politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Historien — skriv den før din nabo!

 
 
- Vi ser, at der sker forsøg på at omkode samfundet i mange lande, herunder også på at omkode samfundet i vores land, siger den russiske præsident. Netop denne udtalelser bliver vist på russisk stats-tv. Foto: Kremlin.ru


Objektiv russisk historieforskning skal bremse historieforfalskning og forsøg på at «omkode» det russiske samfund, mener den russiske præsident

25.11.14 Det er en veloplagt russisk præsident, der har taget plads ved konferencebordet i den overdådige sal i Moskvas museum for samtidshistorie. Sammen med omkring fyrre unge historikere og historieundervisere har præsidenten netop fået en rundvisning på museets udstilling om Ruslands to tsardynastier, Rjurik-dynastiet og Romanov-dynastiet*.

Vores fælles arbejde
Det er den 5. november - dagen for folkets enhed, der markerer at Moskvas befolkning i 1612 jog den polske besættelsesmagt for porten. Gennemsnitsalderen i lokalet er omkring de 35, og man fornemmer tydeligt ærefrygten omkring den russiske præsident, der flere gange slår fast, at netop historieundervisningen spiller en ganske særlig rolle i opbygningen af et stærkt og forenet Rusland.
- Vi har aftalt at mødes, og dette møde er helliget det at lytte til jer, lytte til jeres forslag og ideer, som vil kunne realiseres igennem vores fælles arbejde, starter Vladimir Putin mødet.

- Vi ser, at der sker forsøg på at omkode samfundet i mange lande, herunder også på at omkode samfundet i vores land, og det kan ikke ske på anden vis end ved at forsøge at omskrive historien. Ved at frisere historien efter en eller andens geopolitiske interesser, siger den russiske præsident. Netop denne udtalelser bliver vist på russisk stats-tv. Og tonen ændres ikke i løbet af mødet.

Vinde sind for os
Første spørgsmål kommer fra Оleg Zakirov fra Moskva bys pædagogiske universitet:- Staten har i de forløbne år aktivt støttet den patriotiske tematik indenfor kultur, uddannelse, indenfor forskning og man støtter patriotiske medieprojekter. Samtidigt kan man ikke undlade at bemærke, at der gennem bøger, film, internet eller sågar computerspil kommer pseudohistoriske og forløjede udlægninger af historien ud til et bredt publikum. Herunder bliver selvfølgelig også de allervigtigste sider af vores historie, herunder Den store Fædrelandskrig**, de russisk-ukrainske forholds historie udsat for forfalskning (…)
- Hvad mener De? Kan objektive afvejede patriotiske kulturelle og videnskabelige værker gøre løgnagtige historiske opi ukonkurrencedygtige?
- Vores — og her tillader jeg mig at omtale mig selv som jeres kollega — opgave består i, at overbevise broderparten af landets borgere i rigtigheden og objektiviteten i vores tilgang
Vladimir Putin
Vladimir Putin svarer, at man ikke bør ty til forbud, medmindre der er tale om direkte ulovligheder. I alle andre tilfælde bør man bekæmpe «negative fænomener» med gode kontraargumenter, forklarer præsidenten og uddyber:
- Vores — og her tillader jeg mig at omtale mig selv som jeres kollega — opgave består i, at overbevise broderparten af landets borgere i rigtigheden og objektiviteten i vores tilgang og præsentere dette resultat af jeres arbejde til offentligheden. Vinde folks sind for os, anspore folk til selv at tage aktivt stilling på baggrund af den viden som I præsenterer.

Mundtlige kilder bedst
Næste spørgsmål kommer fra Andrej Popov — en af organisatorerne bag dagens udstilling om Rjurik og Romanov-dynastierne — og - efter hans efternavn, skæg og sorte skjorte at dømme — uddannet præst. Popov opsummerer de talrige angreb og krige, som den unge russiske stat blev udsat for fra både øst og vest.
- Vladimir Vladimirovitj, føler De, at alle de prøvelser, udfordringer, som Rusland står over for i dag, ikke blot er et tilfælde, men har en eller anden dybere mening for os? Hvordan forholde De dem til det, spørger Popov før han anmoder om præsidentens hjælp til at få sin udstilling bragt ud i de russiske regioner.
Præsidenten indleder med at rose udstillingen, som han dog ikke kan dy sig for at kommentere. Især Rjurik-dynastiets historie er ifølge Ruslands præsident svær at belyse pga. de relativt få kilder. De kilder der er, er skrevet áf — uvist med hvilken præcision pointerer præsidenten og slår - omgivet af 30 historikere - fast, at mundlig overlevering er den mest pålidelige form for kilde.

