politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Visuel skånekost

Hvorfor folk stadig dyrker sovjetiske animationsfilm
 
 
Den sovjetiske udgave af Peter Plys, Grisling og Ninka Ninus.


06.06.2016
Min russiske ex spillede violin. En dag var der noget, der var gået i stykker og hun mumlede noget om, at hun skulle køre ind til violinbyggeren med den.

- Han hedder forøvrigt Grigorij Norsjtejn. Det er Jurij Norsjteijns bror, sagde hun.
- Hvem, spurgte jeg.
- Ja ham, der lavede Pindsvinet i tågen!
- Øhhhh ...
- Har du ikke set den? Det er den mest fantastiske sovjetiske tegnefilm, sagde hun og så på mig med lige dele forundring og medlidenhed.

Gad vide om ikke alle, der har lært et fremmedssprog flydende som voksne, har fået det blik. Jeg har i hvert fald ofte fået det af folk, der er vokset op med sovjetisk børnelitteratur og tegnefilm. De glemmer, at jeg er bagud. Jeg var voksen, da jeg begyndte at lære russisk, og jeg begyndte med Pusjkin, Tolstoj, Dostojevskij og Bulkakov. Ikke med de russiske pendenter til Halfdan Rasmussen, Jannik Hastrup eller Anders Morgenthal.


Allerede når teksterne begynder at løbe over skærmen, ser man russiske, ukrainske, jødiske, litauiske og centralasiatiske efternavne i et indbyrdes forhold, som man ikke ser i russisk-producerede film i dag. Bagud
Det kan være lidt svært at være bagud. Man kommer nemlig let til at såre folk ved at virke uimponeret. Eller endnu værre - uinteresseret. For når folk, der er vokset op i Sovjetunionen vil vise dig en sovjetisk tegnefilm, så er det i ligeså høj grad deres egen barndom, de genser. Minder om bedsteforældre, søskende og venner, de så filmene med. Duftene i de rum, de så dem i. Men dermed være ikke sagt,at man ikke kan nyde sovjetiske animationsfilm som voksen. Men det nok bare nogle helt andre ting, men lægger mærke til.
Allerede når teksterne begynder at løbe over skærmen, ser man russiske, ukrainske, jødiske, litauiske og centralasiatiske efternavne i et indbyrdes forhold, som man ikke ser i russisk-producerede film i dag. Og så er de sovjetiske tegnefilm godmodige. Der er ikke nogen skarpladte musefælder som i Tom og Jerry. Ingen prærieulv, der kommer grueligt galt af sted i jagten på jordgøgen Hjulben. Ingen korporlig afstraffelse af Rip, Rap og Rup.De sovjetiske tegnefilm er 100 procent godmodighed. Faktisk har mange det med sovjetiske tegnefilm, som danske småbørnsforældre på har det med økologi: det er en slags visuel skånekost, animerede genistreger, som kun vil bibringe deres små poder positive følelser.

 
 
DoReMi. En film om noderne.


Den gode barndom
Og minderne sidder godt fast. Ikke kun hos russere. Jeg kender ellers ikke pro-russiske baltere, men omkring bålet kan bryde ud i russiske børnesange fra de sovjetiske tegnefilm. Jeg kender en serbisk kvinde, hvis døtre i dag vokser op med de sovjetiske streger.Da jeg arbejdede som tolk, blev jeg en gang kaldt ud til en tolkning i en børnehave, hvor pædagogerne var bekymrede for en fireårig pige, der ikke rigtigt havde noget dansk sprog endnu. Forældrene fortalte, at de derhjemme talte uzbekisk til pigen, men at hun udelukkende fik lov til at se russisk-sprogede sovjetiske tegnefilm. Pædagogerne mente, at tre sprog var lige i overkanten, og foreslog forældrene at holde en en pause med tegnefilmene, indtil pigen fik hul på dansk. Hvad det endte med, ved jeg, men man kunne se på forældrene, at de ikke brød sig om ideen om, at tage de sovjetiske tegnefilm fra pigen.

Et orgie i pussenussethed
Nogle af de sovjetiske tegnefilm er læringsfilm. fx. DoReMi fra 1986, som er en psykedelisk vandring gennem noderne. Underligt nok i C-mol, hvilket gør sangene i filmen svære at spille for en begynder.
De fleste sovjetiske tegnefilm er dog hyggelig sejlads på barndommens trygge vande, fx med postbåden Tjizjik, der sejler rundt til afsiddes liggende landsbyer med breve, medicin, aviser og legetøj og gør folk glade. Midt i filmen forvilder det lille skib sig ud på det store ocean og skyller det op på en lille tropeø. Men også her er alle glade. Både de små søde negerbørn, giraffen, papegøjen og de saxofonspillende delfiner …

 
 
Tjeburasjka.


