politik
политика
økonomi
экономика
energi
энергия
kultur
культура
 

Rusland efter Rusland


18.07.2017 Hvilke tanker man egentlig gør sig om Ruslands fremtid i Kreml vides ikke. Vi må derfor nøjes med at læse kommentatorer og journalisters tanker desangående. Her er det den liberale blogger journalist, forfatter,fjernsyns- og radiovært Dmitrij Gubins tanker:

 



Hvad skal vi gøre efter Rusland?

Landet står på tærsklen til en ny æra. Men det er fuldstændigt uklart, hvad det skal leve af og hvilken plads det vil indtage i verden

Rusland vil snart ophøre at eksistere. Tror De mig ikke? Så tro vicechef for præsidentadministrationen, Vjatjeslav Volodin, der tilbage i 2014 sagde:
«Med Putin findes Rusland. Uden Putin intet Rusland».

Den forventede gennemsnitlige levealder for mænd i vores land er 65,29 år (ifølge Rosstats(1) tal for 2014, der er ingen nyere tal). Putin er 63,33 og — hvordan man end vender og drejer det — dødelig. Og efter ham vil der, ifølge Volodins logik, heller ikke være noget Rusland.

Rusland er allerede begyndt «ikke at være» - det er ikke længeret nogen «energisupermagt» (hvilket sådan set er en eufimisme for begrebet «råstofvedhæng til Vesten»).

Råstofrenter, indtægter fra salg af råstoffer (hovedsaglig olie og gas) til priser, som var så høje, at de gjorde det muligt at leve uden at tænke på fremtiden, blev til grundlaget Putin-Ruslands økonomi. Men nu ændrer alt sig. Og ikke kun pga faldende priser på olie og gas: som anført af German Gref(2), «sluttede stenalderen ikke, fordi man løb tør for sten».

 
 
Den økonomiske aktivitets geografiske fordeling i Rusland. G-Econ Project, Yale University.


Vestens postindustrielle økonomi begyndte at omstille sig for ikke at være afhængig af leverandører, der afpresser med supermagtsagtighed. Det har Vesten gjort meget for at gøre. For eksempel begyndte man at at skabe energinet, der fordelte produktionen, al la Uber-taxi eller torrent-trackere. Man investerede i alternative energikilder. Beskæftigede sig med skiferolie og byggede terminaler til norsk flydendegjort naturgas. Udtænkte energibesparende teknologier.

Det er forbigået Ruslands opmærksomhed. Det har gjort sig morsom over informationssamfundet. Rusland (dvs Putin) havde ikke meget til overs for alle de her skabere af fremtiden, kreaklere og netværks-hamster-tumper — lige indtil Uber blev mere værd end Rosneft (Ruslands største olieselskab), indtil Gazprom røg 300 pladser ned på den globale ranking-liste.«

Indtil alle opdagede, at der ingen råstofvirksomheder var i premier leagueoverhovedet. Lad mig nævne de øverste tre i Forbes rating over mest værdifulde virksomheder: Apple, Microsoft, Google. Hamstere og kreakler. Såsom stifteren af VKontakte(3) Durov, som har forladt Rusland.

Og først da olieprisen faldt under 30 dollars per tønde, dollaren fløj op over 80 rubler og Ruslands BNP blev mindre end New Yorks, holdt vi op med at le. Men eftersom vi ikke kan komme af med det Rusland, som er Putin, så tænker de mest fornuftige — hvordan skal vi leve efter dette Rusland.

Kudrin (4) tænker: omkring ham er der skabt næsten et helt skyggeministerkabitet, man udarbejder nye love.

Menneskerettighedsaktivisterne tænker: de skriver tværtimod lister over love, som man burde afskaffe.

Mange tænker, fra Carnegie-centeret i Moskva, hvor den kloge Aleksandr Baunov holder til, til Washington, hvor den kloge Nikolaj Zlobins tænketank holder til. Hvad skal man gøre, når Rusland ophører at eksistere? Indføre en lustration(5)  for russiske statsansatte efter polsk forbillede? Genneføre en mere omfattende lustration, som i Vesttyskland efter krigen?

