politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Ruslands små oprindelige folk kæmper for at bevare deres levevis

En af mine første artikler. jeg skrev til Kristeligt Dagblad handlede om paraplyorganisationen for de små folkeslag i det nordlige og det østlige Rusland, Raipon. Jeg kan hverken finde artiklen på www.bibliotek.dk eller på Kristeligts hjemmeside, derfor må jeg med skam erkende, at jeg ikke kan huske, om den er fra 2005 eller 2006. Men med fare for at krænke ophavsretten, lægger jeg den op her i dag den 8. november 2016:

 
 
- Man holder meget af at snakke om os. Om vores danse og vores skikke, men når vi vil drøfte økonomi og udvikling med myndighederne taler vi ofte for døve øren eller støder på direkte modstand, fortæller Pavel Suljanziga


Pavel Suljanziga har ikke noget nemt job. Som vicepræsident for RAIPON, en paraplyorganisation for små oprindelige folk i Sibirien, Polarområdet og Fjernøsten, kæmper han for at begrænse råstofudvinding i traditionelle jagt og fiskeriområder. Det kan være sin sag i et land, der om nogen kan takke olie- og gasindustrien for det økonomiske boom, som det oplever i disse år.

Til pynt
- Man holder meget af at snakke om os. Om vores danse og vores skikke, men når vi vil drøfte økonomi og udvikling med myndighederne taler vi ofte for døve øren eller støder på direkte modstand, fortæller Pavel Suljanziga, der selv er udege – et folk, der lever i taigaen ved den russiske stillehavskyst og tæller omkring 1500 mennesker.

I alt repræsenterer RAIPON 250.000 mennesker fordelt på 41 folkeslag fra same i vest til inuit i øst. Organisationen har til formål at sikre Ruslands små oprindelige folk ret til selvstyre og til at dyrke deres traditionelle erhverv og samarbejder tæt med andre oprindelige folk, blandt andet igennem IWGIA, der har hovedsæde i København.

Drømmen om Nunavik
Pavel Suljanziga har nøje fulgt udviklingen i Canada, hvor den oprindelige befolkning har fået overdraget store landområder i nord og bliver inddraget, når der skal tages beslutninger om råstofudvinding på deres territorier. Som eksempel nævner han en olierørledning, der skal føres hen over Hudson Floden, hvor man i stedet for at udbetale en engangskompensation til områdets oprindelige befolkning, har oprettet et aktieselskab, hvor de har halvdelen af aktierne.

Pres på kæmperne
I Rusland er det i enkelte tilfælde lykkedes at komme i dialog med olie- og gasselskaberne. Det er imidlertid ikke alle multinationale selskaber, der frivilligt sætter sig til forhandlingsbordet, fortæller Pavel Suljanziga, og fremhæver Exxon Mobile. Derfor forsøger RAIPON at presse den russiske stat til at overholde egen og international lovgivning på området.Oprindelige folk i Rusland har ikke samme rettigheder som deres broderfolk i Canada. For indeværende arbejder RAIPON for at få de russiske myndigheder til at overholde eksisterende lovgivning - en fem år gammel lov, der skal sikre bæredygtig udvikling i de områder af Rusland, der bebos af oprindelige folk. Der verserer for øjeblikket femten retssager imod den russiske stat, heraf er en anlagt ved menneskerettighedsdomstolen i Haag.

Succes på Sakhalin
Et af de steder, hvor det er lykkedes RAIPON at komme i dialog med internationale olie- og gasselskaber er Sakhalin ved Ruslands Stillehavskyst. Her kappes selskaber som Exxon Mobile, Shell og British Petroleum om at få adgang til enorme olie og gasforekomster. To storstilede projekter er allerede sat i gang og da endnu seks projekter sidste år kom på tegnebordet blev det for meget for Sammenslutningen af Små Oprindelige Folk på Sakhalin, der sammen med andre græsrødder iværksatte en række demonstrationer mod planerne.

 
 
De små folk i nord fik et skriftsprog samtidigt at man forbød deres levevis, fortæller Aleksej Limanzó.


Ved forhandlingsbordet med BP
Aleksej Limanzó, der er præsident for de oprindelige folk på øen, fortæller, at myndighederne som reaktion på aktionerne midlertidigt forbød hans organisation. Det lykkedes imidlertid ikke at lukke sagen. Der er i dag blevet nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra British Petroleum og de oprindelige folk på øen. Arbejdsgruppen skal udarbejde et program for hvordan BP kan minimere skader på miljø og traditionel levevis, når selskabet begynder at udvinde olie og gas.

Sprog uden kultur
Det var en stor sejr for de fire små oprindelige folk på Sakhalin, nigkherne, evenkerne, orokerne og nanajtserne kan man forstå på Aleksej Limanzó. Han fortæller, at oprindelige folk i zar-tiden nød godt af en række privillegier, men at den kommunistiske revolution i 1917 indvarslede store ændringer i deres levevis. I 1930’erne blev der udarbejdet skriftsprog og lærerbøger på en række sprog og mange myter og traditioner blev for første gang nedfældet. Samtidigt blev dét, som de oprindelige folks sprog var uløseligt forbundet med, nemlig traditionel jagt, fiskeri og rensdyravl, sat under pres i takt med at stordrift og planøkonomi fandt vej til tundraen og taigaen. Bedre blev det ikke af, at man anbragte skolebørn på internater i de større byer, hvor de glemte deres sprog og kultur.

Spirende stolthed
I 50’erne og 60’erne forsvandt den sidste rest af forståelse for de oprindelige folk. Kommunististpartiet mente, at de var fortidslevn, der burde absorberes i et stort (russisktalende) sovjetisk folk. Mange begyndte at skamme sig over deres oprindelse og der blev indgået mange blandede ægteskaber.Men udviklingen er ved at vende, fortæller Aleksej Limanzó, der mærker en stigende selvbevidsthed blandt øens oprindelige befolkning. Det skyldes ikke mindst RAIPON, der er den eneste organisation, der er stor nok til at tale de små oprindelige folks sag på landsplan, siger Aleksej Limanzó, der ikke håber, at den nye skrappe russiske NGO-lovgivning vil sætte en stopper for RAIPONs samarbejde med internationale partnere. Hvad hans egen organisation angår, mener han ikke, at den vil mærke noget til lovændringerne.
– Vi blev jo lukket ned sidste år – uden nogen lov, slutter Aleksej Limanzó.


 
Tilføj kommentar