Operation Krim - en humanitær aktion, genoprettelse af den historiske retfærdighed - eller gammeldags magtpolitik?
11.04.15 Dagen
efter markeringen af 70-året for befrielsen af koncentrationslejren
Auschwitz begyndte et Youtube-klip med Barack Obama at florere på
det russiske internet. Her hævder den amerikanske præsident, at
hans onkel var med til at befri Auschwitz. «Obama lyver», «USA
forfalsker historien» lød de vrede kommentarer på de sociale
medier, for medmindre Obama har en hidtil ukendt russisk onkel, så
må han nødvendigvis lyve, eftersom Auschwitz blev befriet østfra
af den røde hær.
Det var præcis den samme kritik, som
republikanerne lod vælte ned over Obama, da ordene faldt. Og det
gjorde de ikke i Auschwitz og heller ikke for nyligt. De faldt i New Mexico i maj 2008, da Obama stadig var blot en af flere
mulige demokratiske kandidater til præsidentvalget. Obamas stab
beklagede straks den dobbelte fortalelse, for Obama talte ikke om sin
egen onkel, men sin mors onkel, og han havde ikke været med til at
befri Auschwitz, men derimod en del af koncentrationslejeren
Buchenwald.
Auschwitz
befriet af Ukraine? Angrebet på Obama er blot ét af flere
udfald mod ukrainske og vestlige politikere, der efter russisk
opfattelser forvrænger eller decideret forfalsker historien. Det
gælder fx. den polske viceudenrigsminister Grezegorz Schetyna, der
har udtalt at Auschwitz blev befriet af ukrainske soldater. Det er
for så vidt rigtigt nok. Den første kampvogn, der rullede ind i
dødslejren havde ukrainske Igor Pobirtjenko som kommandør. Pobirtjenko havde imidlertid den 11 mio mand store multinationale røde hær i ryggen, der i månederne forinden
havde befriet Ukraine landsby for landsby.
Det er også blevet
taget særdeles ilde op, at vestlige politikere én efter én har
takket nej til at deltage i markeringen af 70-året for afslutningen
af anden verdenskrig på den røde plads i Moskva. I flere medier
udlægges de mange afbud nærmest som en fornægtelse af, at det
reelt var Sovjetunionen, der havde størst andel i sejren over
Nazi-tyskland.
USA hapsede Texas Russerne
kan imidlertid også være med, når det gælder historiske
fortielser og fortalelser. Under den russiske præsidentens årlige
timelange pressemøde 18. december 2014 kom Vladimir Putin for skade
at sige følgende: -
Vi har jo fra næsten officielle repræsentanter gang på gang hørt,
at det er uretfærdigt, at hele Sibirien med alle dens umålelige
rigdomme tilhører Rusland. At hapse Texas fra Mexico — det er
åbenbart retfærdigt, men at vi er herrer i eget hus — det
er uretfærdigt.
Om
præsident var træt eller blot fejlinformeret vides ikke, men USA
har aldrig annekteret eller «hapset» Texas fra sin sydlige nabo.
Tværtimod måtte delstaten tilbringe ni år som uafhængig stat før
staten blev optaget i Amerikas Forenede Stater. Vesttysklands annektering af Østtyskland Det
var heller ikke helt i overensstemmelse med historiebøgerne, da
kommunisten Nikolaj Ivanov sidst i januar i det russiske underhus,
Dumaen, sagde følgende henvendt til lederen af underhuset Sergej
Narysjkin: - Ærede Sergej Jevgenjevitj, vi holdt alle med dem, da De
den 26. januar i Europarådet parerede angrebene fra rådspræsident Anne
Brassuer, der beskyldte Rusland for at have annekteret Krim. Som modsvar
vil jeg foreslå at forpligte udenrigsudvalget til at udfærdige en
erklæring, der fordømmer Den Føderative Republik Tysklands annektering
af Den tyske demokratiske republik i 1989. Især eftersom der i
modsætning til på Krim ikke blev afholdt nogen folkeafstemning i DDR,
udtalte Ivanov i parlamentssalen uden at komme ind den lille detalje, at
Tyskland reelt blev delt pga. uoverensstemmelser mellem de fire
sejrsmagter efter afslutningen, mens det var en rent administrativ
øvelse, da Nikita Khrusjtjev i 1954 overdrog Krim fra én sovjetisk
delrepublik til den anden, nemlig fra den russisk til den ukrainske.
Det mægtige tsar-Rusland sætter Tyskland på plads. Illustration fra 1915.
Historisk retfærdighed Netop den såkaldte genindlemmelse af halvøen
Krim i den russiske føderation i april 2014 er den enkeltstående
begivenhed, som er blevet retfærdiggjort mest flittigt af russiske
politikere og medier i det forløbne år. Og forklaringerne er
skiftet med forbløffende hast.