Rodet arvefølge skabte kaos
Vladimir Putin knytter også en kommentar til udstillingens udlægning af Rjurikdynastiets opståen, nemlig den såkaldte normanniske teori om, at det var svenske vikinger, der blev inviteret til at herske over den unge russiske stat. Der findes andre teorier om, at den statsdannelsen skete uden deltagelse udefra, påpeger præsidenten inden han vender tilbage til spørgsmålet.
Den måde tronen blev videregivet på i Rusland var meget kompliceret og rodet og førte til splittelse (...) Med den viden skal vi forholde os meget seriøst til nutiden og til morgendagen
Vladimir Putin
- Hvorfor var der så svære tider? (…) Tag nu Jaroslav den vise, han var — selvfølgelig — vis og gjorde meget for landets udvikling, men arvefølgen definerede han ikke, som den var defineret i visse vestlige lande. Den måde tronen blev videregivet på i Rusland var meget kompliceret og rodet og førte til splittelse. Det ved I sikkert bedre end mig, men den bestod i, at tronen ikke gik til den ældste i lige linje, det blev afgjort både efter, hvem der i lige linje var ældst og hvem, der var ældst i det hele taget. Og de kørte sur i det og begyndte at kriges indbyrdes om, hvem der var ældst og hvem der mere lige i lige linje. Og alt det førte til splittelse og til svækkelse af den russiske stat. Med den viden skal vi forholde os meget seriøst til nutiden og til morgendagen, pointerer præsidenten, uden dog at specificere, om det er den rodede arvefølge eller splittelsen i sig selv, man bør undgå.
Putin slutter med at love, at han vil gøre sit til at få udstillingen bragt ud i landet.

Med historie skal land bygges
Næste spørgsmål handler om historieundervisning i den russiske folkeskole. Præsidenten bliver spurgt, hvordan han forholder sig til, at russiske børn fremover kun vil gennemgå det 20. århundredes historie én gang, nemlig i 10. klasse og om man også bør indføre historieundervisning på alle højere videregående læreanstalter.- Nu vil jeg måske skuffe Dem. Jeg vil ikke - og mener ikke at jeg har ret til - at blande mig i hvordan man underviser i historie, siger Vladimir Putin, der til gengæld har klare holdninger til, hvilken vinkel der skal undervises fra.
- Jeg har sagt, hvilken holding jeg har til faget, jeg anser det for yderst vigtigt, fuldstændigt uomgængeligt, uden dette fag er det ikke muligt at opbygge et land, siger præsidenten og understreger, at hele det 20. århundrede historie er vigtigt, men samtidigt også svært at beskæftige sig med, da ikke alle sår er lægt.
- I år har vi talt meget om 1. verdenskrig (…) Vi har genfundet mange glemte helte og fået sat ord på den tids hændelser og det resultat, der var så tragisk for Rusland. For hvorfor blev det det? Hvor kom det fra, for der var jo ingen, der besejrede os ved fronten? Vi blev væltet indefra — dét er, hvad der skete. Rusland erklærede sig selv for taber. Overfor hvem? Overfor et land, der selv tabte krigen. Det er jo nonsens. Det er — efter min mening - en helt unik situation i verdenshistorien.

hvor mange døde i Storbritannien under Anden Verdenskrig? 350.000? I USA omkring en halv million, deromkring, fra 350.000 til en halv million, det er det hele. Ja, det er mange, det er forfærdeligt, men det er jo ikke de 25 millioner menneskeliv, som Sovjetunionen mistede.
Vladimir Putin

