politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Beskytteren BRIKS

 
 
BRIKS - Ruslands redning eller et løst samarbejde mellem vidt forskellige lande? Foto: Kremlin.ru


Ifølge systemtro russiske medier er det øgede samarbejde mellem BRIKS-landene et "opgør mod den økonomiske og politiske model, som er blevet påtvunget verden i de seneste år". Og Ruslands vej ud af økonomisk og politisk isolation.

13.07.15  Den russiske præsident Vladimir Putin var i den forgangne uge vært for hele tre topmøder — et for BRIKS-landene, et for Shanghai-samarbejdsorganisationen, SCO, og et for den Eurasiske økonomiske union. Topmøderne er i de fleste russiske medier blevet udlagt som en perlekæde af udenrigspolitiske sejre.

Den første sejr består i, at de fem BRIKS-lande Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika vedtog at etablere alternativer til de to «vestligt dominerede» institutioner Verdensbanken og Den internationale valutafond. New Development Bank (NDB) vil få en kapital på 100 mia dollars og valutapuljen Contingent Reserves Arrangement (CRA) vil råde over 200 mia.

Den anden sejr består i, at den vesten mere eller mindre ukendte eurasiske sikkerhedsorganisation SCO, snart vil repræsentere næsten halvdelen af jordens befolkning. Udover Kina, Kasakhstan, Kirgisien, Rusland, Tadjikistan og Usbekistan vil klubben snart også tælle Indien og Pakistan. Hviderusland er blevet observatør i organisationen og Armenien, Aserbadjan, Cambodja og Nepal er blevet partnere i SCO.

[det er kun Rusland, der] åbenlyst regner med BRIKS «som kilde til finansiel hjælp og udnytter udviklingen af sammenslutningen i propagandistisk øjemed, idet man overfor sit eget auditorium afviser den ret åbenlyse og ubehagelige tanke om isolation".På rette hylde
Det væsentligste budskab i rapporterne fra topmødet i Ufa i Ural er imidlertid, at Rusland ikke er isoleret, men tværtimod et ligeværdigt medlem af
BRIKS med dens samlede befolkning på godt 40% af jordens samlede population og en samlet økonomi, der svarer til 20 procent af verdens globale BNP. Kreml-loyale kommentatorer og medier mener, at øget samhandel og øgede lånemuligheder mellem BRIKS-landene kan reducere Ruslands afhængighed af de vestlige markeder og gøre det muligt for landet igen at indtage sin retmæssige geopolitiske plads i verdenssamfundet og sammen med andre regionale stormagter gøre op med det anglosaksiske overherredømme.
Og skal man tro de systemtro medier, har topmødet vakt genlyd i Vesten:
- Ifølge den vestlige presse kan man ikke ignorere den kendsgerning, at sammenslutningen mellem de fem lande, hvordan man end måtte forhold sig til de den, en overbevisende modvægt til de økonomiske og politiske modeller, som verden er blevet påtvunget i de senste år, lyd det fx på russisk TV1.


Falske forhåbninger

Der findes imidlertid også internt i Rusland røster, som påpeger, at hverken BRIKS eller SOC er et reelt alternativ til økonomisk og politisk samarbejde med vesten.
Det gælder fx økonomen Andrej Movtjan. Han påpeger, at BRIKS hverken før eller efter topmødet i Ufa er en organisation som sådan. BRIK var oprindeligt bare en forkortelse for de  lande, som Goldman Sachs i 2005 anbefalede sine kunder at investere i: Brasilien, Rusland, Indien og Kina. Siden 2009 er statslederne for de fire lande mødtes årligt til uformelle møder, og i 2010 blev BRIK til BRIKS, da Sydafrika
på kinesisk foranledning blev medlem af klubben.

Samarbejdet mellem fem lande er imidlertid fortsat meget løst, og de fleste medlemslande betragter BRIKS som ét af flere samarbejdsfora. Kina investerer massivt i Centralasien — blandt andet med midler fra Den asiatiske infrastrukturbank AIIB. Brasilien, Indien og Sydafrika har deres eget forum. Det er ifølge Andrej Movtjan kun Rusland, der lige nu regner med BRIKS «som kilde til finansiel hjælp og udnytter udviklingen af sammenslutningen i propagandistisk øjemed, idet man overfor sit eget auditorium afviser den ret åbenlyse og ubehagelige tanke om isolation».
[samhandlen mellem Rusland og Kina udgør] 90 mia. Det er ikke meget mere end Ruslands samhandel med Holland.Ingen købekraft
Den ringe solidaritet landene imellem kan ikke undre. De fem økonomier har ganske vist oplevet en voldsom økonomisk vækst i nullerne, men den vækst er sket i kraft af handel med nabolande, Nordamerika og Europa — ikke med de øvrige BRIKS-lande. Internt udveksler de fem medlemslande kun varer og tjenesteydelser for 320 mia dollars. Det er kun lidt mere end samhandlen mellem Kina og Sydkorea alene. Omvendt har BRIKS' samhandel med EU og USA en værdi af 2 billioner — altså 2.000.000.000.000 - dollars.

