politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Mindre mystisk Rusland?

 
 
WTO-medlemsskabet har aldrig været en folkelig sag i Rusland. Her demonstreres der imod genmodificerede organismer:


04.09.12
Den 22. august skete det endeligt. Efter atten års forhandlinger blev Rusland officielt medlem af WTO. Med sin tiltræden forpligter Rusland sig til over en periode på to-tre år at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med Marakesh-aftalen. Enkelte særligt følsomme områder af økonomien, som bilindustri og landbrug får en overgangsfase på fem til syv år.

Mindre mystisk
Et russisk medlemskab af WTO har længe stået højt på ønskesedlen udenfor Rusland. Navnlig under det økonomiske opsving i russisk økonomi under Vladimir Putins to første præsidentperioder fra 2000 til 2008 steg presset på Rusland for tiltræde WTO. Og ofte havde man indtrykket af, at Rusland brugte russisk WTO-medlemsskab som lokkemad i forhandlinger med omverdenen.

Omverdenen har først og fremmest økonomisk interesse i Ruslands tiltræden. Med ratificeringen kan Rusland ikke længere betjene sig af protektionistiske midler, som man gjorde efter finanskrisen i 2009 og den katastrofale høst i 2010. Medlemsskabet vil også overflødiggøre mange krumspring, som vestlige firmaer i dag gør, for at etablere sig i Rusland - blandt andet oprettelse af mere eller mindre fiktive produktionsfacilliteter for at slippe for importtold.
Enkelte kommentatorer har imidlertid også luftet forestillingen om, at medlemskabet vil styrke markedet og demokratiet i Rusland. “Mystiske Rusland kan blive lidt mindre mystisk” skrev Henrik Fogh Rasmussen sågar i en kronik i Børsen. Ifølge Fogh den yngre kunne optagelsen af Rusland blive det, der en gang for alle vil gøre Churchills beskrivelse af landet som “en gåde viklet ind i et mysterium” til skamme. 

Køligt forhold
Foreløbigt lader det dog ikke til, at konsekvenserne af WTO-medlemskabet har bundfældet sig alle steder i det russiske politiske establishment. Tre dage efter Ruslands tiltræden opfordrede vice-præmierminister Dmitrij Rogozin på en kongress russiske flyselskaber til at købe nye russiske fly, i stedet for at købe afdankede fly fra Airbus, Boeing og Bombardier. Ikke helt i tråd med WTOs principper om fri verdenshanden og bekæmpelse af statsstøtte. Øget konkurrence kan måske også øge konkurrencen på chefgangene i russiske firmaerImidlertid har WTO-medlemsskabet aldrig været nogen folkelig sag internt i Rusland. Sjirinovskijs liberaldemokratiske parti og Kommunistpartiet har advaret om, at medlemsskabet kunne true Ruslands mange mono-byer. I den massive industrualisering af Sovjet i tyverne og trediverne opbyggedes byer omkring megafabrikker med noget nær monopol på én bestemt produktion. Gus’ Khrustalnyj, Norilsk og Slantsy er eksempler på sådanne monobyer, som er bygget op omkring og totalt afhængige af hhv. ét glasværk, ét nikkelværk og én skiferfabrik. Alt i alt mener kommunister og liberaldemokrater, at WTO-medlemsskabet kan koste disse monobyer livet og millioner af russere jobbet.

Et andet land
Magtpartiet Forenet Rusland har siddet oppositionens bekymringer og krav om folkeafstemning overhørigt. Ligesom Verdensbanken mener partiet, at medlemsskabet vil kunne booste landets økonomi betydeligt.

Store dele af den russiske økonomi er imidlertid dårligt rustet til vilkårene i WTO. Det gælder blandt andet Aleksinskij kemiske kombinat - en statsejet fabrik, som ud over den primære produktion af sprænstofkomponenter også producerer træsprit, møbler, kitler, tæpper, tragte til tankning af fly i luften og - lakæsker.
- Gennem hele sin historie, fra 30-erne, er kombinatets centrale udstyr ikke blevet fornyet. Alle produktionslinier er tabsgivende, de vigtigste ressourcer er udtømte, mange installationer er 60-70 år, gennemsnitslønnen ligger under 14.000 rubler (3000 kroner), udtalte den 28-årige Aleksandr Rogozin, kort efter sin udnævnelse til direktør for firmaet.
vil WTO-medlemsskabet få russisk økonomi til at køre efter anglo-saxisk kapitalistisk-darwinistisk naturlovslogik?

Konkurrence på chefgangene
Der er to Interessante ting ved Aleksinskij kombinatet. Dels dets besynderlige produktvifte - dels den 28-årige direktørs efternavn. Der er for så vidt ikke umuligt, at en 28-årig kan bestride en direktør-post i Rusland - de fleste afslutter universitetet først i tyverne, men at vice-præmierminister og Ruslands permanente repræsentant af NATO-Ruslandrådet Dmitri Rogozins søn at Aleksandr Rogizin er blevet direktør for et virksomhed indenfor det militær-industrisligner en tanke.

Og så er vi tilbage ved Fogh Rasmussen juniors positive forudsigelser - vil WTO-medlemsskabet få russisk økonomi til at køre efter anglo-saxisk kapitalistisk-darwinistisk naturlovslogik? Eller vil fordelene opvejes af nepotisme og korruption?

Den russiske tiltræden vil ikke ændre Rusland over night. En gennemsigtig økonomi forudsætter et gennemsigtigt samfund. Men man kan håbe, at øget konkurrence på hjemmemarkedet og bedre adgang til verdensmarkedet måske også vil øge konkurrencen på chefgangene i russiske firmaer. Og at det, på et tidspunkt, vil smitte af på russisk politik ... 

 
Tilføj kommentar