Alle vil gerne være ansvarlige overfor fremtiden, stå med en færdig liste med ideer og tiltag. For at
en kandidat til valget til det postrussiske parlament kan sige: sådan og sådan, jeg foreslår at afskaffe Dima Jakovlev-loven(6)  og at offentliggøre listen over FSB-agenter i ledelsen af Den russisk-ortodokse Kirke.

For da vores foregående land, USSR, ophørte med at eksistere, var vi ansvarsløse overfor fremtiden. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi havde ikke nogle lister. Vi forstod ingenting og tumlede rundt som hvalpe. I stedet for lister havde vi godt nok bladet «Ogonjok» og avisen «Moskvoskie novosti» og på fjernsynet - «Vzgljad» og «Det femte hjul».

Derfor tænker jeg også på fremtiden.

Men mine tanker er foruroligende.

For en afskaffelse af gamle love og en skabelse af nye, en åbning af arkiverne — det er selvfølgelig vigtigt, men det er noget andet, der foruroliger mig.

Hvad skal vi tjene penge på? Hvad skal vi leve af? Hvilken plads vil vi indtage i verden?
Fordi hvis vi forbliver et udtørret råstofvedhæng til Vesten, vil vi få en ny Putin, dvs et gammelt Rusland, uanset hvor mange love vi vedtager og hvor mange arkiver vi åbner.

 

Min mor, som er cand.tech., enten hyler som et dyr eller græder som et barn, når talen falder på russisk videnskab.

Og her ser jeg jeg overhovedet intet opmuntrende.

Da USSR kollapsede og butikshylderne var tomme, var det klart, hvad der skulle gøres: man skulle tillade privat ejendom, inddrage markedet, afskaffe statspriserne. Og da vi tillod og afskaffede (jeg husker den dag godt) blev landet i løbet af en morgne dækket af et tykt lag «kogte» jeans, som så sent som dagen forinden havde været en mangelvare. Alle syede og kogte jeans(8). Alle ville være forretningsfolk.

Da Jeltsins Rusland ophørte med at eksistere, og krisen kradsede, var det også åbenlyst, hvad man skulle gøre: fjerne skatten på 39,5% (som man traf fra lønnen, og lønningerne derfor var grå), tillade salg af jord, give forretningslivet frihed. Og Putin, der på det tidspunkt stadig var ny som en nyslået mønt, sænkede skatten til 13 procent og forbød arrestationer uden dommerkendelser. Og min nære ven, en forretningsmand, der var tæt på bankerottens rand og plaget af strissere og anklagemyndigheder, hængte hans portræt op over bordet. Vi begyndte dengang hurtigt at rejse os.

Og nu siger De nok: hvordan kommer vi op af hullet i dag? Hvilken efterspurgt vare kan vi eller vil vi potentielt kunne producere? Hvori ligger vores styrke?

I industriel importerstatning(9)? Men der er ingen ledig kapacitet i industrien, produktiviteten er fire gange lavere end den amerikanske, ligesom den var i Sovjet, de kvalificerede ingeniører og arbejdere er døde af alderdom, i stedet for professionsuddannelser har vi imitation.

I videnskaben? Min mor, som er cand.tech., enten hyler som et dyr eller græder som et barn, når talen falder på russisk videnskab. Gå ind på Dissernets side(10) — næsten alle parlamentsmedlemmer, guvernører og embedsfolk har afhandlinger af tvivlsom oprindelse. Og Putin har forøvrigt en grad i økonomi. Og Kadyrov har. Vi har en potemkin-landsby(11) og ikke en videnskab. I Thompson Reuters liste over de 3000 mest citerede videnskabsfolk er halvdelen amerikanere. I 2015 var der tre videnskabsfolk fra Rusland. Så vidt er det kommet.

I landbruget? Men i Rusland forbyder man genmodificerede organismer — den allerfremmeste form for agrokultur. Og den klassiske teknologi er i forfald. Resultatet af den embargo som Rusland-Putin har indført er det, at vi har osteprodukter i stedet for ost, sojaler i stedet for chokolade, stivelse i de panerede fiskestave i stedet for fisk, og alt er vildt dyrt og ulækkert. Ja og hvor skulle man få fisk fra? Firmaet «Russkij losós» («Russisk laks») har lige meddelt at man destruerer al den fremavlede fisk pga infektion (6000 ton, 3 mia rubler). Og forinden havde «Russkaja akvakultura» meddelt om døde fisk for én milliard. Og det er kun det, jeg har kendskab til. Gen-manipulation ville kunne bekæmpe infektioner effektivt, men i et land, hvor der i stedet for videnskab er simuli, og i stedet for doktoranter banditter, går man i en bue udenom GMO.

