politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Den sidste liberale lomme

 
 
Den liberale økonom og tidligere minister for økonomisk udvikling German Gref hudfletter den økonomiske politik.


17.10.2014
Liberalismen skranter i Rusland. Som politisk værdisystem har den gjort det længe. Op igennem nullerne blev vestligt støttede NGOer og liberale partier langsomt kørt ud på et sidespor. Efter parlamentsvalget i december 2011 gik det for alvor stærkt. Skræmt over de store protestdemonstrationer, valgte Kreml at spille det nationalistiske kort, og begyndte systematisk at udmanøvrere og diskreditere liberale medier, partier og fonde ét efter ét.

Som økonomisk teori har liberalismen imidlertid været forholdsvist fredet. I præsidentadministrationen og i den russiske regering har højtstående embedsmænd - relativt upåvirket af regeringens stadigt mere værdikonservative kurs — ført en snusfornuftig økonomisk politik, der blandt andet bragte Rusland forholdsvist smertefrit gennem den økonomiske krise i 2008.

Sjette kolonne
Men også den økonomiske liberalisme er kommet under pres. Kreml har set stort på liberale økonomers advarsler om, at den russiske økonomi og det russiske statsbudget er for afhængigt af store statskoncerner og af høje oliepriser. Tværtimod har Moskva satset massivt på gigantiske statskonglomerater, den offentlige sektor er blevet afhængig af oliepriser på over 100 dollars per tønde og den ellers buldrende økonomiske vækst i Rusland er faldet støt.
Hvorfor lignede Tupolev 144 og Concorde-flyet hinanden så meget? Eller hvorfor ligner Buran de amerikanske rumfærger? Svaret er åbenlyst — pga. fysikkens love. Hvorfor forholder vi os respektfuldt til fysikkens love, men mener at økonomiens love er lavet af gummi og at vi kan trække i dem efter forgodtbefindende?
Da begivenhederne omkring Krim og det østlige Ukraine tog fart i løbet af foråret 2014 og russiske medier gik i nationalistisk selvsving, lød det fra flere nationalistiske røster, at kreml havde næret en slange ved sin bryst. De liberale økonomer i det russiske embedsapparat udgjorde ifølge dem en «sjette kolonne», der ihærdigt forsøgte at ødelægge Rusland indefra.

Fisk og skinner
I de systemtro medier blev der ikke stillet økonomiske spørgsmålstegn ved annekteringen af det underudviklede Krim eller den i bedste fald stærkt forhastede gasaftale med Kina. Da Rusland som svar på EU og USAs sanktioner indførte en fødevareembargo, blev det italesat som en enestående chance for russisk landbrug. Samtidigt begyndte fødevareleverancer at indgå i forhandlingerne mellem store russiske statsforetagender og ikke-vestlige «partnerlande» rundt om i verden. Blandt andet blev der truffet aftale om import af indonesisk fisk i forbindelse med indgåelsen af en kontrakt om anlæg af en jernbane på Bali.

Fysikken og økonomiens love
Da fødevarepriserne i løbet af september højst ubelejligt begyndte at stige, drøftede det russiske underhus i ramme alvor en fastfrysning af priserne for at beskytte forbrugerne. Dé tanker fik folk op af stolene, og i den seneste tid er kritikken af den økonomiske kurs taget til. Størst genlyd gav det, da tidligere minister for økonomisk udvikling og nuværende bestyrelsesformand i Ruslands største bank, Sberbank, German Gref, tog bladet fra munden under et økonomisk seminar med titlen «Rusland kalder».
Grefs kritik var uden adressat, men alligevel lå der mellem linierne en sønderlemmende kritik af den politik, som han og de øvrige paneldeltagere - blandt andet chefen for centralbanken Elvira Nabiullina og finansminister Anton Siluanov — tvinges til at føre. Strukturreformer er ikke blot et spørgsmål om stram eller lempelig penge- og finanspolitik, men et spørgsmål om respekt for økonomiens lovmæssigheder, sagde Gref.
- (…) Hvorfor lignede Tupolev 144 og Concorde-flyet hinanden så meget? Eller hvorfor ligner Buran de amerikanske rumfærger? Svaret er åbenlyst — pga. fysikkens love. Hvorfor forholder vi os respektfuldt til fysikkens love, men mener at økonomiens love er lavet af gummi og at vi kan trække i dem efter forgodtbefindende, spurgte German Gref retorisk.