"Et for videnskaben ukendt dyr"
Min personlige favorit er stop-motion filmene om Tjeburasjka — et lille loddent dyr med megetstore ører. Et sted i junglen falder han i søvn i en kasse appelsiner og da han vågner er han i Sovjetunionen.Grønthandleren, der finder Tjeburashka, forsøger at afsætte ham til zoologisk have, men dét lykkes ikke, fordi Tjeburasjka er "et for videnskaben ukendt dyr" (nauke neizvestnyj zverj), og man ved ikke, hvor man skal gøre af ham.Til sidst får han arbejde som blikfang en butik for andensorteringsvarer og får lov til at bo i en telefonboks lige udenfor.
I samme by bor krokodillen Gena. Han arbejder i zoologisk have som krokodille. I fritiden spiller han skak med sig selv og keder så bravt, så han skriver en slags kontaktannonce for at møde andre. Og således møder han pigen Valja, hunden Tobik og en dag banker Tjeburasjka på:

- Hva er du for en, spørger Galja.
- Det ved jeg ikke, siger Tjeburasjka.
- Er du ikke tilfældigvis en bjørneunge?
- Det kan godt være. Jeg ved det ikke, svarer Tjeburasjka.

Gena slår op i leksikonet under bogstavet tj.
- Tjaj (te), tjemodán (kuffert), tjeburéki (friturestegt brød med fyld), Tjeboksáry (hovedstaden i Tjuvasjien). Det var mærkeligt! Der er ikke nogen Tjeburashka, udbryder Gena.
- Vil I så ikke være venner med mig, spørger Tjeburajka frygtsomt.
- Joda, bedyrer de andre.
Og således går det til, at de bliver venner og begynder at bygge et venskabshus, hvor andre også kan finde venner.
I Eduard Uspenskijs originale bogforlæg bestiller Tjeburasjka og kompani dobbelt så mange byggematerialer, som de har brug for. Og de beder om at få det leveret til et sted, der ligger dobbelt så langt væk fra lageret som deres byggegrund gør, vel vidende at de kun vil få leveret halvdelen. Og kun få dem bragt halvvejs. Dvs at de får lige præcis de ting, de har bestilt, leveret lige til døren.
Denne søde indirekte kritik af planøkonomien har imidlertid ikke fundet vej til filmen.

 
 
Mowgli får smæk af Baloo i den sovjetiske udgave af Junglebogen.


Kipling, Karlson og Plys
De sovjetiske filmstudier har også lavet geniale fortolkninger af eventyr såsom Musikanterne fra Bremen fra 1969, som er et sjovt miks af brødrene Grimm, folklore og en lille bitte smule rock and roll.Lydsporet fra tegnefilmene blev solgt på LP i 23 mio eksemplarer. Fra 1967-1971 filmatiserede Sojuzmultfilm Rudyard Kiplings Junglebogen. Her er dyrene langt mindre nuttede end i Disneys udgave fra 1967. I 1969-1971 tog de sovjetiske filmstudier også Karlson på taget under kærlig behandling - uden smålig hensyntagen til Astrid Lindgrens copyrights.

Og i de samme år kom tre film baseret på Allan Alexandr Milnes bøger om Peter Plys. I den sovjetiske udgave er der ikke blevet plads til Milnes søn Christopher Robin, eller Jakob, som han hedder i den danske oversættelse, kun til dyrene. Peter Plys er en øretæveindbydende og dog helt uimodståelig kuglerund bjørn, der bevæger sig rundt i et landskab, der ligner børnetegninger og er blottet for enhver form for perspektiv.

 
 
Pindsvin! Hvor har du været?! Slutscenen i Pindsvinet i tågen.



One film to rule them all
Men Pindsvinet i tågen rager op over alle de overnuttede og snusfornuftige animationsfilm. Ved første øjekast er det sådan set bare en syret fortælling om et pindsvin der er på vej gennem en tåget skov hen til sin ven bjørnen for at drikke te med hindbærsyltetøj og tælle stjerner.
Men ser man den et par gange begynder man at forstå, at det er en poetisk og eviggyldig fortælling om venskab, vaner, nysgerrighed og mod. Pindsvinet i tågen vandt i 2003 en pris for verdens bedste animationsfilm nogensinde ved den japanske filmfestival Laputa.













Se og hør også:
Indslaget "Visuel skånekost" 23 minutter inde 29 sekunder inde i Antidopingchefens cocktail 
Animationsportalen www.animator.ru
Den sovjetiske udgave af Peter Plys
Animationsfilmen Pindsvinet i tågen
Tegnefilmene om Musikanterne fra Bremen
Tegnefilmen DoReMi
Den sovjetiske udgave af Junglebogen
Tegnefilmen Katerok
Stop-motionfilmene om Tjeburasjka