politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Den urørlige

”I Ruslands personificerede system, er det stadig personen, der tæller. Han er ikke så populær, som han har været, og hans land har ikke indflydelse i Sovjet-skala, men ingen på planeten har konsolideret mere national og regional magt end Putin.” 

16.01.13
Sådan begrunder lederen af Foreign Policy's Eurasia-redaktion, Ian Brenner, hvorfor redaktionen på sin rangliste har placeret Vladimir Putin som verden mest indflydelsesrige person, foran chefen for USAs centralbank Ben Bernanke, Tysklands kansler Angela Merkel og Barack Obama. På Forbes liste over jordens mest magtfulde i 2012 ligger Putin nummer tre. 
 
 
Ifølge flere tidsskrifter en af verdens mest magtfulde mænd. Men hvor sikkert sidder Putin egentlig i sadlen.
 

Og Putins magt er ubestridelig. Med undtagelse af Baltikum har Rusland stadig stor indflydelse over hele det tidligere Sovjet. Inden for de seneste år er den russiske indflydelsessfære endda vokset, efter at valg i Ukraine og Georgien har bragt mere russofile regimer til magten. Med et komfortabelt flertal i underhuset i fire år endnu, en atomiseret opposition, og med bemyndigelse til at håndplukke medlemmer af overhuset, synes Putin sikret nærmest absolut magt indtil slutningen af sin tredje - denne gang seksårige - embedsperiode. 

Post-demkratitjeskij period? 

Flere iagttager taler om, at det russiske demokrati er gået i dvale. I New York Times’ baggrundsrubrik står der om Putins Rusland:
Medvedevs pro-vestlige moderniseringsdoktrin er blevet erstattet af tale om “post-demokrati” og kejsernostalgi. Førende Intellektuelle udfordrer den præmis (...) at Rusland skal forsøge at efterligne liberale vestlige institutioner. Der bliver talt nedladende om “vestlige værdier”. Det sidste års begivenheder har pustet nyt liv ind i dette anti-vestlige argument. Gældskrisen har berøvet eurozonens tiltrækningskraft som en økonomisk model og siden som en politisk model. Opstandene i den arabiske verden har skabt en intellektuel kløft mellem USA og Rusland. Den Russisk-ortodokse kirke beskylder Vesten for at udløse farlig turbulens i verden. 

Alternative menneskerettigheder
Ikke kun den ortodokse kirke nærer en dyb mistro overfor Vestens hang til intervention. Rusland har i FN sammen med Kina spændt ben for ethvert forsøg på indgriben i den syriske borgerkrig. I september 2012 satte Rusland trumf på. Sammen med 15 andre lande i FNs menneskerettighedsråd fik Rusland vedtaget en resolution, som udvider menneskerettighedsbegrebet til også at tage hensyn til traditionelle værdier og til de institutioner såsom familie, samfund og uddannelsesinstitutioner, som er med til at bevare disse værdier.
Budskabet var klart: vesten skal ikke pådutte verden sin værdirelativisme og FN bør ikke blande sig i suveræne staters interne anliggender. 

Bæredygtig magt? 
Putin synes således at sidde sikkert i sadlen. Han har nærmest enevældig magt internt i Rusland, stor magt i den tidligere sovjet-sfære og er ikke til at komme udenom på den geopolitiske scene. Så selvfølgelig hører han hjemme i top tre på lister over magtfulde politikere. Eller gør han? i længden nytter det måske ikke så meget, at der er knyttet stærke venskabelige bånd med fx. Venezuelas formodentligt døende præsident Chavez samt Syriens trængte præsident Bashar Hafez al-AssadDet er rigtigt, at mange russere tvivler på demokratiet, som en brugbar styreform for Rusland. Omvendt er det kun et år siden, at oppositionen kunne samle over 100.000 i Moskvas gader. Senest viste protesterne over den såkaldte Dima Jakovlev-lov (se Emotionel, men adækvat), at Rusland har et civilsamfund, der ikke vil finde sig i hvad som helst. 

Internationalt synes Ruslands magt heller ikke uindskrænket. Moskva står sig måske nok godt med mange autoritære ledere over hele kloden. Det har kastet ikke så få givtige olie- og gaskontrakter af sig, men i længden nytter det måske ikke så meget, at der er knyttet stærke venskabelige bånd med fx. Venezuelas formodentligt døende præsident Chavez og Syriens trængte præsident Bashar Hafez al-Assad …
 
Og det gode forhold til lederne i Ruslands mange etniske delrepublikker virker heller ikke synderligt fremtidssikret. Ved Dumavalget i december 2011 fik Putins parti i flere nordkaukasiske republikker pinligt høje stemmeprocenter, som mere end antyder, at Kreml fører del-og-hersk-politik efter devisen: I sikrer os gode valgresultater for Forenet Rusland, og vi sikrer jer store bloktilskud. Spørgsmålet er, hvor længe Ruslands ikke-russiske folkeslag vil finde sig i det. Og om reaktionen bliver fundamentalistisk eller ej ... 

Kulbrintebomben 
Sidst men ikke mindst er der ingen garanti for, at eksporteventyret, som har muligtgjort Putins genrejsning af Ruslands økonomi og selvforståelse, vil fortsætte i det uendelige. Krumtappen i russisk økonomi, gasselskabet Gazprom, er i likviditetskrise og Ruslands ambitiøse planer om at sikre sin eksport med off-shore-kulbrinter fra Arktis synes skrøbelige. USAs skifergassatsning og den svage vækst i Europa gør arktiske investeringer urentable og truer landets økonomi på lang sigt. Og formår Kreml ikke finde nye markeder eller gøre Rusland mindre afhængig af råvareeksport, kan end ikke Putin føle sig sikker i sadlen. 

KILDER

Referat fra FNs Menneskerettighedsråds samling 27. september 2012.
Путин стал вторым среди самых влиятельных людей мира
NYT: Vladimir Putin
В ООН принят российский проект резолюции по правам человека — МИД РФ
Путин занял третье место в рейтинге самых влиятельных людей по версии Форбс
Газпром уступил Полше

 
Tilføj kommentar