politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Korruption skræmmer ikke

 
 
Korruptionen synes ikke for alvor at holde udenlandske investorer fra fadet. Snarere tværtimod.


18.11.11
-
De som betjener sig af bestikkelse og svindel bør ikke blot have et rap over fingrene. De bør have ansigterne smadret, siger den russiske præsident, som fredag talte til politifolk, der tager sig af økonomisk kriminalitet.

Sådan stod der i for nyligt at læse i et telegram fra Ritzau. Anledningen var, at Transparency International igen i år har placeret Rusland langt nede på listen over korrupte lande: som nummer 154 ud af 178 nationer. Ud af klodens 28 største økonomier var Rusland blevet tildelt sidstepladsen.

End of story. Putin er gal og Rusland er fucked, Eller hvad?
Når nu Transparancy International år efter år tildeler Rusland lidet flatterende positioner på sin ranglister over korrumperede lande, kan det undre, at Rusland i 2011 forventes at ville modtage 37 milliarder dollars i direkte udenlandske investeringer. Hvis gennemsigtighed var et konkurrenceparameter på det russiske marked, ville Rusland være tvunget til aktivt at bekæmpe uvæsnet

For nok er Rusland er korrupt. Det har fået enkelte vestlige firmaer til at forlade det russiske marked eller neddrosle sine aktiviteter - mest kendt er den svenske møbelgigant IKEA, som i 2010 indstillede etablering af nye supermarkeder i Rusland. Siden da er IKEA igen begyndt at investere, og korruptionen synes ikke for alvor at holde udenlandske investorer fra fadet. Snarere tværtimod. Den danske eksport til Rusland er kravlet over ti milliarder kroner, og ejendomsfirmaer i Moskva melder om stor interesse fra vestlige selskaber, der ønsker at etablere afdelinger i Rusland i sikkerhed fra det gældsplagede Europa. Eller bedstemor Europa, som civilisationsfatalistiske russere ynder at kalde vores del af Europa.


Hvis gennemsigtighed var et konkurrenceparameter på det russiske marked, ville Rusland være tvunget til aktivt at bekæmpe uvæsnet. Men så længe Rusland kan garantere årlige vækstrater på op mod 5 procent er vestlige firmaer tilsyneladende villige til at løbe risikoen. Ifølge Ernest & Youngs Growing opportunities Russia FDI report er Vesteuropas attraktivitetsscore faldet med 28 procent siden 2005, mens Ruslands ditto er fordoblet. Den russiske energieksport udgør stadig to tredjedele af landets indtægter, men i 2010 var det produktion, der stod for 60 procent af væksten i BNP.

Så måske er Rusland ikke så fucked endda. Forleden lod Putin under et besøg i Tyskland forstå, at Rusland er parat til at låne EU penge.
Sidste år foretog russiske firmaer på verdensplan direkte udenlandske investeringer for 120 mia dollars. Kun Kina – det andetmest korrupte land blandt klodens 28 største økonomier – kan opvise ligeså store investeringer.

 

 
Tilføj kommentar