Måske De kan se et eller andet, der kunne blive den katalysator, som Peter den Første håbede på, da han indledte sin konkurrence med vesten, som Vladimir den sidste helt har indstillet?
Hvad har vi ellers? Rummet? Men det er ikke hos os, men i Siliciumdalen i USA, at Elon Musk bor, fyren der har stiftet firmaet SpaceХ. Og eftersom at han ikke havde NASAs eller Roskosmos budget, besluttede han sig for at bygge en genbrugelig løfteraket (som sluger 90% af prisen for en opsendelse). Videoerne med disse raketter, der lander på en platform (hver gang) er helt vilde. Det vil sige, at den russiske rumfartsindustri snart ikke længere vil være konkurrencedygtig. Selvom ville man kunne tjene meget på rummet alligevel?

Jeg ser mig omkring — og jeg kan ikke se, hvordan vi skal leve efter Rusland.

Ikke det mindste, man kan tilbyde verden, ud over stadigt billigere olie.

Jeg er parat til at hyle ligesom min mor.

Måske De kan se et eller andet, der kunne blive den katalysator, som Peter den Første (Peter den store) håbede på, da han indledte sin konkurrence med vesten, som Vladimir den sidste helt har indstillet (fordi den i hans øjne er unødvendig).

Hvad venter forude, hvad??

Folkeskoleuddannelsen? Der ligger Finland foran alle.

Udlicitering af programmering? Нer fører Indien, der bor en milliard mennesker, og de taler alle engelsk.

Jamen er der slet ingen, der kan få øje på noget, hvad?!

Jeg kan ikke. For i stedet for massemedier og fora for offentlig diskussion, hvor man kunne diskutere morgendagens Rusland, så har vi et fjernsyn, hvor der ikke er andet end dagens Rusland, dvs intet andet end Putin.

Derfor er jeg bange for, at Rusland langsomt vil forvandle sig til en slags Iran. Fattigdom og kirke, kirke og fattigdom. Men måske er det at dele skæbne med Iran endda ikke den værste variant. For på Thompson Reuters liste er der 7 fra Iran, i modsætning fra det i dag døende Rusland.

Dmitrij Gubin


KILDE:

Kronikken Что нам делать после России?



NOTER: 

 

1. Det russiske statistiske bureau.

2. Chef for Ruslands største bank, Sberbank

3. Russisksproget pendent til Facebook: www.vk.com

4. Tidligere (liberal) finansminister i Rusland.

5. Af latin lustrare „gøre lys“, „rense“, normalt om fjernelse af politisk belastede embedsfolk.

6. EU og USA udstedte i 2012 et indrejseforbud for de dommere og embedsmænd, der havde været involveret i den fjendtlige overtagelse af det Moskva-baserede og amerikansk ejede firma Hermitage Capital Management og dets advokat Sergej Magnitskijs mystiske død. Som svar herpå vedtog det russiske parlament Dima Jakovlev, der betød indrejseforbud mod en række amerikanske politikere samt et forbud mod amerikansk adoption af russiske børnehjemsbørn. Se: Emotionel, men adækvat

7. To politisk-analytiske programmer, der kørte hhv 1988-1996 og 1987-2001.


8. Lige efter sovjets sammenbrud indfarvede mange selv jeans.

9. Da Vesten efter annekteringen af Krim indførte sanktioner mod en række nøglepersoner og -virksomheder, svarede kreml igen med en embargo mod vestlige fødevarer og har opfordret nationale producenter til at producere og dermed erstatte de fødevarer, Rusland ikke længere kan importere.

10. Dissernet er et netværk af forskere og journalister, der tjekker specialer og doktorafhandlinger for snyd http://www.dissernet.org/

11. Fyrst Potjémkin opførte i 1787 en række kulisselandsbyer på Krim for at overbevise sin elskerinde, kejserinde Katarina 2. om befolkningens høje levestandard.

 

 
Tilføj kommentar