politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

En ny dag i morgen

 
 
- Her har du fornemmelsen af, at der kommer en ny dag i morgen og ikke den samme igen. I Moskva mistede jeg den fornemmelse sidste år, siger redaktør på Meduza Ivan Kolpakov. Foto: Anders Skærlund Pedersen.


Hvorfor en Moskva-redaktion er gået i selvvalgt eksil i Riga

01.11.15 Det kom egentlig ikke bag på nogen. I ugerne op til folkeafstemningen på Krim kørte den russiske statspropaganda i højeste gear, og på nyhedsbureauet Lenta havde man en fornemmelse af, at ikke alle russiske medier ville overleve 2014. Og den 12. marts blev det klart hvilket: Lentas åbenmundede chefredaktør Galina Timjenko blev skiftet ud med den tidligere redaktør for avisen Vzgljad, som er 100 procent kontrolleret af præsidentadministrationen.
Der var ingen tvivl om, at den redaktionelle linie nu ville vende 180 grader og mange valgte at sige op. I løbet af en uge havde tres russiske journalister og redaktører skrevet deres afskedsbegæring og besluttet et stifte et nyt medie. Udenfor Rusland.

Maskeshow
Resultatet blev onlinemediet Meduza, der har base i Letlands hovedstad, Riga.
- Vi besluttede, at vi under ingen omstændigheder ville være i Moskva, fordi vi ønsker, at redaktionens mødested befinder sig i fuld sikkerhed, forklarerredaktør på Meduza Ivan Koplakov.
- Når jeg taler om sikkerhed, så mener jeg ikke maskeshow. Det er et kendt fænomen i Rusland, når folk i elefanthuer stormer et kontor og tvinger alle ned med ansigtet mod gulvet og påbegynder en ransagning. Det kan ske, ja, men det er et ekstremt scenarie. Jeg taler ikke om fysisk sikkerhed. Jeg taler ligesom om psykologisk sikkerhed. Tag fx. TV-stationen Dozhd — en af de bedste uafhængige redaktioner i Rusland. De er to gange blevet tvunget til at flytte, fordi ejerne af deres lokaler lige pludselig opsagde deres kontrakter med tv-stationen. I en tv-stations tilfælde er det en tragedie. Der skal findes studier, belysning, være plads til teknikken, sminkerum. Det er en stor produktion, langt større end på en avis. Men det er jo noget, der sker i Rusland, og det kan være en ubehagelig faktor i dit arbejde.
- Derfor besluttede vi at redaktionen for en sikkerheds skyld skulle lægges uden for Rusland. Det var den første overvejelse. Den anden overvejelse var, at statsdumaen i løbet af de sidste to år har vedtaget så mange love, der regulerer og kontrollerer internettet, at vi ikke havde synderlig lyst til at arbejder under russisk jurisdiktion.

Ikke et udvandrermedie
Og valget faldt på Riga af flere årsager. For det første er det ikke langt fra Moskva. Det er kun en times flyvning, og hele vores liv hænger jo uløseligt forbundet med Rusland. Indvandringslovgivningen her er gennemsigtig, vi kunne bringe russiske statsborgere hertil og ansætte dem her. Her er et russisktalende miljø, hvilket er vigtigt for journalister, for vi vil ikke blive til et emmigrantmedie. Her har man en fornemmelse af, at der kommer en ny dag i morgen og ikke den samme. I Moskva mistede jeg sidste år den fornemmelse. Og så var Riga sidste efterår også en meget billig by. Rublen var ikke faldet endnu, december-krisen var ikke indtruffet, og folk, som kom hertil fra Moskva, følte sig langt rigere her. Og eftersom at vi er en nyetableret virksomhed med små lønninger, var det en faktor, som vi var nødt til at medregne.


