politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

magtens udskiftelighed - ordbogsopslag 2

 
 
Sidste års demonstration


2016.07.06 Det var lingvistik og politik i ét, da der den 20. september 2015 blev indkaldt til demonstration i Moskva-forstaden Marjino. Da blev der nemlig kaldt til demonstration under slagordet za smenjáemost' vlásti.

СМЕНЯЕМОСТЬ, сменяемости, мн. нет, жен. (книжн.). Свойство, способность сменяться, подвергаться смене.

SMENJAEMOST', smenjáemosti, sing. tant., hunkøn. (skriftsprogl.). Egenskab, evne til at ændres, undergå forandring.

Moskovitterne blev altså opfordret til at stille op under transparenter med påskriften: «for magtens udskiftelighed».
Umiddelbart er det svært at forestille sig et mere tandløst slagord til en demonstration, men i en russisk kontekst er slagordet en bidende præcis beskrivelse af virkeligheden og på grænsen af, hvad man kan tillade sig at sige uden at blive retsforfulgt.

I opposition til oppositionen
Hvad angår den politiske virkelighed, så er den præget af tilsyneladende total stabilitet. Siden 1999 har Rusland reelle leder heddet Vladimir Putin. Siden 2004 har kun de samme fire partier været repræsenteret i det russiske underhus, dumaen. I alle tre parlamentssamlinger har «magtens parti» Forenet Rusland haft det absolutte flertal og Kommunistpartiet, Det liberaldemokratiske Parti og Retfærdigt Rusland udgjort oppositionen.
De tre partiet betegnes til dagligt som «den systemiske oppisition», mens de partier, der ikke er repræsenteret i Dumaen siden 2003, kaldes for «den ikke-systemiske opposition». Den systemiske opposition anklager den ikke-systemiske for at ville kaste Rusland ud i revolution og kaos. Tilsvarende beskylder den ikke-systemiske opposition den systemiske for at være korrupt og i lommen på kreml og Forenet Rusland. Det svarer til, at Retsforbundet, Kristendemokraterne, Danskernes Parti m.fl. så sig selv som den reelle opposition og DF, EL, K, LA, R¸S og SF som værende i lommen på Venstre. Set med danske briller virker det vanvittigt, i Rusland er der derimod noget om snakken. Den lovgivende magt er nærmest et appendiks til den udøvende. De tre oppositionspartier stemmer stort set altid med Forenet Rusland og har i den nuværende parlamentssamling ofte været ved at snuble over hinanden for at fremsætte og vedtage repressive lovforslag.
Det var måske meget sigende, da præsident Putin den 22. juni takkede den sjette dumasamling for dens arbejde og for dens «dybe og indholdsrige forståelse for statens sikkerhed».

Kontakter, kontrakter, kontanter
Hvad angår den økonomiske virkelighed i Rusland er den også præget af stor stabilitet. Ser man på Forbes liste over de rigeste russere er det de samme ti rigmænd, der har ligget i top-12 fire år i træk. Kun to gange har opkomlinge gæstet 12-pladsen.

Imidlertid skal man måske ikke skelne så nøje mellem stat og marked i Rusland, for der synes at være en ret tydelig sammenhæng mellem antallet af personlige kontakter i kreml på den ene side og milliardærernes placering på Forbes liste på den anden. Det gælder fx. Putins svigersøn Kiril Sjamalov (nr 64) og Putins gamle judomakker Arkadij Rotenberg (nr. 75) der i 2015 alene - uden konkurrence - vandt statslige udliciteringer for over 50 mia danske kroner. Hans bror Boris ligger nummer 76 og hans søn Igor nummer 192.