Isolation er dumt
Siddende over for finansielle eksperter fra ind- og udland fandt Gref det også nødvendigt at citere reformpolitikeren Jegor Gajdars bog Imperiets død. Ifølge Gajdar kollapsede USSR på grund af manglende økonomisk indsigt i den sovjetiske ledelse.
- De respekterede ikke lovene for økonomisk udvikling. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at de ikke kendte dem. De var lykkelige mennesker - de overholdt ikke de love, de ikke kendte, men i sidste ende ramte det dem som en boomerang, pointerede Gref.
Når vi snakker om, at rubelkursen heldigvis er på vej ned og importen vil falde, så gibber det i mig. Enhver tænker åbenbart på sitIfølge den tidligere minister kan dette scenarie være ved at gentage sig.
- Vi har høje oliepriser, men vi ser en faldende trend, vi har enorme strukturelle problemer. Sovjetunionen importerede 50 procent af det korn, man brugte. Man solgte olie for at kunne købe korn og transportere det tilbage. I dag importerer vi — undskyld mig — næsten alt. Når vi snakker om, at rubelkursen heldigvis er på vej ned og importen vil falde, så gibber det i mig. Enhver tænker åbenbart på sit. Jeg tænker på, hvordan man opbygger et højteknologisk foretagende, hvis jeg er 100 procent afhængig af importerede varer, sagde Gref i et indirekte angreb på den russiske embargo mod blandt andet europæiske fødevarer og den politiske kurs, der har fået rublen til at falde drastisk overfor dollaren og euroen.

Møllen maler helt ad helved' til
Ifølge Gref halter effektiviteten i det russiske statsapparat og i de russiske statskoncerner.
- Når vi taler om udgifter mine damer og herrer, ja så har vi først og fremmest helt utrolige udgifter indenfor den statslige administration. Helt utroligt store. Hvis vi udregnede disse udgifter i forhold til effektivitet, så ville de være gigantiske! Og i denne ineffetive mølle vil vi ikke få noget mel, uanset hvor meget korn vil hælder på, sagde Gref og foreslog at skrotte nogle af de effektiviseringsprogrammer, som hvert år koster den russiske stat fem trillioner rubler. Den tidligere minister mener, at man bør tage en åben diskussion omkring, hvordan man kan øge effektiviteten i de statslige koncerner.
- Og hvis man ikke kan se, hvordan det skulle kunne lade sig gøre, så bør de privatiseres, understregede German Gref.

Monopoler og mikrolån
Endelig rejste den tidligere minister spørgsmålet, hvordan man kan tvinge private firmaer til at blive mere effektive:
- Svaret er åbenlyst: hård konkurrence. Vi har ikke konkurrence nok. Halvdelen af vores økonomi er monopoliseret. Og så kommer der ingen effektivisering. Nu er rublen faldet lidt. Den vil stige igen, men det vil piserne ikke. Det tror vi ikke på. Hvorfor ikke? Fordi der ikke er nogen konkurrence. Der er intet der vil sørge for at drive priserne nedad igen, sagde bestyrelsesformanden for Ruslands største bank.

Få timer senere indtog den russiske præsident Vladimir Putin og talte blandt andet varmt for at indføre mikrofinansiering efter indisk forbillede. Uden at komme ind på, hvorfor russiske virksomheder ikke længere kan optage lån på det vestlige lånemarked.


Kilder:
Egen oversættelse fra youtube-videoen Выступление Германа Грефа на Инвестиционном форуме "Россия зовет!" (Rossija24, 2. oktober 2010)

Billede:
Skærmbillede fra youtube-videoen Герман Греф: "Нам надо радикально повысить качество управления"
 
Tilføj kommentar