Uforudsigelighedsfaktoren
- Personligt mener jeg også, at det er meget vigtigt, at man her kan lave et nyt projekt uden at skulle se sig over skulderen. I Rusland er situationen meget vanskelig lige nu indenfor journalistikken, og under sådanne forhold er det svært at starte et nyt projekt op og koncentrere sig om fremtiden. Her er det langt lettere. Her gør omgivelserne det muligt at slappe en lille smule af og beskæfige sig med det man brænder for. Her har man en fornemmelse af, at der kommer en ny dag i morgen og ikke den samme. I Moskva mistede jeg sidste år den fornemmelse.

den russiske regering har uudtømmelige muligheder for at holde uafhænige medier nede. Hvis de får lyst, vil de også kunne sætte os ud af spillet.I det omfang kreml-tro medier har dækket Meduza, har det primært handlet om mediets anstrengte økonomi. Det gælder blandt andet avisen Izvestija.
- De har alle sammen handlet om vores økonomiske ruin, at projektet at en fiasko, at vi snart må dreje nøglen om, og at ingen tror på os osv osv. Izvestija har ikke det bedste ry. Det er et af de medier, der er mest loyalt overfor Kreml og det er et medie, som bruges til at udføre såkaldte «udskylninger» - dvs til at sende informationer ud, der ikke er i overensstemmelse med sandheden.
- Og det er i et eller andet omfang en kamp for overlevelse. Men det er en almindelig situation på et frit marked, skulle jeg mene. Hvis vi kunne slukke for den russiske stats "uforudsigelighedsfaktor", så kunne man med overbevisning i stemmen sige, at alt var i sin skønneste orden. Men vi befinder os på et marked uden konkurrence. Det er klart at den russiske regering investerer gigantiske summer i propaganda, og den russiske regering har uudtømmelige muligheder for at holde uafhænige medier nede. Hvis de får lyst, vil de også kunne sætte os ud af spillet. 
-Hvis De ser en gennemsnitlig nyhedsudsendelse på en af de føderale kanaler, så vil de se - hvis det er nyheder om begivenheder i Vesten — at det enten er tragiske begivenheder eller nedladende kommentarer til det, der foregår 
Im Westen nichts gutes
Det er et trist billede af verden, der tegnes i de kremkontrollerede medier. For det første forstærkes isolationen selvfølgelig, for det andet forstærkes retorikken om, at Rusland er omsluttet af fjender. -Hvis De ser en gennemsnitlig nyhedsudsendelse på en af de føderale kanaler, så vil de se - hvis det er nyheder om begivenheder i Vesten — at det enten er tragiske begivenheder eller nedladende kommentarer til det, der foregår i USA eller i Europa. Enten eller. Stort set ingen positive dagsordner fra Amerika eller Europa kommer igennem. Det er ikke noget, der er begyndt igår. I løbet af de sidste par år har vi set, at andelen af internationale nyheder i russiske medier faldet. Den populære udlægning er, at den russiske læser i virkeligheden ikke er interesseret i, hvad der sker i udlandet, fx fordi flertallet af russere aldrig har været i udlandet. Men det er jo ikke en unik situation. Et flertal af amerikanere har jo heller aldrig været i udlandet. Desuden mener jeg, at det selvfølgelig er en kontrollerbar situation. Det er medierne, der kontrollerer den situation. Hvis vi ikkefortæller om, hvad der sker i verden og udelukkende er fokuserede på vores egne nyheder, så mister læseren på et tidspunkt interessen for verden.
Hvis De tilbringer to dage i et rum, hvor der konstant kører russisk stats-tv, så vil De komme ud og råbende, at «Krim er vores» og begynde at stemme på Putin.- Vi forsøger fx i vores medie af alle kræfter at holde en balance. Vi forsøger at fortælle, hvad der sker i USA, vi forsøger at fortælle, hvad der sker i EU, hvad der sker med Islamisk Stat. Emnet Islamisk Stat findes fx stort set ikke i de russiske medier. Underligt nok. Selvom det har været på forsiderne af alle globale medier det sidste år, så tror jeg ikker, der er ikke mange russere, der kender til islamisk stat, ikke mange, der ved, at der sådan et problem. Vi forsøger at holde balancen, også selvom vi synes, det er nemmere at være mere fokuseret på Rusland, så er det stadig meget vigtigt at fortælle, hvad der sker i verden, så er det stadig meget vigtigt at nedbryde denne isolation