Brutaliteten måske nødvendig
- Ja, vi vandt den store fædrelandskrig, i anden verdenskrig var vi sejrherrer. Det var næppe tilfældigt, det var jo dem, der havde deltaget i første verdenskrig, der styrede de væsentligste kamphandlinger, fronter og generalstaben.(…) Brutaliteten gjorde også en vigtig rolle, måske også styrets brutalitet.
- Nu kan man selvfølgelig diskutere og komme med politiske vurderinger. Det er bare svært at sige, kunne vi have vundet krigen, hvis ikke styret havde været så brutalt, men sådan, som det var under Nikolaj den II? Det er meget svært at sige. Og hvilke følger havde det fået, hvis vi havde tabt? Følgerne havde simpelthen været katastrofale. Der var tale om fysisk udryddelse af de slaviske folk, og ikke kun det russiske, men også mange andre, både jøder og sigøjnere og polakker. Dvs hvis man lægger det hele på vægtskålen er det uvist, hvad der ville veje tungest. Det skal undersøges og der skal foretages vurderinger, men det bør være så objektive som muligt, slår præsidenten fast.

Hvis vi ikke skriver historien selv …
Næste spørgsmål kommer fra Mikhail Nikiforov fra Krim.

- I dag har vi snakket meget om enhed. På Krim opfatter man dagen for enhed med Rusland som noget særligt, fordi Krim er en region, der 23 år, i lang tid, ligesom levede udenfor fædrelandet. Tillad mig at takke Dem for denne mærkedag for Krims enhed med dets fædreland — Rusland.
- I forbindelse med begivenhederne dette år er Krims historie interessant ikke bare i Rusland, men i hele verden og, selvfølgelig, vil vores opponenter bestræbe sig på at omskrive den og udnytte med i politisk mål for øje.
- Hvis vi ikke skriver Krims historie, så vil den endnu engang blive skrevet for os. Der foretages allerede forsøg på at også at skrive Krims historie i Kiev. Selvfølgelig er den ikke videnskabelig eller ikke videnskabelig på alle punkter, ikke objektiv. Vi skal kort sagt selv begive os i kast med at skrive den, for hvis den bliver skrevet FOR os, bliver det uden obektive videnskabelige principper.

Præsident Putin svarer, at man bør man vente og se, hvad de ukrainske forskere nu rent faktisk også vil skrive. Nogle ting er dog helt åbenlyse åbenlyse, mener præsidenten.
- Det var netop på Krim, at fyrst Vladirmir blev døbt og derpå døbte Rus. Ruslands første døbefont stod der. (...) Det russiske folk har i århundreder kæmpet for at sætte fod ved sin historiske åndelige døbefont

Vestlige tidsskrifter selvfølgelig farvede
Næste spørgsmål kommer fra Anna Fedorina, som vil vide, hvordan præsidenten stiller sig til, at publicering i ikke-folkelige videnskabelige tidsskrifter har i citeringsindeks vejer langt tungere i videnskabelige citeringsindekser end mere populære udgivelser.
Vladimir Putin svarer, at publicering i videnskabelige tidsskrifter bør være en vigtig faktor, men ikke den eneste faktor. Og præsidenten tilføjer, at det er svært at forestille sig, at man indenfor visse områder, indenfor historien, og indtager en bestemt position får trykt sine arktikler i visse vestlige udgivelser, som i det store hele anses for solide, men ikke kan sige sig fri fra en vis grad at politisering i kraft af, at de modtager statlige midler fra deres egne lande. Præsidenten slutter med at love Fedorina, at præsidentadministrationen vil udarbejde et citatindekseringssystem specifik for de humanistiske videnskaber.

 
 
Vestlige historikere forklejner Sovjets rolle i Anden Verdenskrig, mente flere af de tilstedeværende, her historikeren Anton Kompleev. Skærmbillede fra video, Kremlin.ru


Sovjets rolle forklejnes
Så kommer turen til Anton Kompleev fra Penza, der beskæftiger sig med anden verdenskrig, som han mener i særlig grad er udsat for historieforfalskning.
- Jeg har her en bog skrevet af en engelsk historiker, den omhandler det engelsk-tyske forhold i 1940 og -41. I denne bog følger man overhovedet ikke Sovjetunionens rolle i denne periode af krigen, man viser overhovedet ikke sammenhængen mellem de tyske krigsplaner mod England og om at Hitler parallelt forberedte en krig mod Sovjetunionen. I bogen nævnes Barbarossa-planen slet ikke. Efter min mening — og jeg tror at mange kolleger vil være enige — forklejner en sådan tilgang Sovjetunionens rolle i anden verdenskrig, siger historikeren, der anmoder præsidenten om adgang til hærens hidtil lukkede arktiver fra denne periode.

