08.02.2018 Er der så mange gamle efterretningsfolk i den russiske ledelse, at det præger russisk inden- og udenrigspolitik? Er tænkningen så gennemsyret af sammensværgelsesteorier og hemmelighedskræmmeri, at det bestemmer, hvilke redskaber kreml tager i anvendelse?
Det er påstanden blandt tilhængere af den såkaldte
counterintelligence state tese. Ifølge forskere som amerikanske Robert Pringle har Putins Rusland en del lighedstræk med Andropovs Sovjetunion. Jurij Andropov havde været chef for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB siden 1967, da han blev generalsekretær for den skrantende Sovjetunion. Ligesom Putin besatte han en række nøgleposter med betroede folk fra sikkerhedstjenesterne. Med sig ind i civil politik havde de ifølge Pringle en indgroet angst for konspirationer og en ligeså indgroet forkærlighed for at operere i det gedulgte, der skubbede supermagten endnu tættere mod afgrunden.
Tys-tys på pensummetMen
kan Putins Rusland sammenlignes med Andropovs Sovjetunion?
Dét spørgsmål forsøger jeg at besvare i paperet "The Secretification of Russian politics - recalibrating the counterintelligence state thesis". Det blev skrevet til workshoppen
From Russia with Love ved den 18. nordiske statskundskabkonference (XVIII Nordic Political Science Congress). Det har hidtil ikke været offentlig tilgængeligt, men da lektor ved Aarhus Universitet, Mette Skak, åbenbart finder det så godt, at hun vil lade det indgå i pensum på sit kursus "
Espionage as State Practice in the Past and Nowadays", lægger jeg det nu her til fri afbenyttelse.