politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Rusland flarer fortsat

 
 


01.10.12 Śer man på sattellitbilleder taget over Rusland om natten, ser man store ubeboede områder i det nordvestlige Sibirien ligge badet i lys. Det er naturgas, som brændes af som spildprodukt over Ruslands oliefelter.
- De brændende fakler over oliefelterne er blevet et af symbolerne for den tankeløse og forældede holdning til egne naturressourcer, sagde Vladimir Putin under et kongres i sommeren 2011 og lovede, at gassen ikke blot skulle brændes af i generatorer, men bruges til produktion af fx avancerede smøremidler til gasmotorer.

Langt fra målsætningen

Foreløbigt er der dog ikke blevet færre af de såkaldte flares. Officielle kilder skønner, at et sted mellem 14 og 20 mia m3 gas årligt flares, det reelle tal menes at være tre gange højere. Dermed står Rusland for omkring en tredjedel af verdens flaring. Agenturet GGFR (Global Gas Flaring Reduction) under Verdensbanken vurderer, at højst 76 procent af gassen på de russiske oliefelter udnyttes. Langt fra de 95 procent, som olieselskaberne siden januar i år har været forpligtet til at udnytte.

Afbrændingen er ulige fordelt over de russiske olieselskaber. Surgutneftegaz og Tatneft overholder loven med en flaringprocent på hhv. 4,1, 6 og 6%, mens Rosneft og Gazprom Neft afbrænder hhv. 46 og 44 fyrre procent af.
Heller ikke vestlige olieselskaber kan tilsyneladende komme under de magiske 95 procent. Ifølge vicedirektøren for Styrelsen for naturressourcer og økologi i Nenets-regionen lever ingen selskaber op til lovgivningens krav. Heller ikke Total, som driver Kharjaginskoe-feltet i regionen. Foreløbigt skønnes flaring fra dette felt at have påført rensdyravlernes græsgange skade for 4,5 mia rubler eller knap en milliard kroner. Og Kharjaginskoe-feltet er kun under opstart. 

Den norske duks
Kun ét land i verden har tilsyneladende fået flaring under kontrol: Norge. Olieselskaber, der opererer på norske oliefelter, må kun ”flare” i nødstilfælde og skal dagligt rapportere mængden af afbrændt gas. Bøden per kubikmeter afbrændt gas har siden 1991 ligget på en norsk krone. Kun 0,3 procent af gassen flares – resten pumpes ud i gasnettet, eller presset tilbage i borehullet.

Bøder løser imidlertid ikke alt. Den russiske lovgivning opererer også med bøder, men de er for små, og ændrer ikke ved det egentlige problem, nemlig Gazproms position på det russiske marked, mener Donald Hertzmark fra rådgivningsvirksomheden Petroleum Equities. Ifølge den amerikanske konsulent kan det simpelthen ikke betale sig for de russiske olieselskaber at udnytte gassen, fordi Gazprom betaler for lidt for gassen og kun tillader sine konkurrenter at sende gas ind i sit net i korte tidsrum. Dermed torpederer det statsejede selskab den russiske stats bestræbelser på at komme flaring til livs. Og den russiske statskasse går glip af milliarder.

Spildprodukt til 40 mia dollars
Sidste år blev 150 milliarder kubikmeter naturgas brændt af som spildprodukt på klodens oliefelter. Det svarer til to procent af verdens samlede CO2-udledning, en tredjedel af EU's årlige forbrug og kunne – hvis denne gas fandt vej til verdensmarkedet – indbringe 40 mia dollars på verdensmarkedet. 

Naturgas er et naturligt biprodukt af olieudvinding. Hver gang der kommer 1000 liter olie op af borehullet, følger der helt op til 800 m3 naturgas med. Traditionelt har man brændt denne gas af i såkaldte flares. Var det ikke for denne kontrollerede afbrænding, var det umuligt at arbejde i nærheden af oliebrønde. Der ville være en konstant risiko for forgiftning og eksplosion og endelig ville det være skidt for klimaet, eftersom naturgas mestendels består af metan, en drivhusgas 21 gange stærkere end CO2. Afbrænding af urenset naturgas in situ er dog også problematisk. Ved forbrænding dannes der ud over CO2 tungmetaller, sod og en række svovl- og nitrogenoksider. Det giver syreregn og har store konsekvenser for nærmiljøet.

Mest absurd er situationen i det tætbeboede Nigerdelta. Her danner flares små ørkener i det frodige mangrovelandskab og gør det sværere for lokalbefolkningen at finde - ja - brænde. Partiklerne fra afbrændingen ødelægger fiskeri og landbrug, levealderen er under landsgennemsnittet og mange børn fødes med misdannelser. Flere dyrearter er udryddet eller hastigt på vej mod udryddelse. 

Fra slemt til værre
Det er ellers ikke fordi, der mangler alternativer til flaring. Dels kan gassen pumpes tilbage i boringen og øge trykket i brønden, så mere olie kan udvindes. Dels kan gassen bringes ud på verdensmarkedet – enten i rørledninger eller som flydende naturgas, LNG. Sidst men ikke mindst kan gassen bruges lokalt i generatorer mv. Imidlertid stiger omfanget af flaring igen efter at have været stagnerende en række år. Det vurderer GGFR. Skønnet er delvist baseret på satellitobservationer, da flere lande - heriblandt Rusland - er kendt for at underrapportere omfanget af flaring. 

At der igen flares mere skyldes dels, den lettilgængelige olies dage er talte. Der udvindes i dag olie langt fra land på havdybder på over tre kilometer, hvilket besværliggør en udnyttelse af gassen. Men i store dele af verden skyldes omfanget af flaring - ligesom i Rusland - slap effektuering af lovgivning.

Kilder:

Ekspert.ru
Aina Blankson Nigeria 
Vedomosti 
Neftegaz.ru
Mangazeja 
Spiegel  
 
Tilføj kommentar