 
Det udenfor vinduet
Koplakov vil nødigt gisne om, hvor længe regimet vil holde.
- Jeg er oprindeligt historiker, og jeg ved, at den russiske historie består af tilfældigheder. Det er endnu aldrig sket, at man har forventet, at et regime ville kollapse — og at det så har gjort det. Lige nu er det umuligt at lave en prognose for situationen. Det er klart, at generelt forværres situationen i Rusland, især den økonomiske situation. Det sker på baggrund af de faldende oliepriser, af sanktionerne. Ruslands økonomi er ikke ved at gå op i limningen endnu, men (…) der er en meget høj inflation i landet, lønningerne udhules, antallet af fattige stiger, og man kan forestille sig, at situationen vil ændres, når forskellen på det man ser på TV og det man ser udenfor vinduet bliver dramatisk stor. Så kan det være, at der sker en ændring.
- Generelt er jeg et meget positivt menneske, men jeg forbereder mig samtidigt på det værste. Man kan ikke regne med, at noget ændrer sig i morgen. Indtil videre ser man hver dag stadigt mere forfærdelige begivenheder, og det bliver værre og værre.

- Den gennemsnitlige russer forestiller sig en liberal, som et menneske, der har stjålet meget i halvfemserne og ødelagt vores fædreland. Et syndigt rod
Den russiske statspropaganda har ikke nogen klart budskab.
- Det er et syndigt rod. Russere ved ikke, hvad det vil sige at være liberal. I den forstand arbejder propagandaen meget effektivt. Min mor fx mener, at alle Ruslands problemer skyldes liberale politikere, selvom der ikke har været liberale ved magten de sidste femten år og halvfemsernes oligarker, selvfølgelig. Selvom disse halvfemsernes oligarker er det rene ingenting i forhold til Putins venner. Det rene ingenting.
- Den gennemsnitlige russer forestiller sig en liberal, som et menneske, der har stjålet meget i halvfemserne og ødelagt vores fædreland. Der er ingen forestilling om, hvad liberale holdninger er for noget, og om der kan findes nogle som helst alternative udlægninger af, hvad der foregår i Rusland. Man kan ikke i alvor tale om nogen som helst form for kamp mellem synspunkter i Rusland, fx patriotiske og liberale, for selv statsideologien er et syndigt rod. Vladimir Putin formår at fortælle forskellige mennesker forskellige ting. Han er en ægte politiker, der evner at fortælle forskellige mennesker dét, som de ønsker at høre. Putin forsvarede i en årerække markedsøkonomi som ideologi. Samtidigt ser vi, at i løbet af de sidste femten år er den stærkeste sfære i Rusland blevet en ineffektiv statskapitalisme.

Maskinen vil gå i stykker
Af den årsag pågår der ingen kamp mellem synspunkter i den russiske offentlighed.
 - Situationen er den, at man er omgivet af propaganda fra alle sider og selv begynder at tro på den. Hvis De tilbringer to dage i et rum, hvor der konstant kører russisk stats-tv, så vil De komme ud og råbende, at «Krim er vores» og begynde at stemme på Putin. Og det sker for alle. Det er den dominerende og meget aggressive og meget effektive maskine, som efter min mening — heldigvis — ikke vil kunne køre evigt. Det kan et menneske ikke holde til i længden. Selvfølgelig kan den køre yderst effektivt i måneder og år, men der kommer et tidspunkt, hvor den går i stykker.

Se også den fulde transskiption af interviewet.
 
 
Tilføj kommentar