Først nægtede man ethvert kendskab
til de uniformerede soldater på halvøen, der patruljerede uden
kendemærker. Senere indrømmede Kreml at disse «høflige grønne
mænd» var russiske soldater, der var blevet indsat, da der
angiveligt var overhængende fare for, at den nye nationalistiske
regering i Kiev ville starte et massivt folkedrab på halvøen.
Samtidigt skulle de grønne mænd sikre en afholdelse af en
folkeafstemning, der skulle afgøre, om øen fortsat skulle regeres
af selvsamme nationalistiske Kiev — eller «genindlemmes» i
Rusland.
"Krim, det gamle Kórsun - Khersonés - og
Sevastopol har en enorm civilisatorisk og sakral betydning for
Rusland. Præcist ligesom tempelbjerget i Jerusalem for dem, som
udøver islam eller jødedom"Da folkeafstemningen
viste et stort flertal for genforening, og Krim blot en måned senere
officielt blev optaget i Den russiske Føderation,
blev dette omtalt som en «genetablering af den historiske
retfærdighed».
Krim
— Ruslands Kosovo Sidst på året begyndte det officielle
Rusland at trække paralleller mellem Kosovo og Krim. Ligesom den
serbiske nations vugge angiveligt stod i Kosovo, havde Krim
angiveligt unik historisk betydning for den russiske stat, da det
var her, at fyrst Vladimir havde ladet sig døbe og dermed gjort det
muligt at optage andre slaviske stammer i den russiske nation og
givet dem mulighed for for første gang føle sig som ét folk.
Netop
fyrst Vladimirs dåb er det dårligst belyste kapitel i fyrstens liv
— ikke desto mindre valgte Putin i sin tale til parlamentet i
december 2014 at betegne Krims betydning for
Rusland som intet mindre end hellig: - Vi har derfor al mulig
grund til at sige, at Krim, det gamle Kórsun - Khersonés - og
Sevastopol har en enorm civilisatorisk og sakral betydning for
Rusland. Præcist ligesom tempelbjerget i Jerusalem for dem, som
udøver islam eller jødedom sagde Putin i slutningen af december 2014.
Vores amerikanske venner Sandsynligvis var religion
det sidste Putin tænkte på, da han indsatte russiske tropper på
Krim. Otte måneder forinden havde han i hvert fald givet en helt
anden forklaring på annekteringen af Krim. Kort tid efter afholdelsen af
folkeafstemningen på Krim fandt russisk TV1 det på sin plads at
påbegynde en monumental dokumentar, der skulle vises på étårsdagen
for «genindlemmelsen» af halvøen. Den 2,5 timer lange dokumentar
består af blændende smukke billeder af Krims største
seværdigheder, grusomme rekonstruktioner af de blodige begivenheder
i Ukraine - og Vladimir Putins viise kommentarer hertil. Interviewene med
Putin blev optaget i to omgange - første gang i april 2014. Og her
var det langt fra Krims "sakrale" betydning, der optog den russiske
præsidenten. de egentlige dukkeførere var
vores amerikanske partnere og venner- Hele fidusen var, at det formelt var europæerne,
der støttede oppositionen i Ukraine, men vi vidste udmærket —
vi var ikke bare klar over, men vidste - at de egentlige dukkeførere var
vores amerikanske partnere og venner. Det var dem, der hjalp med at
forberede nationalisterne, det var dem, der hjalp med at stable
kampenheder på benene. Denne træning foregik både i det vestlige
Ukraine, i Polen og i Litauen. Så hvad var det vores partnere gjorde
— de faciliterede udførelsen af et statskup, sagde Putin i april
2014 med henvisning til de meget velforberedte paramilitære
demonstranter, der prægede majdan-pladsen efter nytåret 2013-14.
Den
nationalistiske damptromle I dokumentaren tager Putin også
æren for at natten fra den 22. til den 23. februar personligt at
have ledet de enheder, der blev sat ind til lands, til vands og
fra luften for at redde præsident Viktor Janukovitj fra den
visse død. Og fortæller Putin
- det var på dette tidspunkt - tre uger før afholdelsen af
folkeafstemningen på Krim, at han reelt traf beslutningen
om at indlemme halvøen.
-
Da vi brød
op ved syvtiden, det vil jeg ikke skjule, sagde jeg til mine
kolleger — der var fire — situationen former sig sådan i
Ukraine, at er vi er tvunget til at påbegynde arbejdet på at få
Krim tilbage til Rusland, begrundede Putin sin beslutning i april
2014. Længe før Krim blev til Kosovo, den tyske genforening til
en annektering — og kynisk geopolitik til historiske
retfærdighed.