Men efterhånden klingede protesterne ud, og det samme gjorde de vestlige mediers interesse for det «russiske forår». «Putin strammer grebet om magten» lyder forklaringen ofte. I virkeligheden var det dog næppe Kremls strammerkurs, der fik protesterne til at stilne af. De folkelige protester vi så, var krusninger på overfladen i dét Rusland, vi forstår og kan identificere os med, nemlig storby-Rusland. Men vil man forstå russisk politik, er man også nødt til at forstå de andre Ruslande.
Land i fire hastigheder
Ifølge geografen og økonomen Natalja Zubarevitj giver det mening at tale om hele fire forskellige Ruslande. Siden hun i en kronik i Vedomosti den 31. december 2011 introducerede begrebet «de fire Ruslande» har metaforen bredt sig i den russiske blogosfære. Den beskriver ikke en geografisk opdeling, men ét Rusland, der i fire forskellige tempi er på vej fra patriarkalsk landbrugssamfund mod et moderne, urbant samfund, og som i forskellig grad er modtagelige for forskellige politiske ideologier.Rusland I - storbyernes middelklasse
21% procent af russerne lever i Ruslands 12 millionbyer. Medregner man også byer med over en halv millioner indbyggere, udgør Rusland I 36% af den russiske befolkning eller godt 50 mio mennesker. I enkelte storbyer er der en del industri tilbage, ellers lever Ruslands storbyer primært af sericeerhverv. Store, mellemstore og små virksomheder tiltrækker veluddannet national og international arbejdskraft. Også i den offentlige sektor er uddannelsesniveauet højt.De folkelige protester vi så, var krusninger på overfladen i dét Rusland, vi forstår og kan identificere os medRusland III - udkantens skyggeøkonomi
Det tredje Rusland er udkantsrusland - befolkningen i de mindre byer og landsbyer. Det er præget af fraflytning og aldrende befolkning, men udgør stadig omkring en tredjedel af befolkningen. Rusland III er spredt ud over hele landet, men er især dominerende i de centrale, nordøstlige og i sydlige dele af Rusland. Folk lever primært af overførselsindkomster og supplerer deres indtægt med havebrug og tuskhandel - penge, der aldrig kommer i nærheden af skattevæsnet. Her er man mere interesseret i vejrudsigten end i de politiske skærmydsler i Moskva.Rusland IV - ruslænderne
Det fjerde Rusland passer ikke helt ind i billedet af et Rusland opdelt i moderne storbyer og tilbagestående landsbyer. Det er de etniske områder i Kaukasus samt i det sydlige Sibirien. I Kaukasus findes der byer med næsten en million indbyggere, men familien, klanen, etniciteten og — nogle steder - religionen fylder meget mere end staten. I Rusland IV vokser de større byer, men det samme gør landbefolkningen. Uddannelsesniveauet er lavt, de veluddannede forlader områderne, hvilket hæmmer erhvervsudviklingen og fremvæksten af en egentlig middelklasse.Ét land, flere
dagsordener
Zubarevitjs model er stærkt forsimplet, for
selvfølgelig findes loyale støtter af Putins styre i Rusland I og
arge kritikere i Rusland III, men modellen rummer alligevel
interessante pointer. Groft sagt tegner den et billede af et splittet
land, hvor Rusland I og II er interesseret i politik, men Kreml er
kun interesseret i Rusland II og III. Rusland III er imidlertid —
ligesom Rusland IV — flintende ligeglad med politik.
Og nu i
langsom gengivelse: De politisk engagerede russere bor i Rusland I og
II, men de to Ruslande vil langt fra det samme. Rusland II vil have
økonomisk stabilitet, Rusland I vil have forandringer. Her er det
ikke som sådan en økonomisk krise, man frygter, men derimod
stagnation. Der er dog også et økonomisk element i utilfredsheden:
korruption dræber investeringslysten og dermed skabelsen af nye
interessante arbejdspladser.
Eliten ignorerer
eliten
Demonstrationerne i Moskva og Ruslands øvrige
millionbyer var små rystelser i den del af Rusland, som vi kan
spejle os i og forstår nemlig Rusland I. Kreml er imidlertid mere
bekymret for Rusland II. Skulle Rusland I blive ramt af en ny
økonomisk krise, så er befolkningen her så veluddannet og
økonomien så diversificeret, at det vil ride stormen af. Rusland II
derimod er dårligere rustet til en ny økonomisk krise, og Kreml har
hidtil reageret prompte på ethvert optræk til social uro i
forbindelse med nedskæringer og truende virksomhedslukninger i
Rusland II.
Kreml har også fokus på det tilbagestående
Rusland III, som gerne skulle integreres bedre i samfundsøkonomien.
Rusland III og IV — eller godt en tredjedel af Rusland - er derimod
forholdsvist uinteresserede i national politik. Nok modtager Rusland
III overførselsindkomster, men det er ikke afhængigt af Moskva på
samme måde som Rusland I og II. Her følger man vejrudsigten med
større interesse end nyhederne. Risikoen for opstande i periferien
er stort set ikke-eksisterende.
Rusland kan rykke
Med kun to Ruslande interesseret i politik og kun ét direkte interesseret i forandringer synes oppositionen i Rusland I at have en umulig opgave foran sig. Intet kunne være mere forkert. Kreml har kun ro på bagsmækken så længe, Rusland II føler sig forstået og beskyttet. Begynder større dele af Rusland II også at tvivle på Kremls evne til at administrere Rusland — og formår det dagsordensættende Rusland I at gribe den stemning, så kan de fire Ruslande lynhurtigt blive til tre, hvor Kreml pludselig skal please to tredjedele af russerne.KILDER:
Vedomosti
Ekho Moskvy
Open Democracy