Rusland er ingen undtagelse. Landet udvekslede i 2014 varer med USA og EU for 430 mia dollars, mens samhandlen med BRIKS-landene kun løb op i 111 mia, og heraf udgjorde handlen med Kina over 90 mia. Det er ikke meget mere end Ruslands samhandel med Holland. Faktisk er Rusland ikke blandt de ti største samhandelspartnere i nogen af de øvrige fire lande. Og selvom kreml forsøger at fremstiille Rusland som en eurasisk stormagt, så udgør russiske varer og tjenesteydelser kun én procent af den samlede handel omkring Stillehavet.

BIKS ikke nok
Samhandlen mellem BRIKS-landene kan selvfølgelig vokse, men her og nu er ikke det brasilianske, det indiske, det kinesiske og det sydafrikanske marked, der kan sparke gang i den russiske økonomi. Nok har samtlige BRIKS-lande en særdeles købedygtig og hastigt voksende middelklasse, men velstanden er ulige fordelt og totalt set er købekraften i BRIKS-landene begrænset. I dag har de fem tigerøkonomier et samlet BNP på 17 billioner dollars, mens USA alene har et BNP. 18,1. EUs samlede BNP er 18,5 billioner.

Når det gælder BNP per capita er Rusland for så vidt det rigeste af de fem BRIKS-lande. Det lå 2014 nemlig på 13000 dollars, mens det i Brasilien var 11600, i Kina 7600, i Sydafrika 6500 og i Indien sølle 1600 dollars. Også når det gælder decideret fattigdom er Rusland det rigeste af de fem BRIKS-lande. Her er det kun i 5% af befolkningen, der lever for under fire dollars om dagen, mens det i Brasilien, Kina, Sydafrika og Indien er henholdsvis 21%, 49%, 50% og 91% af befolkningen.

Kina sidder på 65 procent af BRIKS samlede BNP, Rusland kun på 8
Taber pusten

De fem BRIKS-lande oplever fortsat vækstrater som vestlige økonomier kun kan drømme om, men væksten er for nedadgående. Før de seneste ugers voldsomme kursfald på Kinas børser, mentes Kinas økonomi i 2015 at ville vokse med 8%. Den indiske er spået til at vokse 7 procent, den brasilianske 2,9, og den sydafrikanske 2,8% og den russiske med 1,7%.
Ser man på vækst i BNP per capita voksede det i Kina årligt med omkring 500 dollars, i Brasilien med ca 300, mens det i Sydafrika og Indien vokser med henholdsvis omkring 130 og 100. Rusland har for andet år i træk oplevet en negativ vækst i BNP per capita.

Nye banker for små
Den russiske vækst har længe kun været drevet af eksport af olie og gas. Skal der sparkes gang i den russiske økonomi, kræver det massive investeringer - eller reformer. Det russiske investeringsklima er notorisk dårligt og forskermiljøet plaget af korruption (se Forskning i frit fald og Aps Sølyst Inc.). På Wall Street Journal og Heritage Foundations «globale indeks for økonomisk frihed», hvor man kigger på faktorer som finansiel stabilitet, korruption og beskyttelse af privat ejendomsret, ligger Rusland på en beskeden plads nummer 143. Midt mellem Comoros og Guinea.


Foreløbigt tyder intet dog på, at Rusland har tænkt sig at gå reformvejen, og siden august 2014 har landet været afskåret fra at optage lån i vestlige banker. Skulle Rusland blive nødt til at optage lån, er det tvivlsomt, om BRIKS vil være til megen gavn. Den nye bank, som de fem lande i Ufa blev enige om at stifte, vil til at begynde med kun have en egenkapital på 10 mia dollars. Til sammenligning har den Asiatiske bank for infrastrukturinvesteringer (AIIB) en egenkapital på 100 mia og Verdensbanken råder over aktiver for 2 billioner dollars.

BRIKS' pendent til valutafonden, CRA, vil råde over 100 mia dollars.
Det lyder af meget, men rent faktisk oplevede Rusland i 2014 alene en kapitalflugt på 150 mia. Skulle Rusland igen geråde i økonomisk uføre, er det formentlig kun Kina, der vil være i stand til at hjælpe — og det vil i givet fald blive på bilateralt plan, som da kinesiske statsvirksomheder i 2009 kom den trængte russiske energisektor til undsætning (se Russisk rivegilde)

Ingen vej udenom Kina
Og netop det ulige økonomiske magtforhold mellem BRIKS-landene er måske den allerstørste hindring for, at samarbejdet kan blive den politiske og økonomiske platform, Rusland håber på. Indien har et BNP på 2,3 billioner dollars. Brasiliens er på 1,9 billioner, Ruslands på 1,4 billioner, mens Sydafrika kun er god for $324 milliarder. Kina
har et BNP 11,2 billioner. Dvs at Kina sidder på 65 procent af BRIKS samlede BNP, Rusland kun på 8.

Så spørgsmålet er, om Brasilien, Indien, Sydafrika og især Kina reelt er parate til at risikere deres forhold til USA og EU til fordel for det relativt irrelevante russiske marked, eller om Rusland bør se sig om efter andre muligheder for at styrke sin økonomi.
Fx. reformer eller en normalisering af forholdet til sine vigtigste handelspartnere.


Kilder:
Ложная надежда. Почему БРИКС не будет работать

Владимир Путин подвел итоги саммитов в Уфе

 

Indslaget på TV1: Итоги саммита БРИКС в Уфе уже анализируют ведущие мировые издания 

 
Tilføj kommentar