Den æreløse Chamberlain og den helt nødvendige pagt

Vladimir Putin understreger, at hvis bogens fokus er det britisk-tyske forhold i 40-41, kan man vel næppe bebrejde forfatteren, at Sovjetunionen ikke fylder meget i den. Præsidenten er dog enig med Kompleev i, at man skal studere perioden nærmere:

- Hvorfor? Fordi nogle år forinden, i 38 fandt den såkaldte Munchen-aftale sted. Hvad er der for noget? Den bliver forøvrigt fortiet af jeres kolleger i Vesten. Chamberlain kom, viftede med et stykke papir og sagde — jeg har bragt jer fred. Hvortil Churchil, mener jeg det var, i en snæver kreds sagde: det var så det — nu er krigen uungåelig. Fordi den forsonlighed overfor aggressoren i form af Hitler-Tyskland førte åbenlyst til den kommende store militære konflikt og det var der nogle, der forstod, argumenterer præsidenten, der derimod mener, at Hitler-Stalin-pagten skal ses i et helt andet lys.
- Man diskuterer stadig omkring Molotov-Ribbentrop-pagten og beskylder Sovjetuionen for, at den opdelte Polen. Men hvad gjorde Polen selv, da tyskerne gik ind i Tjekkoslovakiet? De tog en del af Tjekkoslovakiet. Det gjorde landet af sig selv! Men så gik det hurtigt den anden vej, og så skete det samme for Polen. Sovjetunionen underskrev en ikke-angrebspagt med Tyskland. Folk siger, at uha, det var forkert. Men hvad er der forkert ved det, hvis Sovjetunionen ikke ønskede krig? Hvad er der skidt i det?
Vladimir Putin
- Jeg vil overhovedet ikke beskylde nogen her, men seriøse undersøgelser bør vise, hvilke udenrigspolitiske metoder, der var fremherskende dengang. Sovjetunionen underskrev en ikke-angrebspagt med Tyskland. Folk siger, at uha, det var forkert. Men hvad er der forkert ved det, hvis Sovjetunionen ikke ønskede krig? Hvad er der skidt i det?
Det var det første. For det andet: selvom man vidste at krigen var uundgåeligt, selvom man gik ud fra, at den kunne bryde ud, så havde Sovjetunionen pinedød brug for tid for at modernisere sin hær. Man skulle have et nyt våbensystem i stilling. Enhver måned talte, fordi der kun var ganske få katjushaer eller kampvognene T34, men der var brug for flere tusinde. Hver dag talte. Derfor giver selskabelige diskussioner og kævl om dette spørgsmål måske mening på politisk niveau, for at bearbejde folkestemningen, men det skal stilles over for seriøse, dybtgående, objektive undersøgelser, pointerer Putin.

Repetér tabstallene
- Man kan ikke benægte vores allieredes store bidrag til sejren over det nazistiske Tyskland. Men man bør stille antallet af ofre, der blev båret til alteret i denne fælles sejr. Man skal bare genetablere, hvor mange divisioner havde tyskerne på østfronten og hvor mange kæmpede på vestfronten? Hvor mange kampvogne og fly, hvor meget artilleri var der på østfronten og på vestfronten. Så bliver alt straks klart. Man skal bare sige det, gentage det igen, tælle. Men for at kunne gøre det kan skal man arbejde i arkiverne.
- Hvor mange ofre var der, hvor mange døde i Storbritannien under Anden Verdenskrig? 350.000? I USA omkring en halv million, deromkring, fra 350.000 til en halv million, det er det hele. Ja, det er mange, det er forfærdeligt, men det er jo ikke de 25 millioner menneskeliv, som Sovjetunionen mistede. Det skal man bare tale om. Men for at kunne gøre det, har vi selvfølgelig brug for gode, dybtgående undersøgelser, siger præsidenten og lover at hjælpe med få åbnet hærens arkiver.

