demokratisk system næppe være mulig i vores land, for samfundet er ikke klart til det.

JG: Så problemet ligger snarere i denne holdning til politik end i valgsvindel?

PK: Hvad angår valgsvindel, så er der megen diskussion. I Moskva var der ikke direkte valgsvindel. Det er helt sikkert. Men selvfølgelig har vi ikke frie medier, de debatter der var på TV det var en hån mod begrebet debat, selvfølgelig var havde man stillet sig den opgave at holde valgdeltagelsen nede ved dette valg. Der blev næsten ikke skrevet noget om valget. De stærkeste oppositionskandidater blev holdt ude af valgkampen, (jg: bloggeren Aleksej) Navalnyj blev holdt ude. Hele forarbejdet var gjort og det var heller ikke lovligt.

Der fandt helt sikkert valgsvindel sted ude i regionerne og du har sikkert læst artikler om statistik, hvor man viser, Forenet Ruslands stemmetal afhang af valgdeltagelsen. Der er 13 delstater, hvor valgresultaterne er meget underlige med en valgdeltagelse på over 90 og praktisk talt alle stemmer til Forenet Rusland.

 
 
Antal stemmer (y) til enkelte partier efter valgdeltagelse (x). Det skraverede område er Sergej Sjpilkins skøn over omfanget af valgfusk.


Det er tydeligt og det har vi set videooptagelser af, men det væsentligste problem og det der gjorde det muligt, er alligevel folk ikke stemmer. På vores valgsted var valgdeltagelsen 35 procent. 36. Det er ikke meget. Det var mest ældre mennesker – meget gamle mennesker på over 70. Eller vi havde også helt unge, 18-årige, der stemte for første gang. Folk mellem 25 og 45 – eller helt op til 55 - var der ikke mange af. De passer sig selv og tror ikke på, at de kan ændre noget, at noget afhænger af deres stemme. Det er væsentligste problem, at de ikke stemmer, at det ikke er vigtigt for dem. HVIS de stemte, så ville valgsvindel kun være muligt i mindre omfang. For hver borger, der selv skriver under under sit eget navn, forhindrer at der svindles i hans eller hendes efternavn. At afgive en stemme og underskrive sig i et andet navn.

JG: I kommentarerne var det en russer, bosiddende i Tyskland, som spørger, hvorfor dog al det besvær, hvorfor rejser du dog ikke bare til vesten og lever et stille og fredeligt liv der?

PK: Ja. Jo, men ...

jeg har faktisk boet seks år i udlandet og dengang var det ikke fordi jeg ville forlade Rusland på grund at nogle overbevisninger, men fordi at jeg beskæftiger mig med sprog og arbejder i sådan en branche, hvor jeg samarbejder med udlændinge. Sådan gik det bare. Men jeg ville ikke blive i udlandet af flere grunde. Først og fremmest fordi jeg er meget knyttet til min kultur, mit sprog, min familie. Jeg elsker oprigtigt mit land, jeg elsker oprigtigt min by og de folk der omgiver mig og min kultur.

I udlandet ser jeg ikke så mange muligheder for selvrealisering, fordi jeg føler mig fremmed og …. Jeg drages imod mit sprog og min kultur. Jeg befinder mig godt her. I Rusland kan man leve godt, hvis man har et godt arbejde. Selvfølgelig er der mange problemer, men – som jeg også svarede ham – så er det ikke vores stat, jeg opfatter som det væsentligste problem. Vi har selvfølgelig mange problemer i den sfære, men så længe jeg kan bo her, så længe man ikke forbyder mig at arbejde, så længe jeg ikke bliver forfulgt eller sat i fængsel, så er der muligheder for at udtrykke sin mening og at øve indflydelse på situationen. Og det er er.

Jeg rejser ingen steder.

At udvandre ville være allersidste udvej. I 1917, ja da udvandrede hele intelligentsiaen, men det var heller ikke let for dem at leve i udlandet. Der er du fremmed og der kan du ikke arbejde ligeså frit som i dit eget land. Så så længe jeg ikke bliver arresteret, så længe jeg kan skrive på Facebook og læse og lytte til frie medier – og de findes. I vestlige medier siger ofte – ligesom ham der min ven – han sammenlignede nærmest det nuværende Rusland med Hitler-tyskland. Han udvandrede for 20 år siden og har ikke været Rusland siden. Han har sådan nogle forestillinger, men sådan er det ikke. I Rusland er der fortsat muligheder for frit at udtrykke sin mening, der er visse muligheder for at påvirke ting. Vi er ikke Hitler-Tyskland. Skulle vi blive det, hvilket jeg ikke tror på, så ville jeg selvfølgelig udvandre for at redde mig selv og min familie. Men jeg er ikke parat til at rejse bare sådan for at få arbejdsløshedsunderstøttelse, for at få en højere løn, for at få renere gader. For i Moskva er der også rene gader og et rigt kulturliv på et plan, man skal lede længe efter andre steder.

Illustration:
Russia Duma election 2016, all Russia
 
Tilføj kommentar