Censur Sikkerhed
Grænserne mellem stat og marked og mellem lovgivende, udøvende og dømmende magt udviskes mere og mere. Og det samme gælder russernes muligheder for at påtale dette. Især den nuværende duma har vedtaget en række love, der gør det muligt at udøve selektiv justits overfor åbentmundede medier, NGO’er og borgere. I 2012 vedtog den loven om ”udenlandske agenter” som stempler en organisation som udenlandsk agent, hvis den modtager udenlandsk støtte eller har ikke-russiske statsborgere ansat og forsøger at påvirke lovgivning eller at påvirke den offentlige mening.I 2013 vedtog den Lugovoj-loven, som kriminaliserer  «opfordringer til uretlige handlinger og deltagelse i massearrangementer, der vil føre til en ødelæggelse af den herskende orden». Loven gør det muligt for anklagemyndigheden selv at definere, hvad der udgør sådanne ”opfordringer” og at pålægge teleoperatører at blokere adgang til de hjemmesider, hvorfra de har lydt. Afgørelsen kan ikke kæres.
I dag kan de kremlkritiske medier www.grani.ru, www.kasparov.ru, www.ej.ru og alle aktivisten Aleksej Navalnyjs hjemmesider spærret og kan internt i Rusland kun tilgås via en tor-browser.
Det russiske regime har afskåret sig selv fra al feedbackI 2014 vedtog man en lov, der ligestiller bloggere med mere end 3000 følgere med medier. Samme år forbød man også private tv-kanaler at bringe reklamer i hvad der lignede et direkte angreb mod tv-stationen Dozhd¸og og betingede massemediers licens af, at de for mindst 80 procents vedkommende måtte være russisk ejet.
Som et resultat af de mange stramninger udøver alle medier og bloggere i et eller andet omfang selvcensur. Således var det redaktøren på radiostationen Ekho Moskvy, der 25. december 2015 selv fjernede lyd, billede og transkription fra et interview med kommentatoren Viktor Sjenderovitj. I interviewet havde satirikeren blandt andet sagt, at mulighederne for et fredelig magtskifte i Rusland for længst er udtømt.

Patent på fortiden
Heller ikke regimets historiesyn er det ufarligt at anfægte. 20. juni blev en mand i Perm idømt en bøde på 20.000 kroner for at have linket til en artikel, der nuancerer billedet af den vestukrainske nationalhelt Bandera og dermed satte spørgsmålstegn ved de russiske statsmediers massive dæmonisering af den ukrainske regering.
Den sidste lovpakke vedtaget af den afgående duma er en omfattende anti-terrorpakke, der blandt andet gør det muligt at idømme folk helt op til 14 års fængsel for ikke-anmelden, dvs for at have haft kendskab til kriminelle handlinger eller hensigter, men ikke at have anmeldt det.
Er der først blevet rejst sag, er tiltaltes chancer for frifindelse i en russisk retssal mange steder under én procent. Og så kan man overveje, om man har lyst til at gå ind i politik. Eller bare udtrykke eller dele en holdning offentligt.

Næstsidste chance
Det russiske regime har reelt afskåret almindelige russiske borgere fra at påvirke den førte politik. Og afskåret sig selv fra den feedback, som frie valg, fri debat og en fri presse kan give.
Til september skal der igen være valg til underhuset. Det vil foregå efter et blandet system med både proportionalvalg og valg i enkeltmandskredse. I princippet vil det gøre det muligt for enkelte reelt uafhængige kandidater i de større byer at komme ind i dumaen. Dumavalget vil vise om magten i Rusland er udskiftelig. Eller kun omstyrtelig.



Se og hør også:
- at bombe Voronesj - ordbogsopslag 1
- Det går ad vova til
- Den løbske printer
- Сellisten og cyberkrigeren

Kilder:
- Владимир Путин выступил на пленарном заседании Государственной
- Forbes rating 2013
- Forbes rating 2014
- Forbes rating 2015
- Forbes rating 2016
- Короли госзаказа
- Блогеров приравняли к прессе
- Ссылка в Нюрнберг
- 15 фактов про «бандеровцев», или О чём молчит Кремль
- Экс-судья Карелии сказала в Москве, что 99,4 процента обвинительных приговоров - это мало
- Правосудие в России – как в сказке Андерсена
- Field experiment estimate of electoral fraud in Russian parliamentary elections
- Statistical detection of systematic election irregularities
 
Tilføj kommentar