 
 
Unge russere har ingen helte. 30 procent har aldrig hørt om Anden Verdenskrig, siger Jevgenija Kurenkova fra selskabet Viden. Skærmbillede. Kremlin.ru


Katastrofal uvidenhed
Nu kommer turen til Jevgenija Kurenkova, der repræsenterer selskabet Viden. Selskabet har gennemført interviews, der viser, at unge mellem 14 og 24 ikke har nogle helte og ikke ved, hvem de skal være stolte af. Og de unge har også svært ved at komme i tanke om historiske helte.

- Desværre er der meget få, der blandt Ruslands, Sovjetunionens helte nævner Zjukov, det er meget sjældent, at man kommer i tanke om nogle helte fra Den store fædrelandskrig. 30 procent af de adspurgte ved ikke engang, at en sådan krig har fundet sted, siger Jevgenija Kurenkova. Hun fortæller at Selskabet Viden afholder seminarer på skoler og gymnasier, men at selskabet oplever at adgangen til visse skoler er begrænset.

- Det er yderst trist og meget foruroligende, hvis nutidens unge, vores unge, ikke ved, hvem de skal måle sig imod, ikke ser nogen helte og ikke engang ved, at Anden Verdenskrig har fundet sted. Det er jo forfærdeligt, det er virkelig en katastrofe. Det er en fiasko for statens arbejde, som er hel uden sammenligning, siger Putin, der beder spørgeren uddybe, hvordan man kunne lette selskabets adgang til skolerne.

Kurenkova svarer, at man måske kunne bruge den sovjetisk erfaring, da en lektor fra selskabet havde en vis status og vægt i samfundet, således at man alle steder vil være interesseret i at invitere selskabets lektorer ud til foredrag. Putin beder om et mere konkret udspil fra selskabet og beder sin assistent følge op på sagen.

Panden mod en mur
Så bliver det den sibiriske historiker Lenoid Bobrovs tur, og det næste kvarter forløber som en ordveksling mellem ham og Vladimir Putin, der virker meget interesseret i Bobrovs speciale: evolutionen af de central- og østasiatiske folkeslags forsvarsvåben i perioden fra det 14. til det 19. århundrede. Bobrov kommer blandt inden ind på sine erfaringer med vestlige videnskabelige tidsskrifter:
- Nogle gange grænser det til det komiske, når vi indsender vores publikationer og gang på gang får ét og samme svar: "Hør, lad os give jer en medforfatter, for I har et ret dårligt engelsk". Vi forsøgte at gennemføre et eksperiment: vi tog en etnisk englænder, som selv oversatte teksten. Historien gentog sig. Dvs. selv en engelsk forfatter kunne åbenbart ikke oversætte præcist. Det er som at løbe panden mod en mur, slutter Bobrov, der mener, at man i stedet skulle videreudvikle de russiske indeks for videnskabelige citater, RINTs og VAK.

Og send også lige originalen
Den sibirske professor spørger derpå, om han må overdrage præsidenten en kopi af et af sine fund — en krigerhjelm.
- Det er vel et unikt eksponat, spørger præsidenten.
- Det er en kopi, en eksakt kopi, bedyrer Bobrov.
- Jamen det skulle De jo bare have sagt, en kopi. Fint. Og tag også originalen med, vi lægger den ind i Kreml. Fører den til protokols og udstiller den et eller andet sted i Kremls museum, siger præsidenten inden han fortæller forsamlingen, at han nu må videre til et kommisionsmøde om netop det militærindustrielle kompleks - det moderne militærindustrielle kompleks.

* Hhv. 912-1612 og fra 1613 til 1917.
**Juni 1941 til august 1945.

Kilder:
Встреча с молодыми учёными и преподавателями истории 
В Музее современной истории проходит встреча В. Путина с учёными и преподавателями истории

Se også:
- Kulturel oprustning
- Da USA annekterede Texas
- Elefanten i Donbass
- Tyveriet af Albrights tanker
- Glemt i skyttegravene
-
 Mytens magt 
 
Tilføj kommentar