politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Overflødig gas

 
 
De stiplede linier til Sjtokmanfeltet i Barentshavet forbliver måske stiplede. Ill: gasprom.ru


28.06.11 Produktionsstart på Shtokman-feltet i Barentshavet 555 km fra Kolahalvøen er endnu engang blevet udskudt, denne gang til 2016. Produktionen af LNG-gas vil starte 2017 og det kan ifølge viceminister for det russiske Naturministerium Sergej Donskoj betyde, at Rusland ikke vil få foden indenfor det nordamerikanske gasmarked.

Under den økonomiske krise er gasprisen i USA faldet fra 350 dollars pr 1000m3 til 160 dollars sidste år. Der vil den næppe holde sig, men Gazprom kan ikke tillade sig at læne sig tilbage. Mens gasproduktionen i Rusland i løbet af 2009 faldt med 12,4% steg den i USA med 3,7% og landet bliver i stigende grad selvforsynende med gas. Amerikanske konkurrenter øger udvindingen af gas fra skifer. Denne teknologi har hidtil været forbundet med store udgifter, men produktionsformen bliver stadigt mere rentabel. Dertil kommer, at den amerikanske skiftergas kan udvindes tættere på forbrugeren. Det kan kan overflødiggøre den russiske LNG (flydende naturgas), der skal udvindes fra Shtokman-feltet på 400 meter dybde 555 km fra kysten, komprimeres og skibes afsted mod amerikanske havne.

Og ikke nok med at Rusland kan miste det amerikanske marked. Hvis produktionsstart på Shtokman udskydes yderligere, kan man også tabe sin position på det europæiske marked, mener viceminister Sergej Donskoj.

Udskydelsen af produktionsstart på Shtokman kommer på et tidspunkt, da en række britiske og amerikanske energiselskaber er på vej ud af det russiske marked. Det er statsligt pres og begrænset adgang til nye felter, som får ConocoPhillips og BP til at neddrosle deres aktiviteter i Rusland.

Samtidigt bliver der boret efter skifergas stadigt flere steder. Senest er denne energigilde blevet et varmt emne i det polske præsidentvalg, hvor den af nogle bliver fremhævet som et nødvendigt alternativ til Polens traditionelle afhængighed af ukrainske rørledninger og af den russiske gasgigant, Gazprom.

Kilder:
http://www.wprr.ru, www.utro.ru, Norsk Wikipedia, Nezavisimaja gazeta, www.oil.ru, Reuters

 
Tilføj kommentar