politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

44 % gråt

 
 
 
- Vores arbejdsmarked er i dag stort set illegaliseret. Kun 48 millioner er ansat i sektorer, som vi har overblik over. Hvor de andre arbejder, hvad de laver og hvordan — det er uvist, siger vicepræmierminister Olga Golodets.


03.05.13
Det skønnes at omkring 7 procent af danskerne årligt udfører sort arbejde, og at det koster statskassen helt op imod 50 mia kroner. Men det er klejner i forhold til det problem, den russiske vicepræmierminister Olga Golodets sidder med. På en konference på Den økonomiske højskole i Moskva i april indrømmede Golodets, at den russiske regering ikke aner, hvor 38 mio russiske skatteborgere arbejder, og hvad de de tjener. Dermed er det russiske arbejdsmarked mindst 44 procent gråt, idet kun 56% eller 48 mio af Ruslands 86 millioner borgere i den erhvervsaktive alder betaler skat. 

Gigantisk forsørgerbyrde
Og det tal er ikke helt urealistisk mener seniorøkonom Irina Denisova ved Center for økonomisk og financiel research ved Moskvas Nye økonomiske Universitet. Dog mener hun at antallet af skatteydere skal måles i forhold til det reelle antal beskæftigede, som ifølge Rosstat ligger på 71 mio russere. Gør man det stiger andelen af lovlydige skatteydere til 67 procent. Et lidt pænere tal, der imidlertid ikke ændrer ved, at kun en tredjedel af Ruslands 140 mio borgere betaler skat.

Antallet af skatteydere er faldet støt siden den verdensomspændende krise satte ind. Fra 2008-2011 er beskæftigelsen i store og mellemstore russiske virksomheder faldet med 7 millioner. Samtidigt er antallet af beskæftigede i den uformelle sektor steget fra 13 til nu 22 millioner. Det er blandt visse typer service, enkeltmandsvirksomheder og private landbrug med særlige (lempelige) krav til regnskab og indberetnining.  

Farlig fleksibilitet
På den korte bane har det holdt arbejdsløsheden nede, men på lidt længere sigt er situationen uholdbar. For det første fordi den uformelle sektor er en sektor med lav produktivitet, uden tilskyndelser til at modernisere produktionen. For det andet er det skidt for den russiske statskasse. Det russiske statsbudget er baseret på den såkaldte budgetregel — udgifterne er knyttet til oliepriserne fem år tilbage. Ligger olieprisen - og dermed eksportindtægterne — højere, skal disse penge indgå i den russiske stabiliseringsfond, indtil den udgør mere end syv procent af BNP. 

Olga Golodets har i stærke vendinger kritiseret budgetreglen, som hun mener bremser regeringens handlerum. Fx. må den russiske sundshedssektor nøjes med under fire procent af BNP. I Danmark er tallet 11 og i USA 16.
Budgetreglen sætter også grænser for, hvor mange penge regeringen kan bruge på erhvervspolitiske tiltag — blandt andet en reform af arbejdsmarkedet, som ifølge vicepræmierminister Golodets halter mindst 20 år arbejdsmarkedet i Ruslands nabolande. På vicepræmierministerens ønskeseddel står først og fremmest en reduktion af antallet af professioner i Rusland. I dag findes der hele 8000 stillingsbetegnelser på det russiske arbejdsmarked — et tal som Golodets helst så bragt ned til 800.
 
Tilføj kommentar